Barometer nr. 18/2018

Udenlandske medarbejdere i byggeriet er kommet for at blive

De seneste syv år er antallet af udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen mere end fordoblet. Og i modsætning til de fleste andre brancher kommer langt de fleste udenlandske medarbejdere i byggeriet fra vestlige lande.

Mønsteret har ændret sig de seneste år. Der kommer færre og færre tyskere hertil for at arbejde i byggeriet. Til gengæld stiger antallet af østeuropæiske medarbejdere stille og roligt – og stadig flere af dem vælger at bosætte sig i Danmark.

Fordobling af udlændinge i byggeriet
I 2017 var der 36.000 udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Danmark. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede er det knap 14.000 udlændinge. Det er dobbelt så mange som i 2011.



I samme periode steg beskæftigelsen generelt i branchen – men ikke i samme omfang som i antallet af medarbejdere fra udlandet. Samlet set er antallet af udenlandske fuldtidsmedarbejdere steget med 112 procent, mens antallet af beskæftigede i branchen i samme periode steg med mindre end ti procent.

- Der er ingen tvivl om, at også bygge- og anlægsbranchen er afhængig af de udenlandske medarbejdere i takt med, at det bliver stadig sværere at skaffe arbejdskraft herhjemme. Derfor er det forstemmende, at store dele af folketinget ikke ønsker at gøre det nemmere og mindre bureaukratisk at få kvalificerede udenlandske medarbejdere hertil, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

På landsplan er 7,1 procent af de beskæftigede fra udlandet. Det dækker over brancher med en meget stor andel af udlændinge som fx landbruget, hvor ca. 17 procent ikke har et dansk pas. Der er også en stor andel udlændinge beskæftiget inden for rengøring og på hoteller og i restauranter.



- Der har bredt sig en opfattelse af, at bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, som beskæftiger aller flest udlændinge. Men med godt otte procent ligger vi væsentligt lavere end landbrugs- og serviceerhvervene og også under fx industrien. Vores virksomheder er glade for medarbejderne fra udlandet, som yder en kæmpe indsats hver eneste dag inden for en lang række fag i byggeriet. Var de der ikke, ville virksomhederne være tvunget til at sige nej til endnu flere ordrer end i dag, siger Lars Storr-Hansen. 

Ni ud af ti udlændinge i byggebranchen er fra vestlige lande
På det danske arbejdsmarked kommer ca. hver tredje udenlandske medarbejder fra et ikke-vestligt land. Men i bygge- og anlægsbranchen er det anderledes. Her er næsten ni ud af ti fra vestlige lande.



- I en periode, hvor der er mangel på kvalificerede medarbejdere, er det derfor essentielt, at man bibeholder de muligheder, der er, for at virksomhederne kan hente arbejdskraft nemt og smertefrit inden for EU’s grænser. Og eventuelt også åbner op for muligheder for at hente kvalificeret arbejdskraft fra ikke-EU lande, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Polakkerne og andre østeuropæiske faglærte kommer stadig
I efteråret 2017 var den polske ambassadør i Danmark i medierne med et opråb til polakkerne om, at de skulle komme hjem til Polen. Tilsvarende var ambassadørerne i Rumænien, Litauen og Bulgarien ude med samme budskab til deres landsmænd i foråret 2018.

Det har dog ikke haft indflydelse på antallet af personer fra landene i bygge- og anlægsbranchen. Der har siden 2011 hvert år været en stigning i antallet af medarbejdere fra Polen, Litauen og Rumænien. Modsat er antallet af tyskere i branchen faldet.



Myten, om at vi ikke længere kan tiltrække medarbejdere fra de østeuropæiske lande, gælder altså bestemt ikke i bygge- og anlægsbranchen, hvor der kommer stadig flere fra Østeuropa. Og det selv om lønnen i Østeuropa er steget mere end i Danmark i procent, og at det derfor er blevet mindre attraktivt for de faglærte medarbejdere derfra at tage arbejde i blandt andet Danmark. Lønniveauet i fx Polen og Litauen er dog stadig markant mindre, end det er i Danmark.

Lønniveauet i Polen var i 2012 ca. 17 procent af det danske lønniveau i bygge- og anlægsbranchen. Og at det ved udgangen af 2017 var steget til 20 procent. Tilsvarende er lønniveauet i Rumænien steget fra 9 procent af det danske i 2011 til 11 procent i 2017.



- Der er derfor ingen tvivl om, at det stadig er attraktivt at tage til Danmark, og sådan vil det være i mange år endnu. Men vi konkurrerer mod virksomheder i de andre europæiske lande, der også har hårdt brug for kvalificerede medarbejdere i de her år, og som også gør meget for at tiltrække de dygtigste østeuropæere, siger Lars Storr-Hansen. 

Tyskerne bliver hjemme
Ser man på, hvor stor en andel af de udenlandske medarbejdere der kommer fra de enkelte lande, ses det tydeligt, at andelen af tyske fuldtidsmedarbejdere er faldet drastisk de senere år. I 2011 var mere end hver fjerde udenlandske medarbejder fra Tyskland, mens det i 2017 var lige omkring hver tiende.



I samme periode er andelen af udenlandske medarbejdere fra Polen steget fra 29 procent til 35 procent, lige som andelen af litauiske medarbejdere også er steget.

- Det springer i øjnene, at der er sket et markant fald i medarbejdere fra vores største naboland, mens vi i højere grad henter arbejdskraft i lande, der ligger længere væk. Det skyldes efter alt at dømme, at der også er højkonjunktur og stigende beskæftigelse i Tyskland, og at de derfor finder arbejde i nærheden af deres hjem, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Færre udstationerede udlændinge i Danmark – og færre pendlere
Også bosætningsmønstret for de udenlandske medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen har ændret sig de seneste år. I 2011 boede 43 procent i Danmark, men den andel er steget til 54 procent i 2017.

I samme periode har andelen af grænsependlere været nogenlunde uændret. I 2011 pendlede 28 procent over grænsen til Danmark for at arbejde i bygge- og anlægsbranchen, mens det i 2017 var 26 procent. Ser man i stedet på udstationerede udenlandske medarbejdere, så er der kommet relativt færre af dem. I 2011 var 29 procent udstationerede. Denne andel var i 2017 faldet til 20 procent.



Flere udlændinge bosætter sig i Danmark
Flere og flere af de udlændinge, der arbejder i bygge- og anlægsbranchen herhjemme, slår sig ned i Danmark. Den største stigning i procent står rumænerne for.



Tilbage i 2011 boede 47 procent af de rumænske medarbejdere i Danmark. Det var steget til 70 procent sidste år. I samme periode er andelen af polakker i byggeriet, der bosætter sig i Danmark, steget fra 33 procent i 2011 til 43 procent sidste år. Antalsmæssigt bor der stadig flest polske bygge- og anlægsarbejdere i Danmark, nemlig lige knap 2.100 i 2017.

- Vi er glade for, at stadig flere udenlandske medarbejdere er faldet så godt til på det danske arbejdsmarked, at de vælger at slå sig ned her. Det betyder, at de også betaler skat her. Og senest har en analyse fra Kraka vist, at statskassen i gennemsnit tjener ca. 80.000 kr. om året pr. udenlandsk medarbejder i byggeriet.

- Derfor giver det ingen mening at blande debatten om flygtninge, der kommer hertil, fordi de er i nød, sammen med alle de fordele det giver, at kvalificerede udlændinge kommer til Danmark for at arbejde, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Kontakt
Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Kontakt

LarsStorr-Hansen
Adm. direktør

Lars Storr-Hansen

72160101 lsh@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden