Ansvarligt forbrug og produktion

Ansvarligt forbrug og produktion

Hele verden skal ændre sin måde at producere og forbruge varer og ressourcer på. Det gælder også i Danmark. Industrier, virksomheder og forbrugere skal have fokus på affald og på genbrug. Bygge- og anlægsbranchen leverer meget affald, men vi genanvender også rigtig meget, faktisk hele 87 procent. Men vi kan blive endnu bedre. Vi kan også blive bedre, når det gælder anvendelse af bæredygtige materialer, selv om rigtig mange virksomheder i branchen er på rette vej. Det arbejder vi i Dansk Byggeri målrettet for at hjælpe virksomhederne med. Vi har blandt andet medvirket til at udvikle Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald – VHGB. Videncenteret har efterfølgende fået et bredere fokus og har nu navnet Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

  • Fremtidens fleksible byggeri

    Hos NCC arbejder man med konceptet Design-til-genopførelse, som handler om at cirkulere de enkelte dele af et byggeri, så de genbruges i nye byggerier. Målet er at mindske virksomhedens egen samt kundernes påvirkning af miljøet.

    Konceptet er anvendt på flere af NCC’s parkeringshuse, som dermed på forhånd er klargjort til at blive skilt ad og enten gjort mindre eller større.

    - Parkeringshuse er vigtige, så længe vi kører i bil, som vi gør i dag. Men hvor længe gør vi det? Stadig flere vælger at gøre brug af delebiler, og lige om lidt begynder vores biler at være selvkørende. Fremover vil der givetvis være mindre brug for den type parkeringshuse, vi kender i dag. Fx på sygehusene, hvor parkering ofte kan være problematisk, siger senior produktionschef i NCC Klaus Iversen, der har stået i spidsen for flere af NCC’s byggerier under konceptet design-til-genopførelse.

    Byg efter behov
    En kommune ved måske, at der nu og her er et behov, som vil ændre sig igen om nogle år. Derfor er det nyttigt med tiden at kunne forandre bygninger, så de passer til behovet. Uden at skulle tænke det hele forfra eller bruge unødige ressourcer på at finde frem til, hvordan bygningen er bygget og af hvilke materialer.

    - Her vil man med fordel kunne gøre brug af en mere fleksibel byggeløsning, hvor man i takt med den udvikling der sker, enten udvider bygningen, gør den mindre eller måske flytter den et andet sted hen, hvis der er brug for det, siger Klaus Iversen.

    Transparens, sporbarhed og dokumentation
    For at sikre, at det rent faktisk kan lade sig gøre at anvende bygningens forskellige adskilte dele på ny, er man nødt til at vide så meget som muligt om dem. Derfor er alle data for parkeringshuset ved Herlev Hospital registreret i en 3D-model. Det sikrer transparens, sporbarhed og dokumentation, som ifølge NCC er forudsætningen for, at cirkulær økonomi kan realiseres.

    NCC har opført flere projekter under konceptet Design-til-genopførelse. Men i og med at konceptet er nyt, er man endnu ikke stødt på kunder, der ønsker at begive sig i kast med det sidste – at skille en eksisterende bygning ad.

    - Det er endnu ikke efterspurgt. Men på et tidspunkt inden længe forventer vi, at den type behov begynder at vise sig, og så skal vi jo som entreprenør være i stand til at indfri det. Her er bygge- og anlægsbranchen nødt til at være på forkant, siger Klaus Iversen.

    Læs hele historien om konceptet Design-til-genopførelse her

  • Betonaffald bliver til ny asfalt

    I Arkils asfaltproduktion eksperimenterer de med at bruge genbrugsbeton som erstatning for grus. Det gør de fordi grus er en begrænset resurse, og i et tæt befolket land som Danmark bliver det efterhånden sværere at finde steder at udvinde råstoffer. Konsekvenserne kan være, at fremtidens materialer til infrastruktur skal hentes fra udlandet. Noget der både vil være dyrt, besværligt og medføre en stor klimabelastning.

    Arkil kalder ideen for Bitubeton. En sammentrækning af bitumen – et olieprodukt, der skal binde asfalten sammen - og beton. Forhåbningen er, at det kan have en bæredygtig effekt, fordi mængden af grus i produktet minimeres.

