Over 4.000 skolebygninger har et dårligt energimærke

Over 4.000 skolebygninger har et dårligt energimærke

Der er brug for nye vinduer, hulmursisolering eller nyt tag på mange skoler, rådhuse, sportshaller, kulturhuse og andre kommunale bygninger. 70 procent af de bygninger, som kommunerne ejer, har et dårligt energimærke, viser nye tal fra Dansk Byggeri. Blandt de mest berørte er eleverne og lærerne i folkeskolen, som har deres daglige gang i de utætte bygninger.

Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk

 

Kulde, træk og dårligt indeklima er hverdagen på mange folkeskoler rundt omkring i hele landet. Ud af cirka 6.400 kommunalt ejede bygninger, som bliver brugt til undervisning, har næsten 4.300 af dem et dårligt energimærke (D-G). Det viser nye tal fra Dansk Byggeri.

 

- Det er en god forklaring på, at mange elever i folkeskolen snakker om hovedpine, dårligt indeklima, træk og så videre. Kommunerne har ikke i tide fået vedligeholdt deres bygninger. Ud over at bygningerne ofte er bedre at opholde sig i, hvis de bliver energirenoveret, så bliver varme- og energiregningen også billigere, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

 

 

Fyrer for gråspurvene

I alt har 23.000 ud af 31.500 kommunale opvarmede bygninger i dag et energimærke. 70 procent har et energimærke D til G, og hører dermed til kategorien af bygninger, hvor der fyres for gråspurvene, og omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Kun 30 procent har et godt energimærke (A til C).


- To ud af tre kommunalt ejede bygninger er bygget før 1980, hvor der for første gang kom energikrav i bygningsreglementet, så der er mange skoler, rådhuse, kulturhuse og andre kommunale bygninger, som trænger til en kærlig hånd. Kommunerne er kort sagt bagud i forhold til at få energirenoveret, så bygningerne både er sunde at opholde sig i og samtidig ikke fråser med energien, siger Camilla Damsø Pedersen.

 

 

Krav er nødvendige

I hele 24 kommuner har mere end 80 procent af kommunernes bygninger et dårligt energimærke (D-G). I Viborg, Mariagerfjord, Struer og Vordingborg ser det lidt bedre ud. Her har over 50 procent af kommunernes bygninger et godt energimærke.

 

- Der er heldigvis steder, hvor kommunerne er i gang med at energirenovere, og hvor kommunen har sat sig konkrete klimamål. Men erfaringen viser, at der i flere af kommunerne ikke sker ret meget, med mindre der kommer et krav fra Christiansborg. Derfor er det nødvendigt, at også kommunerne bliver bedt om at levere på den grønne dagsorden, når regeringen i det nye år kommer med en  klimahandlingsplan, siger Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri.

 

Ifølge Dansk Byggeri bør kommunerne hvert år energirenovere mindst tre procent af deres bygninger, og de bør lave en handlingsplan, så de for en periode på fx ti år ud i fremtiden har planlagt, hvordan de vil komme i mål.

 

- Staten har i mange år haft et krav fra EU om at spare på energien i statslige bygninger, og derfor er det oplagt at stille lignende krav til kommunerne, siger Camilla Damsø Pedersen.

 

 

Afgørende rolle

Der er politisk enighed om, at Danmark skal være klimaneutral i 2050, og et flertal i folketinget bakker op om regeringens ambition om at reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med udledningen i 1990.


- Vores bygninger står for knap 40 procent af alt den energi, som vi bruger i Danmark, og hvis vi skal nå klimamålene billigst muligt, er det nødvendigt at spare på energien i såvel offentlige som private bygninger. Med omkring 31.500 bygninger, hvoraf tre ud af fire har et dårligt energimærke, har kommunerne en afgørende rolle og en vigtig opgave foran sig, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

 

Læs analysen "Kommunernes rolle i klimakampen" her

Se hvor mange skoler i din kommune, der har et dårligt energimærke her

Se hvor mange kommunale bygninger i din kommune, der har et dårligt energimærke her

 

Kontakt

Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02. 

  • FAKTA OM ENERGIMÆRKER:

    Hvis en bygning skal energimærkes, skal den gennemgås af en
    energikonsulent, der er uddannet af Energistyrelsen. Energikonsulenten placerer bygningen på en skala fra A til G, hvor A er den bedste energiklasse, mens G er den
    dårligste.


    Energimærket giver ejeren af bygningen et overblik over bygningens energimæssige stand samt energimæssige forbedringer, der er rentable af gennemføre.


    Alle bygninger skal energimærkes ved salg, og bygninger over 1.000 m2 skal  energimærkes hvert syvende eller tiende år alt efter, hvor store energibesparelser der foreslås ved seneste mærkning.


    Kilde: Byggeriets Energianalyse 2019

Loading...
Scroll til top af siden