Barometer nr. 2/2018

Store anlæg trækker investeringstoget de kommende år

Der er store anlægsprojekter i pipelinen som Femern, Storstrømsbro, Sydhavnsmetro og havvindmølleparker. Men der skal mere gang i anlægsinvesteringerne, hvis vi skal undgå en nedadgående kurve frem til 2025, viser Anlægsanalysen 2017/18 fra Dansk Byggeri.

Af Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk 

De kommende år byder på ét meget stort anlægsprojekt – Femern-forbindelsen, der endnu mangler de endelige miljøgodkendelser i Tyskland. Desuden indeholder finansloven for 2018 en udvidelse af den vestfynske motorvej, en udvidelse af E45 fra Skanderborg til Århus og VVM-undersøgelse af strækningen Århus N til Randers N. Der er aftalt havneudvidelser i Tårs og på Ærø, og endelig kører forundersøgelsen af havnetunnel i København på skinner 20172019.

- Anlægsområdet fik en tiltrængt saltvandsindsprøjtning med finansloven. Det er godt og nødvendigt i en branche, hvor langsigtet planlægning er helt afgørende, siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri, og fortsætter:

- En god infrastruktur i Danmark er en helt nødvendig forudsætning for vækst, produktivitet og udvikling. Det kræver både investeringer i nye anlæg, men også økonomi til at vedligeholde. Det er dyrere at bygge nyt end at vedligeholde, og det koster to-tre gange så meget at indhente et efterslæb som at vedligeholde i tide.

Samfundsøkonomisk tab ved IKKE at investere
Bo Sandberg peger på, at de mange penge, der investeres i anlæg af tog, veje og broer, giver store samfundsøkonomiske afkast i form af reduceret trængsel, mindre spildtid, øget mobilitet, øget konkurrence, flere job og økonomisk vækst.

- Investeringer på anlægsområdet er kloge fremadrettede investeringer, der heldigvis typisk også er rentable. Selvfølgelig investeres der store engangsbeløb, men senere følger en lang årrække med samfundsmæssige gevinster ved investeringen. Det samfundsmæssige tab ved at opgive eller udskyde investeringen bør også indregnes. Så kan det vise sig, at vi faktisk ikke har råd til at lade være med at investere, siger Bo Sandberg.

En række rentable projekter
Anlægsinvesteringerne skal helst være rentable og kunne tjene sig selv ind over en årrække. Den interne rente måler gevinsten ved et projekt relativt til omkostningerne. En intern rente på fire procent bruges normalt som tommelfingerregel for,
hvornår et projekt er forrentet godt nok.

Dansk Byggeri og Kraka opstillede i 2016 et prioriteret katalog over mulige infrastrukturprojekter. Det viste mange små, mellemstore og store anlægsprojekter med en intern rente på fire procent og helt op til 14,2 procent. 

- Den interne rente kan give et fingerpeg om, hvad der bedst kan betale sig at investere i. Det bør være en af de væsentligste parametre i beslutningsprocessen, siger Bo Sandberg.

Anlægsinvesteringerne falder frem til 2025
Anlægsanalysen for perioden 2014 til 2025 viser en kraftig nedgang i anlægsinvesteringerne – fraregnet Femern-forbindelsen - fra knap 51 milliarder kroner i 2018 til 37 milliarder kroner i 2025. Selv når Femernforbindelsen medregnes, vil anlægsinvesteringerne falde frem til 2025.

Med Femern-forbindelsen forventes investeringerne at stige fra 2019 til 2020, hvor de akkurat igen forventes at runde 50 milliarder kroner – naturligvis forudsat, at projektet kommer i gang til tiden efter den allerede fire år forsinkede tidsplan. Herefter forventes der et nyt fald frem mod 2025 til et investeringsomfang på cirka 44 milliarder kroner.



Forsyningsområdet er størst
Forsyningsområdet omfatter varme, drikkevand, spildevand, el og gas samt fastnet og mobilnet. Samlet set står forsyningsområdet for den største del af anlægsinvesteringerne.

De største udsving i investeringerne forventes at være på el- og gasområdet. Investeringerne i elektricitet forventes at toppe i 2018 og derefter gradvis frem mod 2023 at falde til niveauet fra 2014. I 2018 er der i Energinet.dk planlagt store investeringer i el-kabler til Tyskland, Holland og Storbritannien samt færdiggørelse af den store havvindmøllepark Kriegers Flak.

- Den digitale infrastruktur kræver store investeringer for at opfylde det stigende behov for data. Der er imidlertid ikke umiddelbart nogle større projekter på vej. De digitale muligheder udvikler sig hele tiden, og det er svært at se langt frem i krystalkuglen, siger Bo Sandberg og fortsætter:

- Men det er formentlig et område, hvor de foregående års investeringer på cirka 6,7 milliarder kroner årligt langt fra er tilstrækkelige til at sikre, at hele Danmark – såvel by som land - er godt rustet på den digitale infrastruktur.



Investeringer i veje svinger meget 
Investeringerne på vejområdet kan svinge meget i takt med, at man begynder eller afslutter store projekter. Hvis man ser på det ”normale” område, så er der en nedadgående tendens fra 2015 til 2020, hvorefter der sker en stabilisering på et moderat niveau. Men det hører så med til historien, at der forventes gigantiske investeringer i Femern-forbindelsen fra 2020 og frem.



Det er de store projekter, som trækker investeringspilen opad. Ser man bort fra dem, synker rugbrødsbunden af løbende investeringer i statslige og kommunale veje mere og mere sammen. 

- Nyanlæg af kommunale veje forventes at falde en tredjedel, og nyanlæg af statslige veje vil falde næsten halvtreds procent. Vejinvesteringerne holdes primært oppe af Femern-forbindelsen med en samlet investering på cirka 52 milliarder kroner fra 2020 og frem, siger Bo Sandberg og fortsætter: 

- Der er god grund til at interessere sig for anlæg og vedligeholdelse af statslige og kommunale veje. Selv om store projekter er et investeringslokomotiv, så må man ikke glemme den kommunale infrastruktur.

Metro og letbaner tæt på en afslutning
I endnu højere grad end for vejinvesteringer, så skifter investeringsomfanget sammen med opstart og afslutning af store projekter. Ses der på de kendte og besluttede investeringer, vil investeringerne på baneområdet fra 2017 til 2024 blive mere end halveret. Her ventes investeringer i metroen og letbaner nemlig afsluttet.



I slutningen af perioden forventes også færre investeringer i fornyelse og anlæg af jernbaner.

- Dog kan eventuelle politiske beslutninger for eksempel i 2018 og 2019 heldigvis fortsat nå at præge aktivitets- og investeringsprofilen fra cirka 2022 og frem, siger cheføkonom Bo Sandberg.

Læs anlægsanalysen

 

Kontakt:
Barometer udgives af Dansk Byggeri.

Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til Karin Skolnik, kommunikationskonsulent, kas@danskbyggeri.dk, telefon 23 25 84 69.

Kontakt

BoSandberg
Cheføkonom

Bo Sandberg

72160142 bsa@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden