Entrepriseret

Entrepriseret

Entrepriseret

  • Hvad er ”force majeure”, og hvorfor er det relevant at snakke om?

    Ved ”force majeure” forstås en udefrakommende ekstraordinær begivenhed, som hverken bygherren eller entreprenøren er herre over, og som hindrer opfyldelsen af aftalen.

     

    Det er Dansk Byggeris opfattelse, at coronapandemien i flere konkrete situationer kan betegnes som ”force majeure”, men der er ikke generelt tale om force majeure. Om der foreligger ”for majeure” vil således altid afhænge af en konkret vurdering set i forhold til den enkelte aftale.

     

    En entreprenørs (og en bygherres) påberåbelse af ”force majeure” er derfor forbundet med en vis standpunktsrisiko.

     

    Det er relevant at overveje ”force majeure”, fordi hvis der foreligger en ”force majeure”-situation, der forsinker entreprisen, så vil entreprenøren (og bygherren) have ret til tidsfristforlængelse. Se fx AB 92 § 24, stk. 1, og AB 18 § 39, stk. 1.

     

    Har entreprenøren krav på tidsfristforlængelse pga. en ”force majeure”-situation, vil entreprenøren ikke kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav gældende (fx forøgede byggepladsomkostninger). Se fx AB 92 § 27, stk. 3, og AB 18 § 43, stk. 1 og 3. Populært sagt har entreprenøren ”ret til tid men ikke penge”.

     

    Uanset om den verserende coronapandemi i det konkrete tilfælde giver entreprenøren (eller bygherren) ret til tidsfristforlængelse eller ej, må der generelt opfordres til, at byggeriets parter – set i forhold til den helt ekstraordinære situation Danmark og resten af verden står i – udviser fleksibilitet, forståelse og samfundssind.

     

    På linje hermed er Bygherreforeningen, Dansk Byggeri og Dansk Industri den 23. marts 2020 bl.a. kommet med følgende fælles anbefaling (understreget her):

     

    ”Vær tilbageholdende med at anvende misligholdelsesbeføjelser, dagbøder etc. Vi skal derfor opfordre til meget tæt dialog mellem aktørerne om årsager til afvigelser og forsinkelser som skyldes corona- epidemien. Gå i konstruktiv dialog om hvilke instrumenter der bedst afhjælper situationen, uden at nogen af parterne lider økonomisk overlast.”

     

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Bygherre ønsker ikke entreprenøren på byggepladsen – hvad gælder?

    Overordnet set kan en bygherre ikke med en generel henvisning til coronavirussen nægte entreprenøren adgang til byggepladsen, heller ikke ud fra en ”force majeure”-betragtning. Entreprenøren vil derfor have krav på tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning, fx for forøgede byggepladsomkostninger.

     

    Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”, fx hvis entreprisen vedrører arbejder i lokaliteter, der er i brug til fx plejehjem, hospital eller andre sårbare samfundsgrupper. I sådanne tilfælde vil entreprenøren have krav på tidsfristforlængelse, men ikke forsinkelseserstatning.

     

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

     

  • Entreprenøren ønsker ikke at møde op på byggepladsen – hvad gælder?

    Overordnet set kan en entreprenør ikke med en generel henvisning til coronavirussen standse arbejderne og udeblive fra byggepladsen, heller ikke ud fra en ”force majeure”-betragtning.

    Myndighedernes opfordring i forhold til forsamlinger vurderes således ikke umiddelbart at kunne udstrækkes til byggepladser, medmindre der på byggepladsen helt ekstraordinært forsamles mere end 100 personer ”indendørs”. I praksis vil man kunne finde store byggeprojekter med langt over 100 medarbejdere, som arbejder over et større indendørs/udendørs område.

    Det bemærkes, at det forbud mod forsamlinger på mere end 10 personer (både indendørs og udendørs), som Statsministeren annoncererede på pressemødet den 17. marts 2020, heller ikke generelt kan  udstrækkes til byggepladser.

    Et manglende fremmøde vil derfor som udgangspunkt være en misligholdelse af kontrakten.

    Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at situationen må betragtes som ”force majeure”, fx hvis mange af entreprenørens medarbejdere kommer eller har været i karantæne eller bliver smittet med coronavirus, og det ikke er muligt at mande op. Tilsvarende hvis mange medarbejdere – i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefaling af 12. marts 2020 – må blive hjemme pga. symptomer på coronavirus, dvs. ”hoste, let feber eller forkølelse”, eller hvis medarbejderne netop er kommet hjem fra rejser i udlandet og i overensstemmelse med Udenrigsministeriets opfordring af denne grund bliver hjemme. Se i øvrigt også nedenfor under punkt 5 vedrørende pasning af børn grundet lukning af (offentlige) daginstitutioner.

    For at kunne påberåbe sig ”force majeure” (og ret til tidsfristforlængelse) er det vigtigt, at entreprenøren sikrer sig dokumentation. Da det må være nærmest umuligt at få en lægeerklæring vedrørende coronarelateret sygdom eller mistanke herom, anbefales, at entreprenøren – som minimum – får en ”tro- og loveerklæring” fra medarbejderen, om at medarbejderens fravær skyldes en begrundet formodning for, at medarbejderen er smittet med coronavirussen, samtidig med at enhver dokumentation, der understøtter denne formodning, bør indsamles.

    Vær opmærksom på ovennævnte forsamlingsforbud (10 personer eller flere) i helt konkrete tilfælde vil kunne gælde for forsamlinger på arbejdspladsen (fx fællesmøder), og således at forsinkelse som følge heraf – ud over tidsfristforlængelse – eventuelt også vil kunne give ret til penge. Se punktet om ”forsamlingsforbuddet og entreprise” nedenfor.

    Tilsvarende kan det ikke på forhånd afvises, at visse konkrete forhold – i den ekstraordinære situation Danmark står – vil kunne sidestilles med et offentligt påbud/forbud.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

     

  • Bygherren betaler – med henvisning til coronavirussen – ikke

    Den væsentligste forpligtelse for bygherren, er forpligtelsen til at betale.

    Da penge er det mest generiske (almindelige), der findes, vil bygherren som udgangspunkt ikke kunne påberåbe sig ”force majeure”, herunder eventuelt coronavirussen, som grund til ikke at betale tid tiden.

    Betaler bygherren ikke til tiden, vil entreprenørren kunne kræve renter. Se fx AB 92 § 22, stk. 1 og 11 samt AB 18 § 37, stk. 2.

    Entreprenøren vil herudover – med et varsel – kunne standse arbejdet. Varslet er som udgangspunkt 5 arbejdsdage (dog 3 arbejdsdage for private bygherren, hvis AB 18/ABT 18 er vedtaget). Se fx AB 92 § 23 og AB 18 § 38.

    Bygherrens manglende betaling vil desuden i yderste konsekvens berettige entreprenøren til at ophæve aftalen. Ophævelse forudsætter, at entreprenøren forinden har påtalt det forhold, der begrunder ophævelse, og har givet bygherren en frist til at rette for sig (d.v.s. givet bygherren mulighed for at betale). Se fx AB 92 § 41 og AB 18 § 60.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Entreprenørens medarbejdere bliver helt eller delvist hjemme for at passe børn

    Overordnet set kan en entreprenør ikke med en generel henvisning til coronavirussen standse arbejderne og udeblive fra byggepladsen, heller ikke ud fra en ”force majeure”-betragtning.

    En entreprenør, der har egentlig mandskabsmangel, fordi entreprenørens medarbejdere helt (eller delvist) ikke møder på arbejde, har således som udgangspunkt ikke krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprisen forsinkes som følge heraf. Mandskabsmangel er med andre ord en entreprenørrisiko.

    Konkrete forhold kan dog føre til, at situationen må betragtes som ”force majeure".

    Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at mandskabsmangel, som følge af at entreprenørens medarbejdere helt (eller delvist) er blevet eller bliver hjemme for at passe deres børn, fordi børnenes (offentlige) institutioner er eller har været lukkede som konsekvens af coronavirussen, i særlige tilfælde kan betegnes som ”force majeure”.

    Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at der siden den 11. marts 2020 har været mulighed for såkaldt ”nødpasning” af børn (alderen fra 0 til 9 år), også selvom man som forældre ikke er ansat i en samfundskritisk stilling (fx sygeplejerske, læge, politi m.v.), og at Danmark pr. 15. april 2020 er overgået til Fase 1 i genåbningen, hvilket betyder en gradvis og kontrolleret åbning af daginstitutioner og skoler (0-5 klasse).

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Nedsat arbejdstempo/effektivitet på byggepladsen pga. velfærdsforanstaltninger

    Det siger sig selv, at efterlevelsen af Sundhedsstyrelsens anbefalinger/henstillinger kan påvirke de daglige arbejdsgange m.v. på byggepladsen og dermed arbejdets fremdrift i form af nedsat tempo/effektivitet. Er dette tilfældet, vil entreprenøren, efter Dansk Byggeris opfattelse som udgangspunkt have ret til ekstra tid (tidsfristforlængelse)

    Det er dog – som altid – en forudsætning for tidsfristforlængelse, at entreprenøren kan bevise, at forsinkelse skyldes det forhold, der vedrørte corona.

    I den forbindelse kan entreprenøren med fordel fx føre en daglig logbog. I logbogen kan angives: 

    • Hvilke eventuelle coronarelaterede begivenheder, der er taget på byggepladsen, og som kan henføres til myndighedernes anbefalinger/henstillinger.
    • Hvordan disse begivenheder har påvirket fremdriften.

     

    Du kan finde et forslag til logbog her

    Logbogen bør løbende sendes til bygherren til orientering og for eventuelle kommentarer, ligesom logbogen kan inddrages som led i den obligatoriske registrering af spilddage, som i AB-regi skal ske på hvert byggemøde. Se f.eks. AB 92 § 19, stk. 3 og AB 18 § 31, stk. 2, litra c.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat.

     

  • Entreprenørens udenlandske medarbejdere

    En entreprenør, der har egentlig mandskabsmangel, har som udgangspunkt ikke krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprisen forsinkes som følge heraf. Mandskabsmangel er med andre ord en entreprenørrisiko.

     

    Entreprenøren vil dog have krav på tidsfristforlængelse, hvis entreprenøren kan dokumentere, at forsinkelse pga. af mandskabsmanglen skyldes forhold, der i den konkrete situation må betegnes som ”force majeure”

     

    Det kan i den forbindelse ikke udelukkes, at mandskabsmangel som følge af, at entreprenørens udenlandske medarbejdere sinkes i at komme på arbejde i konsekvens af den indførte grænselukning, kan give ret til tidsfristforlængelse.

     

    Overordnet bemærkes dog, at det på trods af grænselukningen fortsat vil være muligt at komme ind i Danmark for ”personer, der arbejder i Danmark”.

     

    Ved indrejse i Danmark skal man være indstillet på at fremvise nødvendig dokumentation. Dokumentation kan fx være ansættelseskontrakt eller lønsedler.

     

     

    Mulighed for at indrejse i Danmark for at arbejde, forudsætter i øvrigt selvsagt, at medarbejderen også når til den danske grænse, herunder at der er mulighed for den nødvendige transit gennem andre EU/EØS-lande (ikke mindst Tyskland).

     

    Det kan heller ikke udelukkes, at mandskabsmangel som følge af, at entreprenøren følger en anbefaling/opfordring fra de danske myndigheder om at sende indrejsende medarbejdere i 14 dages karantæne/isolation, ud fra en konkret vurdering kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse på baggrund af betragtninger om ”force majeure”.

     

    I denne vurdering må i givet fald bl.a. inddrages tidspunktet for indrejse og hvilket land/område den indrejsende medarbejderen kommer fra, herunder hvilken smittespredning der er i det pågældende land/område.

    Det skal i øvrigt fremhæves, at rejser udenlandske medarbejdere – som en del af deres ”regelmæssige pendling” – tilbage til deres hjemland på et tidspunkt, hvor hjemlandet har annonceret, at tilbagevendte statsborgere vil blive sat i coronakarantæne, vil det som udgangspunkt være svært at komme igennem med et krav om tidsfristforlængelse med henvisning til mandskabsmangel.

    Mere information om indrejse til Danmark fra Tyskland kan findes her.

    Mere information om indrejse til Danmark fra Sverige kan findes her.

    Mere information om indrejse i og af udrejse af Polen her.

    Mere information om indrejse i og udrejse af Litauen her.

    Mere information om indrejse i og udrejse af Tjekkiet her.

     

    Afslutningsvis skal det nævnes, at det ikke kan udelukkes, at mandskabsmangel som følge af, at entreprenørens udenlandske medarbejdere – uden for den egentlige pendling-situation –  er rejst tilbage til deres hjemland på grund af den verserende coronapandemi, i særlige tilfælde kan give entreprenøren ret til tidsfristforlængelse.

    Det må inddrages i vurderingen, om medarbejderens hjemland har opfordret sine statsborgere til at ”rejse hjem”, eller om hjemlandet ligefrem har evakueret sine statsborgere. Det er væsentligt at sikre sig dokumentation.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

     

    Du kan i øvrigt finde yderligere om reglerne for indrejse her.

  • Forsinkelse med bygherreleverancer – hvad gælder?

    Som udgangspunkt kan bygherre ikke generelt påberåbe sig ”force majeure” i tilfælde af forsinkelse med bygherreleverancer som følge af coronavirus. Entreprenøren vil derfor have krav på tidsfristforlængelse og forsinkelseserstatning, fx for dokumenterede forøgede byggepladsomkostninger, som følge af ”bygherres forhold”.

    Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”.

    I den forbindelse kan det tænkes, at det efter omstændighederne må betragtes som ”force majeure”, fx hvis leverandøren befinder sig i et land, der er betydeligt påvirket af den verserende coronapandemi, og leverandøren af den grund ikke kan levere, eksempelvis fordi leverandørens faciliteter er blevet lukket.

    Det bemærkes i forlængelse her af, at Udenrigsministeriet på sit rejsevejledningskort tidligere opererede med såkaldte ”særlige risikoområder” (”røde områder”) (fx Kina eller Norditalien). Ministeriet valgte imidlertid den 17. marts 2020 at suspendere/fastfryse sit kort, da det ikke længere skønnedes nødvendigt at operere med forskellige grader af risikoområder, da opfordringen lød, at ”nu skal man blive væk fra hele verden”.

    Desuden må den coronaafledte lukning af den danske grænse, der trådte i kraft den 14. marts 2020, kl. 12.00, umiddelbart kunne betragtes som ”force majeure”, således at forsinkelser som følge af lukningen giver entreprenøren ret til ekstra tid. Dette samme må gælde i forhold til lukningen af andre grænser, herunder andre europæiske grænser.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Forsinkelse med entreprenørens materialer/leverancer – hvad gælder?

    Som udgangspunkt kan entreprenøren ikke generelt påberåbe sig force majeure i tilfælde af forsinkelse med materialeleverancer, som følge af coronavirus. Entreprenøren vil derfor som udgangspunkt ikke have krav på tidsfristforlængelse.

    Konkrete forhold kan dog efter omstændighederne føre til, at der i det enkelte tilfælde er tale om ”force majeure”.

    I den forbindelse kan det tænkes, at det efter omstændighederne må betragtes som ”force majeure”, fx hvis leverandøren befinder sig i et land, der er betydeligt påvirket af den verserende coronapandemi, og leverandøren af den grund ikke kan levere, eksempelvis fordi leverandørens faciliteter er blevet lukket.

    Det bemærkes i forlængelse her af, at Udenrigsministeriet på sit rejsevejledningskort tidligere opererede med såkaldte ”særlige risikoområder” (”røde områder”) (fx Kina eller Norditalien). Ministeriet valgte imidlertid den 17. marts 2020 at suspendere/fastfryse sit kort, da det ikke længere skønnedes nødvendigt at operere med forskellige grader af risikoområder, da opfordringen lød, at ”nu skal man blive væk fra hele verden.

