Lokalforeninger i Dansk Byggeri

Ud over fællesskabet i en af Dansk Byggeris ni regioner har mange virksomheder et ønske om at deltage i et mere lokalt fællesskab.

Print artiklen

Som medlem af Dansk Byggeri har du mulighed for at blive medlem i en af de knap 100 lokalforeninger, der er en del af Dansk Byggeri. Mange virksomheder nyder godt af et medlemskab i en lokalforening, og Dansk Byggeri anbefaler medlemskab.

Find lokalforening i din region


Dansk Byggeris lokalforeninger spænder fra meget små foreninger, med måske kun 15 medlemmer, til meget store foreninger med op til flere hundrede medlemmer.

Der er lokalforeninger, som alene optager medlemmer inden for et fagområde, fx murer, maler, tømrer eller snedker, og der er lokalforeninger, som inden for et geografisk begrænset område virker på tværs af fagene. 

I lokalforeningerne er der som regel et indmeldelsesgebyr og et fast årligt kontingent.

Bestyrelseskonference
Én gang om året samles alle lokalforeningsformænd samt regions- og sektionsformænd til en konference, hvor man drøfter forhold af fælles interesse. I denne konference deltager også repræsentanter for Dansk Byggeris bestyrelse og direktion.

Aktiviteter i lokalforeningerne
Der er stor forskel på aktiviteterne i de enkelte lokalforeninger. 

Den årlige generalforsamling med formandens beretning og det efterfølgende kollegiale samvær er dog gennemgående i alle lokalforeninger. I mange lokalforeninger inviteres ledsagerne med, og der afsluttes med middag og dans.

Nogle lokalforeninger gennemfører også udflugter, virksomhedsbesøg og studieture.

Mange lokalforeninger er involveret i områdernes politiske arbejde med borgmestre og andre politikere.De enkelte lokalforeninger og deres medlemmer bestemmer selv aktivitetsniveauet.

Uddannelse og erfa-grupper
Lokalforeningerne er aktive i lokalområdet og kan fx være i dialog med de lokale erhvervscentre, ligesom lokalforeningerne mange steder støtter de lokale uddannelsesaktiviteter.

På uddannelsesområdet tilbyder en række lokalforeninger kurser, både inden for rent faglige emner, men også inden for jura, økonomi og overenskomstområdet m.m.

Nogle af lokalforeningerne har oprettet forskellige erfa-grupper, hvor virksomheder med interesse for netværk jævnligt samles.


 

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.