    Projektchef i Arkil Svend Jørgensen forklarer, at tidligere asfaltprodukter med genbrugsbeton i kun har indeholdt ca. 10-15 procent beton.

    - Med Bitubeton er vi kommet helt op på 90 procent beton. Idéen er, at Bitubeton skal erstatte den grove type asfalt, der normalt bruges som det bærende lag under det øverste slidlag, som er det, bilerne kører på.

    Ifølge Svend Jørgensen har materialet allerede vist gode egenskaber i laboratoriet:

    - Vi har kørt omfattende laboratorieforsøg, og det er efterhånden lykkedes os at lave en opskrift, der er tæt på Vejdirektoratets grænsekurver for GAB (GrusAsfaltBeton). Vi har lavet grydeforsøg og sigteanalyser, og vi har lavet absorptions-, stabilitet- og styrketests, der alle har vist lovende resultater.

    Nu skal holdbarheden af materialet testes, og det gør Arkil i samarbejde med Aarhus Kommune. Der er dog lidt vej endnu, før asfalten kan rulles ud i den danske infrastruktur. Foruden de tekniske godkendelser, er det ikke nødvendigvis sikkert, at det kan blive lige så billigt som ved normal asfalt med grus. Velvilligheden hos kunderne er derfor vigtig.

    - Man kan sammenligne det med økologiske varer. I starten er det ikke nødvendigvis så efterspurgt, men hvis der er en politisk vilje og at forbrugerne efterspørger det, så kan det jo lade sig gøre alligevel. Det handler om, om man vil bæredygtigheden og den grønne omstilling, siger Svend Jørgensen.

    Læs hele historien om Arkils Bitubeton her

  • Hos HJ Huse er der plads til drømme og visioner

    Virksomheden HJ Huse A/S har i forbindelse med et visionsskifte indledt en ny kurs med fokus på bæredygtighed, og især genanvendelse af byggematerialer spiller en stor rolle. Blandt andet arbejdes der med at udvinde en isoleringsform af træspåner og svampe. 


    - Vi tager spånerne fra de afhøvlede bjælker, vi genanvender, og så porer vi dem med svampe. Når svampen så at sige har spist biomassen, så bliver det til et fast ikke brændbart materiale, som kan bruges som isolering, fortæller udviklingschef Kim Bøhmert, som står for virksomhedens videnindsamling i det daglige.
    Også imprægnering af træ, er noget man arbejder med på en ny måde.

    - Vi arbejder med en gammel japansk måde at forsegle træ på ved afbrænding. Vi tager gammelt, allerede brugt træ, som høvles til, og så får det en tur henover med en flammekaster, hvorefter det bliver behandlet med vandglas, som er et tætningsmiddel. Så står det så flot. Derefter skal det aldrig behandles med maling eller noget som helst, fortæller Kim Bøhmert. 

    Netop nu er Kim Bøhmert og resten af HJ Huse ved at spore sig ind på, hvad de tror, kan blive det mest kommercielt bæredygtige. I den sammenhæng arbejder de med at opføre et såkaldt massivt træhus, som opføres efter samme principper, som man kender fra LEGO:

    - Ideen er at man har en tre-fire forskellige størrelser af træmoduler. Det kan fx være bjælker, eller det kan være sammenpressede brædder, som man presser sammen til firkantede klodser - ligesom LEGO. De her forskellige moduler kan man så bygge op i forbandt, hvor de overlapper hinanden, fortæller han.

    Læs hele historien om HJ huse her

  • Simpel løsning giver mere genbrug på byggepladsen

    På Enemærke & Petersens byggeplads i Køge håndterer medarbejderne brædder og lægter fra fx forskalling og gelænder på stillads på en helt anden måde, end de tidligere har gjort.

    - Vores pladsmand Bjarne sorterer genbrugstræet og lægger det op i en beholder, hvorefter han går ind i en app på sin telefon og bestiller afhentning af træet. Når trælasthandlen Stark så næste gang afleverer materialer hos os, tager de den fyldte beholder med til genbrug, fortæller projektleder hos Enemærke & Petersen David Flach-Jensen. 


    Den nye arbejdsgang sker, fordi Enemærke & Petersen har sagt ja til at være med i genanvendelsesprojektet Gentræ, som på tværs af virksomheder skal sikre, at brugt træ fra byggepladser indgår i et cirkulært system og sendes til genbrug i stedet for at blive kasseret.

