Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen er en sektion under Dansk Byggeri og tilknyttet branchefællesskabet Dansk Beton.

Betonelement-Foreningen er en medlemsorganisation for producenter af betonelementer, og foreningens medlemmer repræsenterer langt den største del af producenterne af betonelementer i Danmark. 

Foreningen har blandt andet til formål at fremme anvendelse af betonelementer i byggeriet og at søge kvaliteten af betonelementer forbedret f.eks. ved gennemførsel af projekter og forskningsarbejde i samarbejde med tekniske og videnskabelige institutioner.

For at være medlem kræves det, at virksomheden er certificeret af et certificeringsorgan, der er akkrediteret af DANAK. Dette garanterer, at medlemsvirksomheden leverer produkter, der er underlagt høj og uvildig kvalitetskontrol.

Foreningen blev stiftet i 1958 - på det tidspunkt i historien, hvor industrialiseringen af byggeriet i Danmark begyndte. Betonelement-Foreningen var indtil 2007 en associeret forening til Dansk Byggeri, hvorefter den blev en produktgruppe i Dansk Beton. I 2016 blev Betonelement-Foreningen en sektion i Dansk Byggeri.

Kontakt

Chefkonsulent

Pernille Nyegaard

72160149 pny@danskbyggeri.dk
Loading...