Ferie og rejser

Ferie og rejser

 

Ferie

  • Hvordan skal en virksomhed forholde sig, hvis virksomheden fx på grund af andre medarbejderes fravær vil ændre allerede planlagt ferie for en medarbejder?

    Virksomheden kan efter ferielovens § 12, stk. 3, i særlige tilfælde ændre allerede fastsat eller aftalt ferie, som ikke er påbegyndt. Dette kræver, at ”væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn” gør det nødvendigt. Der stilles skrappere krav end i den § 12, stk. 2 nævnte situation (beskrevet ovenfor). Dansk Byggeri mener dog, at bestemmelsen er anvendelig i den øjeblikkelige situation for mange virksomheder.

    Medarbejderen skal under alle omstændigheder have sit tab erstattet som følge af aflysningen, når bestemmelsen er anvendelig. Det kan fx være flybilletter. Er ferien derimod startet, kan ferien kun ændres ved aftale mellem medarbejder og virksomhed.

  • Kan en virksomhed varsle ferie som følge af coronavirus?

    En virksomhed kan altid varsle ferie med de normale varsler efter ferieloven. Det vil sige tre måneders varsel for hovedferie og 1 måneds varsel for restferie. Mange ordninger om feriefridage og anden ekstra frihed følger også ferielovens varslingsregler om restferie.

    For virksomheder, som blev omfattet af regeringens udmelding om nedlukning af visse liberale erhverv, eller på anden måde blev ekstraordinært og uforudset hårdt ramt på grund af COVID-19, har det været muligt at fravige de sædvanlige varsler i ferieloven og i stedet varsle afholdelse af restferie for indeværende ferieår straks, uanset om ferien var planlagt til afholdelse på et senere tidspunkt jf. ferielovens § 15, stk. 2.

    På nuværende tidspunkt er der overordnet set ikke længere den samme akutte og uforudsete situation som følge af COVID-19, og adgangen til at fravige de sædvanlige varsler er derfor ikke til stede i samme omfang som tidligere på året. Der kan dog fortsat være konkrete situationer for den enkelte virksomhed, som medvirker til, at det kan være muligt at varsle afholdelse af hovedferie med forkortet varsel under henvisning til, at der fortsat er særlige omstændigheder.

    Skulle det blive nødvendigt, at anvende reglen om forkortet varsel, kan varslet være meget kort, men ikke kortere end at ferien starter dagen efter varslet.

Rejser

  • Kan jeg udstationere mine medarbejdere til udlandet?

    Udenrigsministeriets rejsevejledninger ændrer sig løbende afhængigt af blandt andet smitteudvikling og indrejserestriktioner.

    For EU/Schengen-lande samt UK baseres Udenrigsministeriets rejsevejledninger på Statens Serum Instituts kategorisering af lande som henholdsvis ’åbne’ og ’karantæneramte’.

    Tjek den nyeste stand på Udenrigsministeriets side om corona-rejserestriktioner får du de mest opdaterede svar på regler for udrejse fra Danmark, hjemrejse, karantæne og covid-test. Også de danske ambassader i det pågældende land har særlige coronainformationer på deres hjemmesider.

    Vi anbefaler også, at du er i tæt kontakt med bygherren/kunden i det andet land i forhold til både de lokale myndigheders anvisninger og praktiske foranstaltninger til at begrænse smittespredningen på jeres rejse/byggeprojekt.

  • Kan en medarbejder afslå at tage på tjenesterejse under henvisning til coronavirus?

    Arbejdsgiver kan henholde sig til Udenrigsministeriets rejsevejledning.

    Kun hvis Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder rejser til destinationen for pågældende tjenesterejse, vil medarbejderen kunne afslå at rejse. 

    Det må også antages, at virksomheden i kraft af arbejdsmiljøansvaret har en pligt til at foretage en risikovurdering af risici, der er forbundet med den konkrete tjenesterejse.

  • Hvordan skal en virksomhed forholde sig, hvis en medarbejder ikke kan komme hjem fra tjenesterejse på grund af coronavirus?

    Medarbejderen vil som udgangspunkt have krav på løn, hvis medarbejderen ikke kan komme hjem fra en tjenesterejse på grund af forhold, der skyldes coronavirus, såsom aflyste flyafgange eller forebyggende karantæne eller isolering efter udenlandske regler.