    - Den nemme transport med Stark er vigtig, ellers ville det ikke fungere. Her giver samarbejdet på tværs af virksomheder virkelig mening. Hvis vi skulle bruge yderligere tid og koordinering på selv at sende træet til genbrug, så ville det virke uoverskueligt i en travl hverdag, siger David Flach-Jensen.

    Enemærke & Petersen har valgt at indgå i projektet, fordi virksomheden gerne vil være med til at præge byggebranchen i en mere bæredygtig retning.

    Læs hele historien om Enemærke & Petersen og "Projekt Gentræ" her

  • Cradle 2 Cradle certificerede tagelementer

    Den nordjyske virksomhed Komproment har vundet flere priser for udvikling af innovative og bæredygtige facade- og tagelementer. Deres tagelementer i skifer er Cradle 2 Cradle certificeret, og den certificering er opnået, fordi elementerne ikke indeholder skadelige stoffer, og fordi de består af komponenter, som kan skilles ad.

    På 2,5 år har virksomheden udviklet en serie af bæredygtige facade- og tagløsninger, der kan leveres med integrerede solceller. De har overvundet økonomiske og designmæssige forhindringer og har etableret salgskanaler i 13 lande.

    I 2018 blev Komproment hædret med den prestigefulde europæiske pris SME Star Award. I den anledning var Bendt Bendtsen og Søren Gade på besøg sammen med repræsentanter for branchefællesskabet Dansk Byggeindustri og Dansk Byggeri.

    Læs hele historien om Komproment her

  • Svanemærket modulbyggeri hos Scandi Byg

    Alle byggematerialer i Scandi Bygs modulbyggeri er godkendt til svanemærket byggeri. Også byggeprocesser og produktion på virksomhedens fabrikker i Løgstør er konstant under lup for at opnå en så bæredygtig drift som muligt. Det gælder også processerne på byggepladserne. 

    - Jeg vil gerne kunne se mine børnebørn i øjnene og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne, når vi om 20 år enten står i vand til knæene eller har løst klimaproblemerne. Når vi har valgt Svanemærket frem for andre mærker, skyldes det, at det skulle være et mærke, som alle kender. Både vores medarbejdere og de boligejere, der skal bo i vores bygninger, siger Scandi Bygs adm. direktør Thomas Raunsbæk om baggrunden for virksomhedens fokus på bæredygtigt byggeri.

    I Scandi Bygs industrielle og bæredygtige produktion er træ det grundlæggende element.

    - Vi bygger i træ, som indkapsler CO₂ og er godt for atmosfæren. Vi bygger under tag, hvilket gør, at vi kan optimere materialeforbruget, så der er meget lidt spild. Vi kan genbruge gipsplader og andre materialer på den næste opgave. Materialer som typisk ville ryge i affaldscontaineren på byggepladsen. Vi har rimelig godt styr på materialeflowet og på hvordan, vi kan minimere spildet, siger Thomas Raunsbæk.

    Scandi Byg måler også løbende på energiforbruget i produktionen. Det gælder både for el, vand, varme og gas. Der bliver sat mål for, hvad energiforbruget bør være på virksomhedens fire fabrikker. Også energiforbruget i det færdige modulbyggeri bliver taget i betragtning, så det bliver lavenergiboliger for dem, der skal bo i boligerne.

    Det er planen, at Scandi Byg i efteråret 2019 bliver færdige med en ny bæredygtighedsstrategi, som skal være pejlemærke for virksomhedens bæredygtighedsarbejde i perioden 2020-2023.

    Læs mere om Scandi Bygs bæredygtighedsindsats her

  • Mindre beton går til spilde

    Den danske betonbranche har fundet løsningen på, hvordan de kan genanvende spildet fra egen produktion til fremstilling af nye betonprodukter. 

    Vel at mærke inden for gældende lovgivning og standarder. Det er resultatet af et års samarbejde i Nulspildsprojektet, hvor betonbranchen, Teknologisk Institut, Emcon A/S og Aalborg Portland A/S har deltaget.

    Læs hele historien om Nulspildsprojektet her

Kontakt

SimonStig-Gylling
Miljøchef

Simon Stig-Gylling

72160267 ssg@danskbyggeri.dk
Læs mere
Loading...
Scroll til top af siden