    Desuden må den coronaafledte lukning af den danske grænse, der trådte i kraft den 14. marts 2020, kl. 12.00, umiddelbart kunne betragtes som ”force majeure”, således at forsinkelser som følge af lukningen giver entreprenøren ret til ekstra tid. Dette samme må gælde i forhold til lukningen af andre grænser, herunder andre europæiske grænser.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Byggesagsbehandlingen forsinkes – hvad gælder?

    Selvom alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, pr. 13. marts 2020 er blevet sendt hjem (for at hindre smittespredning), skal medarbejderne forsat så vidt muligt varetage deres arbejdsopgaver hjemmefra.

    Hjemsendelsen vil dog angiveligt medføre en længere sagsbehandlingstid, og er dette tilfældet, og medfører det forsinkelse, kan det ikke udelukkes, at bygherren kan undgå at skulle betale forsinkelseserstatning ud fra et synspunkt om ”force majeure”.

    Det kan i øvrigt ikke på forhånd afvises, at hjemsendelsen af de offentligt ansatte vil kunne sidestilles med et ”offentligt påbud eller forbud”, og at dette eventuelt kan få betydning for spørgsmålet om forsinkelseserstatning til entreprenøren.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Manglende afklaring fra bygherren – hvad gælder?

    Forsinkes arbejdet, fordi entreprenøren må afvente bygherrens stillingtagen til en forespørgsel, eller foreligger der i øvrigt en situation, hvor entreprenøren har krav på bygherrens stillingtagen, herunder anvisning, er entreprenøren berettiget til tidsfristforlængelse.

    Entreprenøren vil i denne situation herudover som udgangspunkt have ret til forsinkelseserstatning, da ovennævnte må henregnes til ”bygherrens forhold”.

    Entreprenøren vil dog ikke kunne gøre et forsinkelseserstatning gældende, hvis bygherren kan begrunde den manglende eller langsommelige stillingtagen med, at konkrete forhold gør, at der foreligger en ”force majeure”-situation.

    Henset til, at offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, pr. 13. marts 2020 skal arbejde hjemmefra, kan der fx opstå udfordringer på offentlige byggeprojekter i tilfælde af, at fysisk fremmøde og stillingtagen fra den offentlige bygherres side umiddelbart er nødvendig for projektets fortsatte fremdrift. Se i den forbindelse den nye tilsynsregel i AB 18/ABT 18 § 21, stk. 4.

    Om den offentlige bygherre i denne situation kan påberåbe sig ”force majeure”, er usikkert. Desuden skal huskes, at det almindelige loyalitetsprincip medfører, at bygherren (og entreprenøren) under alle omstændigheder skal forsøge en eventuel forsinkelse undgået eller begrænset, hvorfor alternative kommunikationsformer som Skype eller FaceTime bør overvejes.

    Det kan i øvrigt ikke på forhånd afvises, at hjemsendelsen af de offentligt ansatte vil kunne sidestilles med et ”offentligt påbud eller forbud”, og at dette eventuelt kan få betydning for spørgsmålet om forsinkelseserstatning til entreprenøren.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

     

  • Forsamlingsforbuddet og entrepriseret

    ”Forsamlingsforbuddet” (10 personer eller flere) kan ikke generelt udstrækkes til private arbejdspladser, herunder byggepladser.

    Forbuddet vil dog kunne omfatte mindre forsamlinger på en arbejdsplads fx fællesmøder.

    Forsinkes arbejdet som følge af forbuddet, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse og eventuelt også forsinkelseserstatning.

    Dog skal huskes, at det almindelige loyalitetsprincip medfører, at entreprenøren under alle omstændigheder skal forsøge en eventuel forsinkelse undgået eller begrænset.

    I forhold til afholdelse af møder betyder det fx at alternative kommunikationsformer som Skype eller Face-Time må overvejes, ligesom det bør overvejes, om man kan begrænse antallet af mødedeltagere.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Kan myndighederne ”lukke” byggepladsen pga. coronavirus?

