Feriekort

Det er nu ved at være tid for udstedelse af feriekort for optjeningsåret 2011. Som noget nyt er der indført elektroniske feriekort som erstatning for de gammelkendte ferieblanketter.

Feriekortene skal være udleveret til medarbejderne senest den 15. februar 2012.

Du kan læse mere om de elektroniske feriekort i Cirkulært 651 - Nu skal virksomheden selv printe feriekort.
Se cirkulært 651

Sidste chance for papirudgaven

Selv om alle virksomheder således skal anvende elektroniske feriekort, har Dansk Byggeri mulighed for at tilbyde virksomhederne, at I kan anvende ferieblanketten ét år mere. Dog opretholdes kravet om indberetning til ACF.

Der er dog kun tale om feriekortet af type A, dvs. den type uden små rubrikker, som kun kan bruges en gang. Der skal altså laves et nyt efter hver feriedag/ferieperiode. Denne type feriekort udfyldes typisk med PC og printer.
Bestil feriekort i papir