Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Skab lige lånevilkår – og bred væksten ud til hele landet

Der må skabes attraktive vilkår for de mange små handlende, håndværkere, vognmænd, fabrikanter, fødevarevirksomheder og diverse videnserviceerhverv. De udgør grundlaget for et aktivt lokalsamfund med arbejdspladser, skoler og institutioner og plads til både unge og gamle, pendlere og lokalt ansatte.

Af Pia Olsen Dyhr, formand, SF
Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri

 

Hvis politikerne mener noget med vækst i hele Danmark, må de også give reelle lånemuligheder for borgere og virksomheder i landdistrikterne.

 

De senere år er stribevis af hushandler faldet til jorden, fordi der ikke kunne lånes penge til finansieringen. Eller også har folk været henvist til det grå lånemarked med tårnhøje renter. Samtidig har mange været stavnsbundne til huse, der var svære eller umulige at sælge. Først for nylig er lidt flere begyndt at få ja til boliglån på landet. Det viser Erhvervsministeriets nyeste udlånsredegørelse.

 

Samme udfordringer har små virksomheder, som vil låne penge til at udvide eller udvikle deres forretning. Ifølge Vækstfonden har de små virksomheder ikke fået lettere ved at låne penge. Næsten halvdelen mangler adgang til finansiering, uanset om det drejer sig om maskiner, bygninger, udvikling eller blot den daglige drift.

 

Så længe de helt basale lånemuligheder er en stopklods for at bo og drive virksomhed i landdistrikterne, vil Danmark blive skævere og skævere. Dermed får vi aldrig de familier, som gerne vil flytte udenfor byen, til at rykke teltpælene op og skabe liv i landsbyerne. Andre har svært ved at sælge deres bolig i samme område.

 

Derfor må der skabes attraktive vilkår for de mange små handlende, håndværkere, vognmænd, fabrikanter, fødevarevirksomheder og diverse videnserviceerhverv. De udgør grundlaget for et aktivt lokalsamfund med arbejdspladser, skoler og institutioner og plads til både unge og gamle, pendlere og lokalt ansatte.

 

Indbyggerne og de små virksomheder deler skæbne på kryds og tværs. Når familier og virksomheder ikke kan låne, bruger de færre penge, og det rammer det øvrige erhvervsliv. Det er byggevirksomhederne i landdistrikterne et godt eksempel på. De mangler i endnu højere grad opgaver, end de mangler finansiering.

 

Samtidig flytter folk ikke kun fra lokalområderne, fordi virksomhederne lukker. Virksomhederne lukker også, fordi arbejdskraften flytter, og er de unge først taget afsted vender de sjældent tilbage. I horisonten lurer derfor en giftig cocktail af mangel på finansiering og mangel på arbejdskraft.

 

Alle politikere vil have folk til at leve og arbejde i landdistrikterne. Men når det kommer til at sikre forudsætningerne for det, er der langt fra skåltalerne til virkeligheden.

 

I de seneste udlånsredegørelser konkluderer Erhvervsministeriet, at der er sket et strukturelt skift i adgangen til lånefinansiering, hvor små virksomheder har fået sværere ved at låne penge. På almindelig dansk betyder det, at pengevæsenet har en systemfejl, og en systemfejl er det kun politikerne, som kan rette.

 

Vi skal værne om vores unikke realkreditsystem i Danmark, som andre lande misunder os. Men det ændrer ikke ved, at der er områder i Danmark, som ikke har tilstrækkeligt gode lånemuligheder.

 

Derfor er det på tide at tage skeen i den anden hånd og lade staten skyde penge ind i et helt nyt finansieringsinstitut. Et finansieringsinstitut, som kan låne penge direkte til små virksomheder og boligejere med en sund økonomi.

 

Inspiration kan vi finde i den nyere Danmarkshistorie, hvor det før er lykkedes at løse knuden.

 

I slutningen af 1950’erne oprettede den socialdemokratiske finansminister Viggo Kampmann den særlige bank og kreditinstitution Finansieringsrådet for Industri og Håndværk (FIH). Det skete i samarbejde med Nationalbanken og en række andre organisationer. Formålet var at løse efterkrigstidens problem med, at kreditforeningerne ikke ville låne penge til de små håndværks- og industrivirksomheder.

 

Med FIH blev det muligt at tilbyde fastforrentede lån til under markedsrenten uden løbende gebyrer. Det lod sig blandt andet gøre på grund af et rentefrit indskud af staten. FIH skaffede lånemidlerne ved at sælge obligationer, som det kendes fra realkreditten, og lånte pengene ud som en bank. Risikoen for tab bar FIH.

 

FIH var ikke mere risikovillig end andre banker og kreditinstitutter. Men ved at fokusere på landdistrikterne med egne filialer, kom man tættere på virksomhederne og fik en bedre viden om deres forretning. FIH blev en af årsagerne til det industrielle opsving i Danmark i efterkrigstiden. Modellen blev så anerkendt, at Schlüter-regeringen i sine sidste år indskød et rekordbeløb på 200 millioner kroner årligt.

 

Sidenhen gav FIH desværre slip på de gamle dyder, da den i starten af 00’erne fik ny ejerkreds og begyndte en nedtur. Men det er en helt anden historie.

 

Et nyt finansieringsinstitut med et statsligt indskud behøver ikke fungere på samme måde som FIH. Måske kunne det være en sag for pensionskasserne? Det er ikke det vigtigste.

 

Det vigtigste er, at politikerne sikrer de nødvendige forudsætninger, hvis de mener det alvorligt, at vi skal have vækst i hele Danmark. Ligesom Kampmann gjorde med FIH.

 

Så kan det igen blive muligt at bo, arbejde og drive virksomhed overalt i Danmark.