    Hvis medarbejderen er i karantæne som led i, at medarbejderen er smittet med coronavirus, eller der er formodning herom, vil medarbejderen skulle sygemeldes, og forholdet vil således falde ind under de almindelige regler om sygefravær.

  • Hvilke ansættelsesretlige konsekvenser har det, hvis medarbejderen trodser myndighedernes anbefalinger om udrejse?

    Ny rejsevejledning
    Udenrigsministeriet har den 15. juni 2020 ophævet rejserestriktionerne til Tyskland, Norge og Island. Fra den 27. juni 2020 ophæves rejserestriktionerne for lande inden for Schengenområdet og Storbritannien (dog ikke for Sverige og Portugal). For resten af verden fraråder Udenrigsministeriet stadig alle ikke-nødvendige rejser.


    Udenrigsministeriet vil løbende opdatere rejsevejledningerne baseret på, hvordan kontakttallet udvikler sig i de individuelle lande. Hvis kontakttallet falder til under 20 pr. 100.000 indbyggere vil landet blive åbnet for ikke-nødvendig rejser. Hvis kontakttallet stiger til over 30 pr. 100.000 indbyggere, vil landet igen blive lukket for ikke-nødvendige rejse.

    Selvom Udenrigsministeriet ikke længere fraråder alle ikke-nødvendige rejser, opfordres rejsende til at være opmærksomme på deres personlige sikkerhed og holde sig opdateret om udviklingen i landet.

    Man kan løbende holde sig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning her.

    Hvilke ansættelsesretlige konsekvenser har det, hvis medarbejderen trodser myndighedernes anbefalinger om udrejse?
    Hvis en medarbejder i sin ferie/fritid rejser til et af de lande, som Udenrigsministeriet har frarådet ikke-nødvendige rejser, vil der være tale om selvforskyldt sygdom, hvis medarbejderen bliver syg med COVID-19 under rejsen. Det betyder, at medarbejderen ikke har krav på hverken sygeløn eller sygedagpenge fra virksomheden.

    Virksomheden kan som sådan ikke forhindre en medarbejder i at rejse udenlands i sin fritid og ferie, men hvis medarbejderen ikke efterlever de officielle anbefaling fra Udenrigsministeriet, vil medarbejderen bære risikoen for rejsen. Det kan derfor være en god idé, at virksomheden og medarbejdere drøfter medarbejderens rejse samt de regler, medarbejderen skal indstille sig på, hvis medarbejderen fastholder rejsen.

    Virksomheden kan som udgangspunkt stille krav om, at medarbejderen først genoptager arbejdet efter 14 dage fra hjemkomsttidspunktet. Medarbejderen vil i denne 14-dagesperiode ikke have krav på hverken sygeløn eller sygedagpenge fra virksomheden. Virksomheden kan i forbindelsen med hjemkomsten anbefale medarbejderen at få foretaget en COVID-19-test efter sundhedsmyndighedernes anbefaling.

    En anden situation, som også betragtes som selvforskyldt syg eller arbejdshindring, er, hvis en medarbejder bliver syg med Coronavirus og kommer i karantæne, eller at medarbejderen ikke kan komme hjem til Danmark på grund af udenlandsk isolering, karantæne, transportproblemer m.v. på feriestedet.

    Hvad hvis landet skifter fra gult til orange?
    Hvis kontakttallet i et land stiger til over 30 pr. 100.000 indbyggere inden for den sidste uge, vil Udenrigsministeriet igen fraråde alle ikke-nødvendige rejser. Udenrigsministeriet vurderer, at man godt kan gennemføre sin ferie i landet, og myndighederne anbefaler ikke, at man går i 14 dages karantæne fra hjemkomsttidspunktet. Myndighederne anbefaler, at man får foretaget en COVID-19 test så hurtigt som muligt.

    På baggrund af myndighedernes anbefalinger, er det Dansk Byggeris vurdering, at virksomhederne i denne situation ikke vil kunne nægte at modtage medarbejderens arbejdskraft i 14 dage efter medarbejderens hjemkomsten. Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor der kan stilles krav om selvisolation, indtil der foreligger en efter sundhedsmyndighederne godkendt negativt resultat. Dansk Byggeri anbefaler, at medarbejderne kontakter virksomheden og aftaler, hvorledes man håndterer den konkrete situation.


    Skabelon til information til medarbejdere om virksomhedens sommerferiepolitik

Loading...
Scroll til top af siden