Køge investerer fem gange så meget som Brønderslev

Køge investerer fem gange så meget som Brønderslev

Mens Køge, Ærø og Gentofte de sidste tre år har investeret mellem 4.500 og 5.500 kroner om året per indbygger i ny asfalt og renovering og nybyggeri af rådhuse, plejehjem og skoler, så har Brønderslev, Langeland og Guldborgsund kun har brugt omkring tusind kroner per indbygger. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri.

Af Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk

 

Nogle kommuner har huller i vejene, andre har ny asfalt. Nogle kommuner har renoveret de lokale skoler og plejehjem, andre har ældre bygninger, der trænger til en kærlig hånd.

 

Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne bruger på ny asfalt samt renovering og nybyggeri af alt fra rådhuse til plejehjem og skoler.

 

Køge har de sidste tre år i gennemsnit brugt 5.422 kroner per indbygger om året på at vedligeholde kommunens bygninger og veje. Kommunen er dermed den kommune i hele landet, som har investeret flest penge i byggeri og anlæg.

 

Brønderslev derimod har i gennemsnit kun investeret 959 kroner per indbygger, hvilket er under en femtedel af, hvad Køge har investeret. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der tager udgangspunkt i kommunernes investeringer i byggeri og anlæg i perioden 2016 til 2018.

 

- Mange kommuner ser investeringerne i netop veje og kommunale bygninger som plejehjem, kulturhuse og børnehaver som en investering i både nuværende borgere og tilflyttere. Det betyder faktisk noget for både de eksisterende borgere og potentielle tilflyttere til en kommune, om vejene er fulde af huller eller børnehaven gammel og slidt, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius. 

 

Politisk prioritering

Mens Køge sammen med Ærø, Gentofte, Ballerup og Solrød ligger helt i top med en gennemsnitlig årlig investering på over 4.000 kroner, så er Brønderslev sammen med Langeland, Guldborgsund, Frederikshavn og Gribskov blandt de kommuner, der kun har investeret mindst, hvilket er omkring 1.000 kroner per indbygger. 

 

 

- Det er selvfølgelig en politisk prioritering, hvor få eller mange penge en kommune ønsker at bruge på veje og bygninger. Men helt grundlæggende handler det jo om at forvalte kommunens værdier bedst muligt. Det er ligesom med huset derhjemme - hvis der er hul i taget, malingen hænger i flager og fliserne i indkørslen er skæve, så er huset mindre attraktivt og falder i værdi. Det samme gør sig gældende for kommunens bygninger. Samtidig er det langt billigere at vedligeholde løbende frem for at genoprette, når det hele er ved at falde sammen, siger erhvervspolitisk direktør Torben Liborius, Dansk Byggeri.

 

De store investerer mest

I kommuner med under 25.000 indbyggere blev der i perioden 2016 til 2018 investeret cirka 2.700 kroner om året per indbygger, mens store kommuner med over 75.000 indbyggere har investeret lidt over 3.000 kroner årligt per indbygger.

 

- En af grundene til forskellen er blandt andet, at Aarhus og København har investeret i letbanen og metroen, som er store projekter, der løber over flere år. Men trods det er forskellen mellem de mindre og de større kommuner ikke ret stor. Det tyder på, at mange mindre kommuner gerne vil være attraktive for borgere og virksomheder. For mens indbyggertallet automatisk stiger i de store byer, så skal de mindre gøre sig mere umage og kæmpe for både at holde på borgerne og tiltrække nye, siger Torben Liborius.

 

Nordjylland og Bornholm investerer mindst

Mens kommunerne i Nordjylland og Bornholms Regionskommune i perioden 2016 til 2018 i gennemsnit investerede cirka henholdsvis 2.300 og 2.100 kroner om året per indbygger, så investerede kommunerne i hovedstadsområdet og Østjylland henholdsvis 3.600 og 3.400 kroner per indbygger.

 

Se hvor mange kroner per indbygger din kommune har brugt på byggeri og anlæg her

 

Kontakt

Barometer udgives af Dansk Byggeri. Henvendelser angående analyser eller andet i dette nyhedsbrev kan rettes til pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02. 

METODEN BAG TALLENE

  • METODEN BAG TALLENE

    De kommunale investeringer er beregnet ud fra udvalgte områder i de kommunale regnskaber som fx grundkapitalindskud til almene boliger og entreprenør- og håndværkerydelser.


    For at undgå at et eller flere store byggeprojekter et enkelt år giver et misvisende billede af kommunernes investeringsniveau, tager Dansk Byggeris analyse udgangspunkt i et treårigt (2016 til 2018) gennemsnit af kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer per indbygger.

Loading...
Scroll til top af siden