    Ja, myndighederne har mulighed for at afspærre et område, herunder et virksomhedsområde (fx en byggeplads), hvis en sådan afspærring/lukning kan begrundes i coronavirussen.

    Medfører et påbud om lukning af byggepladsen forsinkelse, vil entreprenøren have ret til tidsfristforlængelse og eventuelt også forsinkelseserstatning.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Skal entreprenøren varsle en forventet forsinkelse over for sin bygherre?

    Ja, entreprenøren skal orientere sin bygherre, hvis entreprenøren forventer, at der vil komme en forsinkelse som følge af coronavirussen.

    En orientering kunne fx lyde således:

    Som følge af det verserende udbrud af coronavirus i Danmark og resten af verden, ser vi os nødsaget til loyalt at orientere [bygherren] om, at vi regner med, at dette vil medføre en forsinkelse af arbejdet.

    Vi ved endnu ikke, hvor lang en forsinkelse der vil blive tale om, men vi vil naturligvis løbende holde [bygherren] orienteret herom”.

    Orienteringen skal følges op af et egentligt krav om tidsfristforlængelse, når/hvis den forventede forsinkelse indtræder.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Skal entreprenøren underrette sin bygherre, hvis entreprenøren mener at have krav på mere tid?

    Ja, mener entreprenøren at have krav på mere tid/tidsfristforlængelse, skal entreprenøren snarest muligt underrette bygherren herom. Underretningen (reklamationen) bør altid være skriftlig fx pr. mail eller sms.

    Kan et berettiget krav på tidsfristforlængelse henføres til en konkret ”force majeure”-situation, vil entreprenøren ikke herudover kunne gøre et forsinkelseserstatningskrav (fx for forøgede byggepladsomkostninger) gældende. Anderledes vil det kunne se ud, hvis en forsinkelse skyldes bygherrens forhold eller et offentlig påbud/forbud.

    Det skal huskes, at er man i tvivl om, hvorvidt man har ret til tid og eventuelt erstatning, er det altid sikres at gøre sit krav gældende over for bygherren!

    En reklamation kunne fx lyde således:

    "Vedrørende sag [xxxx]

    Vi bliver desværre nødt at kræve tidsfristforlængelse på ovennævnte sag som følge de gener, som det verserende udbrud af coronavirus har afledt.

    Forsinkelsen skyldes [indsæt konkret begrundelse, fx karantæne, forsinkede leverancer, myndighedstilladelser, bygherrens nedlukning af byggeplads m.v.] 

    Vi ved endnu ikke, hvor lang en forsinkelse der vil blive tale om, men vi vil snarest vende tilbage med supplerende informationer herom.

    I forlængelse heraf bliver vi samtidig også nødt til at tage forbehold for at gøre et krav på erstatning gældende i anledning af forsinkelsen.”

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Kan bygherren kræve forcering?

    Nej, bygherren har som udgangspunkt ikke ret til at kræve, at entreprenøren forcerer – og dette uanset om bygherren er villig til at betale herfor. Forcering kræver med andre ord aftale.

    Dette udgangspunkt gælder, uanset om AB (fx AB 92 eller AB 18) er vedtaget mellem bygherre og entreprenør.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Kan entreprenøren forcere mod betaling?

    Nej, entreprenøren har som udgangspunkt ikke ret til at forcere mod betaling. Forcering kræver med andre ord aftale.

    Entreprenøren kan dog kræve forcering mod betaling, hvis bygherren med urette gør gældende, at entreprenøren er i ansvarspådragende forsinkelse (forsinkelse uden at have ret til tidsfristforlængelse), og entreprenøren udfører forceringen for at sikre sig imod dette. Entreprenøren skal i givet fald orientere bygherren inden forceringen påbegyndes. Se fx AB 18 § 41, der er udtryk for udfyldende entrepriseret.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Er bygherren som følge af coronavirussen forpligtet til at suspendere et eventuelt dagbodskrav?

    Indtræder der forsinkelse med en aftalt dagbodsbelagt termin, uden entreprenøren samtidig har ret til tidsfristforlængelse, vil bygherren umiddelbart kunne kræve dagbod. Se AB 18 § 40, stk. 4 og 5, der i vidt omfang er en gentagelse af gældende voldgiftspraksis vedrørende betingelserne for opkrævning af dagbøder.

    Bygherren er med andre ord som udgangspunkt ikke forpligtet til at suspendere et berettiget dagbodskrav.

    Det bemærkes dog, at Økonomistyrelsen den 18. marts 2020 har opfordret alle statslige institutioner til at ”udvise fleksibilitet, hvis leverandøren fx leverer forsinket som følge af coronavirus/COVID-19.”

     

    Se Økonomistyrelsens opfordring her.


    Styrelsens opfordring er fulgt op i det aftalepapir, der danner grundlag for den hjælpepakke, som Regeringen præsenterede den 19. marts 2020.

    Af aftalepapiret fremgår således, at der vil blive givet mulighed for, at staten kan ”undlade af gøre misligholdelsesbestemmelser (fx krav om betaling af bod for forsinkelse), gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19”.

    Find aftalepapiret her.

    I tråd med aftalepapiret fremkom Bygherreforeningen, Dansk Byggeri og Dansk Industri den 23. marts 2020 med bl.a. følgende fælles anbefaling (understreget her):


    ”Vær tilbageholdende med at anvende misligholdelsesbeføjelser, dagbøder etc. Vi skal derfor opfordre til meget tæt dialog mellem aktørerne om årsager til afvigelser og forsinkelser som skyldes coronaepidemien. Gå i konstruktiv dialog om hvilke instrumenter der bedst afhjælper situationen, uden at nogen af parterne lider økonomisk overlast.”

     

    Find Bygherreforeningens medlemsliste her.

    Endelig er den 31. marts 2020 vedtaget lov kommuners og regioners indkøb i forbindelse medhåndtering af COVID-19 med tilhørende bekendtgørelse nr. 327/2020. Loven og bekendtgørelsen sikrer, at regioner og kommuner har de samme muligheder, som de statslige institutioner har i henhold til ovennævnte aftalepapir, herunder i forhold til at undlade at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende. Der skabes med andre ord parallelitet.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

     

  • Kan bygherren ophæve en aftale som følge af forsinkelse?

    Ja, bygherren vil efter omstændighederne kunne ophæve aftalen, hvis entreprenøren er forsinket uden samtidig at have ret til tidsfristforlængelse (kaldet ansvarspådragende forsinkelse).

    Ophævelse i entrepriseforhold er dog generelt kendetegnet ved, at der stilles ganske strenge krav, før der kan ske ophævelse.

    Denne strenge adgang til ophævelse er også kommet til udtryk i AB 92 § 40 og AB 18 § 59, hvis indhold også gælder, selvom AB ikke er vedtaget.

    I forhold til ophævelse som følge ansvarspådragende forsinkelse betyder det, at bygherren kun kan ophæve aftalen, hvis forsinkelsen må anses som ”væsentlig”, og hvisforsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren”.

    Ophævelse forudsætter desuden, at bygherren forinden har påtalt det forhold, der begrunder ophævelse, og har givet entreprenøren en frist til at rette for sig (dvs. givet entreprenøren mulighed for at genoptage arbejdet). Bygherren kan med andre ord ikke ophæve entrepriseaftalen fra dag til dag.

    Hvis bygherren ophæver entrepriseaftalen med urette, vil entreprenøren kunne gøre et erstatningskrav gældende. Erstatningen kan som udgangspunkt opgøres til entreprenørens mistede dækningsbidrag på opgaven. Se fx AB 92 § 44, stk. 6, jf. § 14, stk. 5, og AB 18 § 63, stk. 6, jf. § 24, stk. 5.

    Ophæver bygherren med rette, kan bygherren kræve erstatning for det tab, som bygherren lider ved, at entreprenøren ikke har fuldført arbejdet. Tabet opgøres efter dansk rets almindelige regler og omfatter bl.a. merudgifter ved, at bygherren er nødsaget til at lade en anden entreprenør fuldføre arbejdet. Se fx AB 92 § 44, stk. 6, og AB 18 § 63, stk. 6.

    Uanset om bygherren ophæver entrepriseaftalen med rette eller urette, skal bygherren indkalde til en stadeforretning. Ved stadeforretningen udarbejdes en registreringsprotokol. Se AB 92 § 44, stk. 2 og 3, og AB 18 § 63, stk. 2 og 3.

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

  • Fremtidige entrepriseaftaler – hvad skal man være opmærksom på?

    Der er ikke noget til hinder for at indgå nye entrepriseaftaler. Dog kan det blive vanskeligt efterfølgende at påberåbe sig coronavirussen som ”force majeure”.

    Det må derfor anbefales, at man ved afgivelse af tilbud overvejer, hvordan eventuelle coronavirusrelaterede forsinkelser skal håndteres både tidsmæssigt og økonomisk. Desuden bør der indsættes en konkret bestemmelse herom i den kontrakt/aftale, som på baggrund af tilbuddet måtte blive indgået.

    Et tilbudsforbehold kunne fx se således ud:

    ”Da nærværende tilbud afgives under den verserende coronaepidemi i Danmark og resten af verden, ser [entreprenørens navn] sig desværre nødsaget til at tage forbehold herfor.

     

    Nærværende tilbud afgives således under forudsætning af, at enhver forsinkelse med entreprisens udførelse, der skyldes eller kan henføres til coronavirussen, giver [entreprenørens navn] ret til tidsfristforlængelse, og dette uanset tidspunktet for angivelsen af dette tilbud.

    Det kan overvejes, om tilbudsforbeholdet også skal indeholde en passus vedrørende godtgørelse/erstatning i tilfælde af en coronarelateret forsinkelse. Dette vil i givet fald kunne udgøre en fravigelse af AB (se fx AB 92 § 27, stk. 3 og AB 18 § 43, stk. 3).

    Vær’ opmærksom på, at er bygherre omfattet af udbudsreglerne, herunder tilbudsloven, vil bygherren være berettiget til og efter omstændighederne forpligtet til at forkaste et tilbud indeholdende et coronaafledt forbehold.

    I denne situation bør man forsøge allerede i spørgsmål/svar-fasen at få afklaret, hvordan bygherren påtænker, at eventuelle forsinkelser som følge af coronavirussen skal håndteres.

    En kontraktpassus kunne fx se således ud:

    Parterne er opmærksomme på, at nærværende aftale indgås under den verserende coronapandemi.

    Der er enighed om, at entreprenøren skal gøre, hvad man kan, for undgå forsinkelser som følge af coronavirussen (COVID 19), men [Bygherren] er samtidig også indforstået med, at det ikke kan udelukkes, at arbejdets fremdrift vil blive påvirket af virussen.

    Det er derfor, for det første, aftalt, at [entreprenørens navn] – uanset tidspunktet for indgåelsen af nærværende aftale – vil have ret til tidsfristforlængelse efter [AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3/AB 18 § 39, stk.1, litra c etc.] ved dokumenterbare forsinkelser af arbejdets udførelse, der skyldes coronavirussen.

    Det er dog en forudsætning for en sådan fristforlængelse, at entreprenøren i overensstemmelse med [AB 92 § 24, stk. 2/AB 18 § 39, stk. 2 etc.] søger forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

    Det er, for det andet, aftalt, at har [entreprenørens navn] ret til tidsfristforlængelse i henhold til ovenstående, vil [entreprenørens navn]også have ret til godtgørelse/erstatning i henhold til [AB 92 § 27, stk. 2/AB 18 § 43, stk. 2 etc.]. Dette udgør en fravigelse af [AB 92 § 27, stk. 3/AB 18 § 43, stk. 3 etc.].

    Parterne er enige om, at ovenævnte ikke afskærer entreprenøren fra i øvrigt at påberåbe sig bestemmelserne om tid og erstatning i [AB 92 § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1 og2/AB 18 § 39, stk. 1, og § 43, stk. 1 og 2 etc.]"

    Hvis du vil vide mere om baggrunden for vurderingerne i vores spørgsmål/svar, kan du finde et længere juridisk notat her.

Loading...
Scroll til top af siden