Barometer nr. 9/2018

Antallet af lærlinge topper i bygge- og anlægsbranchen

Bygge- og anlægsvirksomhederne ansætter flere og flere lærlinge. Hvis man sammenligner med resten af DA-området, har bygge- og anlægsvirksomhederne klart flest lærlinge.

Af Peter Hasle Laursen, pel@danskbyggeri.dk

Det går godt i Dansk Byggeris virksomheder, og det betyder, at der ansættes flere hænder til at løse opgaverne. Det kan blandt andet ses på antallet af lærlinge.

Den seneste opgørelse viser, at næsten ni procent af de ansatte i bygge- og anlægsbranchen er lærlinge. Mens det på hele DA (Dansk arbejdsgiverforening) -området er under fire procent.

Andelen af lærlinge set i forhold til, hvor mange faglærte virksomhederne har ansat, er også højere hos bygge- og anlægsvirksomhederne end blandt virksomhederne generelt. Her har byggevirksomhederne 15 procent lærlinge, mens det er otte procent på virksomhederne under DA.

- Det viser for det første, at virksomhederne har rigtig travlt, og de skal bruge flere hænder. Men når jeg taler med virksomhederne, kan jeg også fornemme, at de føler en forpligtigelse til at sikre fremtiden ved at tage lærlinge, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Det er især de små og mellemstore virksomheder, der er dygtige til at tage lærlinge. I virksomheder med op til ti ansatte er der 20 procent lærlinge i forhold til faglærte medarbejdere. Mens der i virksomheder med ti til 50 ansatte er 18 procent i forhold til antallet af faglærte medarbejdere.



Har et ansvar for fremtiden
I byggefirmaet Thomas Andersen A/S i Skive er der 55 ansatte. Af dem er 13 på en lærlingekontrakt. Virksomheden lever altså rigtig pænt op til, at bygge- og anlægsbranchen huser mange lærlinge.

- Det handler om, at vi er i en tid, hvor der mangler mange hænder. Så både nu og fremover giver det god mening at ansætte lærlinge. Vi har også et ansvar for at uddanne kvalificeret arbejdskraft, siger Thomas Andersen, der er direktør i virksomheden.

Thomas Andersen nævner, at han alle dage har ansat unge lærlinge, ikke mindst fordi han synes, at det er spændende at arbejde med unge mennesker. Det synes han stadig, men i dag er det hensynet til fagets fremtid, der vejer tungest.



Kontakt
Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02.

 

Følgende arbejdsgiverorganisationer er medlemmer af DA

  • Dansk Byggeri
  • Dansk Industri
  • Dansk Erhverv Arbejdsgiver
  • Dansk Mode og Tekstil
  • Danske Mediers Arbejdsgiverforening
  • Danske Malermestre
  • Grakom
  • Horesta
  • Rederiforeningerne
  • SAMA
  • TEKNIQ
  • Foreningen af danske virksomheder i Grønland
  • Al-EOF.

Kontakt

LouisePihl
Underdirektør

Louise Pihl

72160177 lop@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden