Barometer nr. 14/2018

Om stigende fraflytning fra København til en omegnskommune.

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk

København er en populær by at bo i. Alligevel er der flere, som flytter fra end til København. Alt tyder på, at folk bliver boende i København i perioder med lavkonjunktur. Men når der er højkonjunktur som nu, flytter de i højere grad ud af byen. I disse år flytter mange til en omegnskommune, hvor de tidligere flyttede længere væk fra København. Det hænger tæt sammen med udviklingen på boligmarkedet og arbejdsmarkedet. Det viser en analyse fra Dansk Byggeri.

Af Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk

Gode jobmuligheder og lavere priser på boliger gør omegnskommunerne til populære kommuner at flytte til nu, hvor der er højkonjunktur. Under den forrige højkonjunktur flyttede danskerne også ud af København, men ofte længere væk. København er her defineret som København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

- Der er sådan set ikke noget overraskende i det mønster, vi ser i øjeblikket, hvor flere flytter fra end til København. Men tidligere flyttede folk længere væk, typisk til mange forskellige sjællandske kommuner. Nu ser det ud til, at Københavns omegnskommuner er blevet meget mere attraktive, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

 

 

 

I 2017 flyttede 45.077 personer fra København, mens 43.261 personer flyttede til København. Både til- og fraflytning har generelt været stigende over en længere årrække, men sidste gang, der var flere fraflyttere fra København end tilflyttere til byen, var under sidste højkonjunktur til og med 2007. 

 

Folk flyttede længere væk under sidste højkonjunktur 
I årene op til krisen i 2008 var flytningerne fra København spredt ud på mange sjællandske kommuner

 

 

 

Det er et helt andet flyttemønster, vi ser nu, hvor nettotilflytningen fra København generelt er mindre, jo længere væk fra København, man kommer. 

 

Det ses tydeligt på de to figurer for henholdsvis 2006 og 2017.

 

- De mange danskere, der nyder godt af at København, ønsker ikke at bosætte sig længere væk fra byen end højst nødvendigt. Ved at bo i en omegnskommune er det fortsat muligt at bruge storbyens mange tilbud, siger Jacob Hangaard.

 

- Men også udviklingen på arbejdsmarkedet med en stærk jobvækst i og omkring København kan være med til at forklare, hvorfor de københavnske omegnskommuner er blevet så populære.

 

Større forskel på prisen på bolig i København og i omegnskommunerne
De høje boligpriser i København er også en del af forklaringen på flyttemønstrene. Faktisk er kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed i København nu 37 procent højere end i Københavns Omegn. I København er kvadratmeterprisen på en ejerlejlighed steget med 77 procent fra første kvartal 2012 til første kvartal 2018.

 

- Prisen på en ejerlejlighed i København har været høj i lang tid, og priserne stiger hurtigt. Hvis en familie bor i en ejerlejlighed i København og sælger den, er der ofte rigeligt råd til en større bolig i en omegnskommune, måske et hus og en have. Det lokker mange, især børnefamilier, siger Jacob Hangaard.

 

Priserne på ejerboliger er steget på hele Sjælland, men mest i København. Mens prisen på parcel- og rækkehuse i 2012 var 10 procent højere i København end i Københavns Omegn, var forskellen i 2018 hele 26 procent. I kroner og øre har prisstigningerne i København medført en betydeligt øget merpris for boligen sammenlignet med udviklingen på resten af Sjælland.

 

Flest nye job i København og omegn
En vigtig faktor for valg af bolig er muligheden for at få et job inden for en rimelig afstand til hjemmet. Her ligger formentlig en vigtig forklaring på den stigende popularitet for omegnskommunerne. 

 

Siden 2013 har der været en markant fremgang på arbejdsmarkedet, og på landsplan er beskæftigelsen for lønmodtagere steget med cirka 191.000 personer i perioden 1. kvartal 2013 til 1. kvartal 2018.

 

I perioden 2013-2018 blev der gennemsnitlig skabt 20.600 job årligt på Sjælland. 44 procent af væksten er sket i København, mens Københavns Omegn har haft 35 procent af væksten. De tre andre sjællandske landsdele, Nordsjælland, Østsjælland og Vest- og Sydsjælland, har hver især blot stået for mellem seks og otte procent af væksten.

 

 

På Sjælland er væksten i beskæftigelsen hovedsageligt sket i København og Københavns Omegn, mens de resterende sjællandske landsdele ikke har fået særligt stor del i jobvæksten. I perioden første kvartal 2013 til første kvartal 2018 steg beskæftigelsen således med mere end 45.000 personer i landsdelen København og knap 36.000 personer i Københavns Omegn. De tre andre sjællandske landsdele stod tilsammen for en lønmodtagervækst på knap 22.000.

 

Dermed er hele 79 procent af væksten i lønmodtagerbeskæftigelsen på Sjælland siden starten af 2013 foregået i København og omegn.

 

Mindre forskel i forrige periode
I forrige periode med højkonjunktur og fremgang i beskæftigelsen var forskellen langt mindre udtalt. I perioden 2004-2007 lå 42 procent af Sjællands vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordsjælland, Østsjælland og Vest- og Sydsjælland, mens resten lå i København og omegn. Fra 20132018 lå kun 21 procent, altså en halvt så stor andel af beskæftigelsesfremgangen, uden for København og Omegn.

- Det er en stor forskel fra den forrige højkonjunktur i 2004-2007 til nu. Tidligere var jobvæksten ikke i samme grad centreret omkring København og Omegn. Så hvis man er i den arbejdsdygtige alder, kan man flytte til omegnskommunen, bo billigere og være forholdsvis tæt på jobbet, siger Jacob Hangaard.

 

- Udviklingen illustrerer dog også helt generelt, at mange mennesker ønsker at bo i nærheden af København. Og disse urbaniseringstendenser stiller fortsat krav til byggeriet af flere boliger og udbygning af infrastrukturløsninger i Hovedstadsområdet. Det skal sikre en sammenhængende hovedstad med et boligmarked, der matcher behovet.

Kontakt 
Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02.


OPGØRELSE AF (NETTO-)FRAFLYTNINGEN FRA KØBENHAVN TIL RESTEN AF LANDET
Nettofraflytningen fra København er opgjort for landsdel København By som helhed, dvs. kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Nettofraflytningen fra disse fire københavner

kommuner til resten af landet er opgjort på kommuneniveau og beregnes ved at tage tilflytningen fra københavnerkommunerne til en given kommune og fratrække kommunens modsatrettede fra
flytning til københavnerkommunerne. Det er således nettobevægelsen mellem København og resten af landets kommuner, der beskrives. De flyttebevægelser, der sker indbyrdes mellem landets øv
rige kommuner, indgår ikke i opgørelsen. Flytningerne er defineret som det faktiske antal flyttede personer, således at fx en familie på fire tæller for fire flytninger.

 

Rødovre er den mest populære tilflytterkommune

Fra Rådhuspladsen i København til Rødovre centrum er der 6-7 kilometer. Men som i det gamle matadorspil er det noget dyrere at købe Rådhuspladsen end en bolig i Rødovre. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at københavnerne flytter til de omegnskommuner, der ligger tæt på Hovedstaden.

Af Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk 

Dansk Byggeri har lavet en top 20-liste over de kommuner, som københavnerne flytter til. I 2017 flyttede 27.578 personer fra København (I analysen: København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner) til én af de 20 kommuner. Gentofte Kommune er den mest populære tilflytterkommune. Men der flytter også en del fra Gentofte til København, så Rødovre Kommune topper dermed listen i flytteregnskabet.

 

I 2017 var der samlet set 635 flere personer, der flyttede til Rødovre Kommune fra københavnerkommunerne end fra Rødovre Kommune til København. Anden- og tredjepladsen gik til Gladsaxe med 486 og Hvidovre med 456 nettotilflytninger.

 

- I en omegnskommune får man meget mere bolig for pengene end i København. Samtidig kan man være forholdsvis tæt på de gode jobmuligheder. Det er nok hovedårsagerne til, at omegnskommunerne i stigende grad er attraktive at bo i, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri. 

 

Mange kommuner har været populære længe, og flere personer flytter til dem
Dansk Byggeri har set på flytningerne fra København til landets andre kommuner i 2006 og i 2017. 

 

- Det er faktisk de samme kommuner, der er populære, hvis vi udelukkende ser på fraflytning fra København til de enkelte kommuner. 19 ud af 20 tilflytningskommuner på listen over top 20 er de samme i 2017 og i 2006, siger Jacob Hangaard.

 

De fem mest populære kommuner modtog således cirka 11.600 tilflyttere fra København i 2017. Det tilsvarende tal for de fem mest populære kommuner var i 2006 omkring 8.000 personer. 

 

Større ændring i forhold til den samlede til- og fraflytning
- Når vi ser på nettotilflytningen, altså forskellen i til- og fraflytninger mellem København og den enkelte kommune, er der større udskiftning. På top 20-listen over nettotilflytningskommuner er kun ti af kommunerne gengangere i 2017 i forhold til 2006, siger Jacob Hangaard.

 

Samtidig er antallet af personer (netto), der flytter til de tre mest populære nettotilflytningskommuner, større i 2017 end i 2006.

 

De tre mest populære nettotilflytningskommuner i 2017 (Rødovre, Gladsaxe og Hvidovre) blev 1.577 personer rigere i løbet af 2017 på grund af flytninger mellem disse kommuner og København. I 2006 modtog de tre mest populære tilflytningskommuner (netto) 1.021 personer – altså noget færre end i 2017.

 

Der er behov for flere boliger og bedre infrastruktur i Hovedstadsområdet

 

- Der er en tendens til at nettotilflytningerne koncentreres i stadigt højere grad på færre kommuner i Københavns Omegn, som altså (netto) er blevet et mere populært tilflytningsområde fra København end det resterende Sjælland, siger Jacob Hangaard. 

 

- Af de samlede nettoflytninger fra København til de 20 mest populære kommuner, udgør tilflytninger til de allermest populære kommuner nu en større andel. Tidligere var flyttemønstret spredt mere ud på hele Sjælland, men det nuværende mønster er en fortælling om hovedstadsområdets popularitet som bopælsområde og dets vigtighed som vækstmotor og jobskaber. Mange danskere ønsker at bo i nærheden af København, og urbaniseringstendenserne stiller fortsat krav til byggeriet af flere boliger og udbygning af infrastrukturløsninger i Hovedstadsområdet fremover.

Kontakt: 

Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02.

 

Kontakt

JacobHangaard
Konsulent

Jacob Hangaard

72160275 jha@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden