Barometer nr. 3/2018

Renovering af ghettoområder betaler sig

Fornyelse af bygninger og udearealer kan være med til at skabe et boligområde, som både er attraktivt og trygt. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at der er sket store positive forandringer i det tidligere belastede boligområde Gyldenrisparken på Amager efter en omfattende renovering.

Af Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk

Nedslidte bygninger, sociale problemer og utryghed er er noget, der kendetegner ghettoer og ghettolignende boligområder. Sådan var det også i Gyldenrisparken, der blev bygget i 1964.

Men en renovering fra 2006 til 2014 skabte markante ændringer for de godt 1.000 beboere i Gyldenrisparken.

  • Mange flere 1-5-årige børn går i daginstitution
  • En større andel af de unge mellem 15-17 år fortsætter på ungdomsuddannelse
  • Flere er i arbejde, og ledigheden er faldet
  • Den gennemsnitlige indkomst er steget
  • Ventelisterne til lejligheder i komplekset er blevet væsentlig længere

Hverdagslivet blandt beboerne i Gyldenrisparken afspejler dermed i højere grad end tidligere den generelle situation blandt københavnerne.

- Der er tale om en imponerende og positiv forandring inden for kort tid, når man ser samlet på nøgletallene for brugen af daginstitutioner, unges uddannelsesaktivitet og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er en klar indikation af, at renovering og fornyelse har givet området et løft, siger Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

Han peger også på, at ventetiden på en lejebolig i området er steget fra 4-6 måneder til 20 år.

- Det viser helt tydeligt, at det er blevet mere attraktivt for de eksisterende beboere og for potentielle tilflyttere at bo i området.

Børnefamilierne bruger daginstitutionerne i Gyldenrisparken
I forbindelse med renoveringen blev der opført en ny daginstitution, Den Grønne Planet, i 2009. I 2013 flyttede den integrerede institution Gaia ind i nyrenoverede lokaler.

En sammenligning mellem årene 2011 og 2015 viser en meget markant stigning i brugen af daginstitutionerne. Faktisk er stigningen for de 1-5-årige så stor, at der nu er flere børn i daginstitution i Gyldenrisparken end i København generelt.

I 2011 var kun 37 procent af de 1-2-årige børn i Gyldenrisparken i et dagtilbud. I 2015 var den andel steget til 86 procent.

Andelen af 3-5-årige børn i institution er steget fra 85 procent i 2011 til 100 procent i 2015.



Samlet set gik 64 procent af de 1-5 årige i 2011 i daginstitution eller dagpleje. Det var under gennemsnittet for København. I 2015 var det samlet set 94 procent, der gik i daginstitution eller dagpleje. Det er højere end gennemsnittet for København på 88 procent.

- Det interessante er samtidig, at de nye daginstitutioner også bruges af lokalområderne rundt om Gyldenrisparken. Dermed bliver området åbnet mere op for de omkringliggende kvarterer, og legepladserne bliver flittigt brugt af forældrene i nabolagets lejligheder og villaer. Det er en meget vigtig del af processen med at skabe et inkluderende lokalområde og lægge et kedeligt tidligere image som udsat boligområde på hylden, siger Jacob Hangaard.



Flere tager en ungdomsuddannelse
Også for de store børn, som er på vej til at blive voksne, er der sket en markant udvikling.

Analysen sammenligner andelen af unge, der fortsætter på en ungdomsuddannelse, fra henholdsvis 2013 og 2017. Den viser, at 95 procent af de unge mellem 15 og 17 år fortsætter på en ungdomsuddannelse i 2017. I 2013 var tallet 82 procent.

- Det er bemærkelsesværdigt, at de unge mellem 15 og 17 år i Gyldenrisparken faktisk i lige så høj grad fortsætter på en ungdomsuddannelse, som det er tilfældet for Københavns unge generelt, siger Jacob Hangaard.

- En forklaring kan for eksempel være, at flere ressourcestærke familier bliver boende i området efter renoveringen. Den forklaring understøttes af en spørgeskemaundersøgelse, hvor 85 procent af de adspurgte svarer, at de ønsker at blive boende i Gyldenrisparken i fremtiden. Det er flere end ved tilsvarende undersøgelser i Mjølnerparken og Finlandsparken.

Generelt ligger uddannelsesniveauet for de 18-29-årige noget lavere end gennemsnittet i København. Men også her ses en svag positiv udvikling de seneste år. Med den gode udvikling blandt de 15-17-årige tyder det på, at uddannelsesniveauet kan blive løftet i fremtiden.



Flere i arbejde og færre ledige
Ser man på de voksne beboere, er der også fremgang at spore i forhold til beskæftigelse og indkomst.

Fra 2012 til 2016 er beskæftigelsen i Gyldenrisparken steget med knap 17 procent. Det skyldes dels, at der er kommet flere beboere til området, dels afspejler det den generelle økonomiske fremgang og positive beskæftigelsesudvikling i resten af København, hvor 10 procent flere københavnere er kommet i beskæftigelse over samme periode.



Den generelle renovering af området har formentlig spillet en betydelig indirekte rolle gennem fastholdelse af ressourcestærke familier, mens sammenlægningen af nogle af de mindre lejligheder til familieboliger har trukket flere familier til udefra. 

På samme måde som arbejdsløsheden er faldet blandt københavnerne, er den også faldet i Gyldenrisparken. I 2016 lå ledigheden her kun marginalt over gennemsnittet for København.

- Det er positivt, at bedringen på arbejdsmarkedet også tydeligt skinner igennem blandt beboerne i Gyldenrisparken. Det er et samfundsøkonomisk sundhedstegn, at flere kommer i beskæftigelse. Samtidig har ændringer i områdets beboersammensætning i forlængelse af renoveringen givetvis også haft en vis betydning for det billede, man nu ser, siger økonomisk konsulent  Jacob Hangaard.



Højere indtægt
Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Gyldenrisparken har også udviklet sig. Indtægten er steget fra godt 285.000 kroner i 2012 til knap 319.000 kroner i 2016.

Gyldenrisparken har mere eller mindre fulgt udviklingen i indkomst i resten af København. Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Gyldenrisparken er steget med knap 12 procent fra 2012 til 2016, mens den er steget godt 14 procent i København.


Læs baggrundsnotatet


Kontakt:
Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02.

Kontakt

JacobHangaard
Konsulent

Jacob Hangaard

72160275 jha@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden