Hjælpepakker og lønkompensation

Hjælpepakker og lønkompensation

Hjælpepakker (COVID-19)

  • Lønkompensation for hjemsendelse af lønmodtagere på det private arbejdsmarked

    Med henblik på at undgå afskedigelser på det private arbejdsmarked kan virksomheden opnå midlertidig lønkompensation for det antal medarbejdere, virksomheden forventer at skulle hjemsende som alternativ til at afskedige som følge af COVID-19.

    Lønkompensationsordningen gælder for private virksomheder, der rammes af COVID-19, og som følge heraf står overfor at måtte foretage afskedigelser for mindst 30 % af medarbejderne eller for mere end 50 medarbejdere.

    Ordningen vil kunne anvendes af virksomheder, der på grund af økonomiske problemer har hjemsendt medarbejdere med løn med virkning fra den 9. marts 2020. 

    Hjemsendelsen med løn kan være startet før den 9. marts 2020, men kompensationen kan kun vedrøre en periode fra den 9. marts 2020.

    Der vil skulle genansøges om forlængelse af perioden fra 9. juni til 8. juli 2020.

     

    Kompensationen beregnes således:

    For fastansatte: Lønkompensationen udgør 75 % af virksomhedens samlede lønudgifter til de medarbejdere, der er omfattet af ordningen, dog maksimum 30.000 kr. pr. måned pr. medarbejder.

    For timelønnede: Lønkompensationen udgør 90 % af virksomhedens samlede lønudgifter til medarbejderen, dog maksimum 30.000 kr. pr. måned pr. medarbejder.

    Eftersom lønkompensationen udregnes som 75 % af virksomhedens samlede lønudgifter til de medarbejdere, der er omfattet af ordningen, vil der også blive ydet kompensation til deltidsmedarbejdere, der således indgår i den samlede beregning.

    Det er den fulde løn, som er udgangspunktet for kompensation, det vil sige den aftalte løn inklusive feriegodtgørelse, bidrag til SH-kontoen, fastpåregnelige genebetalinger og bidrag til pension.

    I perioden hvor lønkompensationsordningen gælder, skal medarbejderne anvende ferie og/eller afspadsering på i alt fem dage. Hvis medarbejderen ikke har mere ferie eller afspadsering til afholdelse, skal medarbejderen holde fri uden løn i fem dag, eller anvende fem feriedage fra det nye ferieår. Virksomheden opnår således ikke kompensation for fem dage pr. medarbejder.

    En betingelse for at anvende lønkompensationsordningen er, at virksomheden ikke foretager hjemsendelser uden løn eller afskedigelser som følge af COVID-19. Derudover skal virksomheden betale fuld løn i perioden til medarbejderne.

    Hvis en virksomhed allerede har afskediget medarbejderne før offentliggørelse af ordningen, kan de også blive omfattet af ordningen for disse medarbejdere, hvis opsigelserne kan trækkes tilbage. Der er også mulighed for at fastholde opsigelserne der er afgivet inden den 9. marts 2020. Omvendt vil virksomheden også have mulighed for at træde ud af ordningen, hvis virksomheden er nødsaget til at foretage afskedigelser.

    Det er Dansk Byggeris opfattelse, at de virksomheder, som allerede har været nødt til at opsige medarbejdere som følge af coronakrisen, kan indgå aftale med de opsagte medarbejdere om at annullere opsigelsen, og i stedet ændre denne til en hjemsendelse på hjælpepakkens vilkår med virkning fra opsigelsestidspunktet, dog tidligst fra den 9. marts 2020.

    Opgørelse af antal ansatte og antal hjemsendte
    Hovedreglen er, at virksomhedens samlede antal medarbejdere i alt (nævneren) og det antal medarbejdere, der hjemsendes med løn (tælleren), omfatter alle ansatte på ansøgningstidspunktet. Det betyder, at de personer, som medtages i nævneren, tillige kan medtages i tælleren. Virksomheden bestemmer således selv, om den vil hjemsende en medarbejder med løn – også selvom virksomheden ikke kan opnå lønkompensation for den pågældende.

    Sygemeldte medarbejdere, herunder deltidssygemeldte, indgår således i nævneren og kan efter virksomhedens beslutning også indgå i tælleren (som hjemsendt med løn), selv om det ikke er muligt at få dobbeltrefusion fra det offentlige, og virksomheden dermed ikke kan opnå lønkompensation for den pågældende.

    Indgangskriteriet for antal ansatte i nævneren er de medarbejdere, der er ansat på ansøgningstidspunktet, herunder medarbejdere, der selv har opsagt deres stilling, og medarbejdere der er opsagt af virksomheden, men endnu ikke er fratrådt.

    Medarbejdere, der er opsagt af virksomheden, men endnu ikke fratrådt, indgår dermed i nævneren, men på baggrund af formålet med trepartsaftalen kan de ikke hjemsendes med lønkompensation og kan derfor ikke være en del af tælleren (antal hjemsendte). Virksomheden kan heller ikke opnå lønkompensation for de pågældende.

    Medarbejdere, der selv har sagt op, kan godt hjemsendes med lønkompensation og kan derfor både regnes med i tælleren og nævneren.

    Beregning af perioden for lønkompensation
    Lønkompensation kan med forlængelsen maksimum anvendes i fire måneder fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020. Virksomheden forpligter sig ikke til at anvende ordningen i alle fire måneder, og kan således vælge at indgå i ordningen i en kortere periode.

    Mulighed for optrapning

    Virksomheden kan bruge ordningen således, at virksomheden, hvis den i øvrigt opfylder kravene om påtænkte afskedigelser, kan bruge ordningen i første omgang for fx 50 medarbejdere og senere udbygge for flere medarbejdere.

     

    Lønkompensation i forbindelse med aftalt lønnedgang

    DA og FH har indgået aftale om, at lønkompensationsordningen kan kombineres med lønnedgang. Udgangspunktet er, at medarbejderne skal have deres fulde løn fra før COVID-19-situationen, men at den lokale lønfastsættelse også i den nuværende situation finder sted indenfor de, for de respektive ansættelsesforhold, gældende rammer for fastsættelse af medarbejdernes løn, herunder gældende, overenskomstmæssige rammer.

    Det er en forudsætning for at kombinere lønkompensationsordningen med lønnedgang, at lønnedgangen indføres på den enkelte virksomhed ved aftale. Aftalen indgås indenfor de, for de respektive ansættelsesforhold, gældende rammer for fastsættelse af medarbejdernes løn, herunder gældende, overenskomstmæssige rammer.

    På områder, hvor medarbejderne har valgt eller udpeget en medarbejderrepræsentant (fx en tillidsrepræsentant eller talsmand), kan denne indgå aftaler om lønnedgang på vegne af den repræsenterede gruppe.

    På områder, hvor der ikke er en medarbejderrepræsentant, men hvor flertallet af den berørte gruppe er indstillet på at acceptere en aftale om lønnedgang, kan accept af aftalen om lønnedgang gøres til en betingelse for fortsat ansættelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at forhandlingen foregår mellem virksomheden og gruppen af medarbejdere. I tilfælde, hvor der ikke er et flertal i den berørte gruppe, kan der ikke indgås en aftale.

    Lønnedgangen kan således ikke varsles ensidigt fra virksomhedens side og samtidig indebære lønkompensation efter trepartsaftalen.

    Virksomheder med aftalt lønnedgang modtager lønkompensation i hele den lønkompenserende periode, og der fratrækkes ikke fem dage i den lønkompenserende periode.

    Medarbejderne skal således ikke afholde fem feriedage eller anden frihed for egen regning i den lønkompenserende periode.

    Der er flere typer af kompensationsordninger, og virksomheden skal være opmærksom på, at man ikke kan få dækket de samme udgifter flere gange fra de forskellige typer af kompensationsordninger som følge af COVID-19.

    Lønkompensationsordningen gælder fra den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020.

    For medarbejdergrupper, der hjemsendes under lønkompensationsordningen, skal aftale om lønnedgang være indgået inden arbejdsgiveren ansøger om lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen.

    Virksomheden ansøger om lønkompensation digitalt, og alle virksomheder, der opfylder betingelserne for ordningen, vil modtage kompensationen.

    Virksomheden vælger de medarbejdere, der skal hjemsendes under ordningen. Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020.

    Folketinget vedtog den 2. april 2020 en ændring af straffeloven, som forhøjer straffen for coronakriminalitet. Med lovændringen er der i straffeloven indsat en ny bestemmelse (§ 81 d, stk. 1), hvorefter straffen kan forhøjes til det dobbelte, hvis der er tale om kriminalitet, der udspringer af COVID-19-epidemien i Danmark. Bestemmelsen omfatter blandt andet en forhøjelse af straffen for falsk erklæring på tro og love, urigtig erklæring til det offentlige og dokumentfalsk.

  • Hvornår kan selvstændige få kompensation?

    Hvis virksomheden som følge af COVID-19 oplever et omsætningstab på mindst 30 %, kan du som selvstændig med maksimalt 25 fuldtidsansatte få kompensation.

    En betingelse for kompensationen er, at virksomheden har haft en omsætning på mindst 10.000 kr. om måneden i den forudgående periode. Derudover skal den selvstændige selv arbejde i virksomheden og have en ejerandel på mindst 25 % af virksomheden.

    Kompensationen vil udmåles til 90 % af det forventede omsætningstab i perioden sammenlignet med den gennemsnitlige omsætning i det seneste regnskab.

    Den maksimale kompensation er 23.000 kr. pr. måned, idet kompensationen dog kan udgøre 46.000 kr. pr. måned, hvis den selvstændiges ægtefælle også arbejder i virksomheden.

    Virksomheden skal efterfølgende dokumentere omsætningstabet på mindst 30 % i forhold til den gennemsnitlige omsætning i seneste regnskabsår. Hvis omsætningen ikke er faldet med mere end 30 %, skal kompensationen samt renter tilbagebetales.

    Det er et krav, at den selvstændige ikke må have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020.

    Kompensationsordningen for selvstændige er midlertidig, og gælder fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020.

    Forhøjelsen af kompensationsgraden fra 75 til 90 % vil gælde med tilbagevirkende kraft fra 9. marts 2020.

  • Hvornår kan virksomheden få refusion af sygedagpenge?

    Den 17. marts 2020 vedtog Folketinget en særlig ændring af sygedagpengeloven, der medførte, at der kan udbetales refusion til arbejdsgiver fra første fraværsdag vedrørende ansatte, der er syge eller antages at være syge eller er i karantæne på grund af coronavirus/COVID-19. Det er en betingelse, at lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser.

    En selvstændig erhvervsdrivende vil tilsvarende kunne få sygedagpenge fra første fraværsdag.

     

    Refusionsretten i forhold til lønmodtagere

    Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere jf. sygedagpengelovens § 47, stk. 1., 1. pkt. Refusionen kan højst udgøre det beløb, som lønmodtagerens har ret til efter § 50, stk. 2. 

    Bestemmelsen finder anvendelse for en arbejdsgiver, der søger om refusion, hvis lønmodtagerens fravær skyldes COVID-19 og første fraværsdag indtraf den 27. februar 2020 eller senere.

    For fraværsdage før den 1. januar 2021 finder bestemmelserne i sygedagpengelovens §§ 43 a og 53 b, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller hvis ansøgning ikke er færdigbehandlet efter lovens ophævelse.

     

    Refusionsretten i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende

    En selvstændig erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, hvis den selvstændiges uarbejdsdygtighed efter § 7 skyldes COVID-19, jf. sygedagpengelovens § 43 a, stk. 1.

    Bestemmelsen finder anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende, hvor første fraværsdag på grund af COVID-19 indtraf den 27. februar 2020 eller senere. For fravær som følge af COVID-19 med første fraværsdag i perioden fra den 27. februar 2020 og frem til lovens ikrafttrædelse kan der indgives anmodning om sygedagpenge indtil den 15. april 2020.

    En selvstændig erhvervsdrivende, som ikke efter § 7 er uarbejdsdygtig, men som i øvrigt opfylder lovens betingelser, har ret til sygedagpenge fra kommunen i den periode, hvor den selvstændige ikke kan varetage sit arbejde på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med COVID-19.

    Du kan læse om vejledningen om udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af COVID-19 på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering hjemmeside.

  • Hvornår kan kronisk syge få refusion i forbindelse med genåbningen af Danmark?

    Ordning for kronisk syge i forbindelse med genåbningen af Danmark

    I forbindelse med genåbningen af Danmark er Folketingets partier blevet enige om en ordning, som giver ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag, eller sygedagpenge hvis virksomheden ikke betaler løn under fraværet, for kronisk syge og/eller pårørende, der er i risikogruppen for et særligt vanskeligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittede med COVID-19.

    Hvem kan blive omfattet:

    Det er en betingelse, for at kunne være omfattet af ordningen, at man falder ind i eller er pårørende til en i den særlige risikogruppe. Det drejer sig om følgende:

    Høj alder
    Personer over 70 år og særligt personer over 80 år
    Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme

    Overvægt
    Personer med BMI over 35
    Personer med BMI over 30 og samtidig kronisk sygdom

    Nedsat immunforsvar, fx
    Medfødt eller erhvervet
    Immunhæmmende behandling

    Følgende sygdomme og tilstande
    Svær hjertekarsygdom
    Svær eller alvorlig lungesygdom
    Kræftsygdomme
    Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
    Mavetarm- eller leversygdom med komplikationer
    Diabetes, der er dårligt reguleret
    Fremskreden demenssygdom
    Andre degenerative og neuromuskulære sygdomme, der medfører nedsat hostekraft


    Betingelserne for at blive omfattet:

    Medarbejderen skal få foretaget en konkret og individuel lægelig vurdering, som dokumenterer, at medarbejderen eller dennes pårørende er omfattet af Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.

    Derudover skal medarbejderen kunne fremlægge en erklæring fra arbejdsgiver, hvori arbejdsgiver erklærer, at medarbejderens arbejdsplads eller arbejdsopgaver ikke kan indrettes eller ændres på en sådan måde, at den opfylder betingelserne i Sundhedsstyrelsens anbefaling for personer, som er i en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Derudover skal arbejdsgiver erklære, at medarbejderen helt fritages fra sin arbejdsforpligtelse.

    Læser mere om Sundhedsstyrelsens anbefaling for personer med øget risiko her: link


    Hvor lang tid kan man modtage sygedagpenge/sygedagpengerefusion:

    Retten til sygedagpenge/sygedagpengerefusion gælder fra loven træder i kraft og frem til 31. august 2020. Loven giver ikke mulighed for, at de medarbejdere, der tidligere er blevet anbefalet at være isolation af sundhedsmyndighederne grundet en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de blev smittede med COVID-19, kan modtage sygedagpenge for perioden. Virksomhederne kan heller ikke modtage sygedagpengerefusion for den forudgående periode.

  • Hvilken kompensation kan virksomhederne få til faste udgifter

    Virksomheder har mulighed for at få midlertidig kompensation for udgifter til husleje og andre faste udgifter. Det kan fx være husleje, renteudgifter, og kontraktforbundne udgifter som fx leasing.

    Virksomheder i alle brancher kan søge om kompensation for faste udgifter, hvis de oplever et omsætningsfald på mere end 35 % som følge af COVID-19. Samtidig skal virksomhedens udgifter udgøre mindst 12.500 kr. i perioden fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020.

    Kompensation for virksomhedens faste udgifter kan udgøre op til 80 %. Dog vil erhvervsdrivende, som er blevet påbudt at holde lukket, blive kompenseret svarende til 100 % af virksomhedens faste udgifter.

    Dækning af udgifter:

    • Nedgang 35 – 60%: Kompensation 25%
    • Nedgang 60 – 80%: Kompensation 50%
    • Nedgang 80 – 100%: Kompensation 80%

    Sker der en ændring af omsætningen i forhold til det forventede niveau, sker der en efterregulering af kompensationen. Ved udgangen af perioden vil Erhvervsstyrelsen kontrollere virksomhedens omsætningsfald i forhold til det oplyste.

    Virksomheden kan derudover få støtte til 80 % af virksomhedens udgifter til revisorpåtegning, hvis ansøgningen imødekommes.

    Ansøgningen om kompensation for virksomhedens faster udgifter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen og indeholde en revisionspåtegnet opgørelse over forventet omsætningsnedgang i perioden fra 9. marts 2020 til 8. juli 2020.

    Efterfølgende vil der ske en kontrol af omsætningen på baggrund af momsindberetninger, og der vil ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

    Ordningen gælder fra den 9. marts 2020 til den 8. juli 2020.

  • Hvilke regler gælder om garantiordning for nye lån?

    Den 18. marts 2020, blev der etableret en garantiordning, som giver store virksomheder mulighed for at få en statsgaranti på 70 % af bankernes nye udlån til at dække omsætningstab som følge af COVID-19. Det er en forudsætning for ordningen, at man har oplevet et driftstab på over 30 %.

    For små og mellemstore virksomheder stilles garanti som dækker 70 % af pengeinstituttets, leasingselskabets m.v. eventuelle tab. En betingelse for at være omfattet af ordningerne skal virksomheden have oplevet eller forvente at omsætningstab på over 30 % som følge af COVID-19.

    Garantiordningerne administreres af Vækstfonden.

    Du kan læse mere om de to ordninger her

    Og på virksomhedsguiden.dk

  • Hvilke regler gælder om offentlige indkøb?

    Offentlige indkøb skal understøtte, at virksomhederne og lønmodtagerne kommer godt igennem krisen COVID-19.

    Konkret betyder det, at der senest til og med 31. oktober 2020 kan dispenseres fra en række bevillingsregler, som har betydning for indkøb i staten. Dispensationerne vil give mulighed for følgende tiltag.

    • forudbetale leverancer frem til 1. juli 2020 med en værdi på højest en million kroner.
    • Undlade at gøre misligholdelsesbestemmelser (f.eks. krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende over for leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19.

    Såfremt den foreliggende ekstraordinære situation ikke er ophørt den 1. juli 2020, vil perioden – såfremt der vurderes at være behov for dette – kunne forlænges til og med 31. oktober 2020. Der vil blive givet meddelelse om evt. forlængelse på Økonomistyrelsens hjemmeside.

    Derudover vil regeringen gå i dialog med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om mulighed for tilsvarende håndtering i kommuner og regioner.

    Du kan læse mere om offentlige indkøb på Økonomistyrelses hjemmeside

  • For hvilken periode er anlægsloftet fjernet?

    Regeringen har derfor indgået aftaler med KL og Danske Regioner, som på kort sigt skal medvirke til at holde hånden under dansk økonomi.

    Aftalerne med KL og Danske Regioner indeholder følgende hovedpunkter:

    Anlægsloftet ophæves for kommuner og regioner i 2020 
    Beskæftigelsen skal understøttes her og nu ved at fremrykke investeringsprojekter til gennemførelse i 2020, som skulle være udført i kommuner og regioner de kommende år.
    Det betyder, at kommunerne og regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som kan igangsættes hurtigt og som udgangspunkt afsluttes i 2020.

    • For kommunerne: KL vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for op til 2,5 mia. kr. Investeringerne kan medvirke til bl.a. energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug.
    • For at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af aktiviteter, vil regeringen give kommunerne mulighed for at få dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres.

     

    • For regionerneRegionerne er i en særlig situation, hvor fokus er på at håndtere den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19, og hvor investeringer derfor kan blive udskudt for at understøtte sikker og stabil drift af sygehusene.

     

    Du kan læse yderligere information på Finansministeriets hjemmeside

  • Kan virksomheden få kompensation for aflyste/udskudte arrangementer?

    Arrangementsordningen er forlænget, så den gælder for arrangementer i perioden fra og med den 6. marts 2020 til og med den 31. august 2020.


    Arrangementsordningen er også udvidet, så den gælder for flere arrangementer. Ordningen dækker arrangører af arrangementer, der var planlagt til:

    • afholdelse i perioden fra og med den 6. marts 2020 til og med den 31. august 2020
    • at have 350 eller flere samtidige deltagere
    • at finde sted mindre hyppigt end dagligt, dog højest hver anden dag, eller
    • at finde sted dagligt i en afgrænset periode af maksimalt 4 ugers varighed. Hvis du over en længere periode afholder det samme arrangement på flere lokationer, gælder 4 ugers perioden for hver lokation, hvor arrangementet afholdes


    Følg med på Virksomhedsguiden for at få mere at vide om ændringerne af den forlængede og udvidede arrangementsordning.


    Virksomheden kan ikke få kompensation for:

    • arrangementer med under 350 deltagere
    • tabt overskud. Kompensationen må ikke bidrage til fortjeneste
    • arrangementer, som din virksomhed ikke selv er hovedarrangør af
    • udgifter, som forsikringen dækker
    • udgifter, der dækkes af anden offentlig støtte (herunder andre kompensationsordninger)
    • udgifter, som du godt kunne have nedbragt som følge af aflysningen eller udskydelsen af arrangementet 
    • arrangementer, som er lukkede for offentlig deltagelse eller tilmelding (fx firmaarrangementer eller medlemsarrangementer) 
    • arrangementer, som arrangeres af offentlige institutioner, fx kommuner
    • arrangementer, som arrangeres af selvejende institutioner, der modtager mere end 50 % offentlige tilskud til drift. Selvejende institutioner på kulturministeriets område kan i stedet søge via Kulturministeriets kompensationsordning 
    • landsindsamlinger. Du kan i stedet søge via Kulturministeriets kompensationsordning

Lønkompensation til virksomheder

  • Hvordan anvendes lønkompensationsordningen?

    * Tryk her for at se Dansk Byggeris video om lønkompensation.


    Regeringen har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter den 15. marts 2020 indgået aftale om en økonomisk lønkompensation til virksomheder og lønmodtagere for at undgå afskedigelser.

    Aftalen omfatter alle virksomheder i Danmark, som i stedet for at afskedige medarbejdere som følge af manglende arbejde på grund af coronaforhold, sender medarbejderne hjem med løn.

     

    Kompensationens størrelse

    For privatansatte medarbejdere, betyder aftalen om lønkompensation, at virksomheden skal opretholde ansættelsesforholdet og betale fuld løn, mod at modtage en lønkompensation på:

    75 % af lønnen, dog maksimum 30.000 kr. for funktionærer og 90 % af lønnen, dog maksimum 30.000 kr. for timelønnede.

    Lønkompensationen omfatter virksomheder, der står overfor at skulle fyre 30 % af medarbejderne eller 50 ansatte.

     

    Deltidsansættelse

    Lønkompensationsordningen omfatter også deltidsansatte medarbejdere, eftersom lønkompensationen udregnes som 75 % af de samlede lønudgifter til de berørte medarbejdere. Deltidsansatte medarbejderes løn vil således indgå i de samlede beregninger.

    Frihed i forbindelse med lønkompensation
    De medarbejdere, der omfattes af aftalen om lønkompensation, skal i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juli 2020 afholde 5 dage ferie, afspadsering eller selvbetalt fri. For disse dage ydes ikke lønkompensation.

    Forbud mod afskedigelse og hjemsendelse uden løn
    Virksomheder, der ønsker at benytte aftalen, forpligter sig til ikke at foretage afskedigelser af økonomiske årsager i perioden. Hvis der allerede er sket opsigelse eller hjemsendelse uden løn, men man hellere vil gøre brug af lønkompensationsordningen kan virksomheden tage kontakt til medarbejderen, og indgå aftale om at opsigelsen/hjemsendelsen uden løn annulleres.

     

    Perioden for lønkompensationen

    Virksomheden kan maksimalt indgå i lønkompensationsordningen i fire måneder fra den 9. marts 2020 til den 8. juli 2020.

     

    Lønkompensation i kombination med lønnedgang?

    DA og FH er enige om, at ordningen med lønkompensation kan kombineres med aftalt lønnedgang under forudsætning af, at lønnedgangen indføres på den enkelte virksomhed ved aftale. Aftalen indgås for de respektive ansættelsesforhold gældende rammer for fastsættelse af medarbejdernes løn, herunder gældende overenskomstmæssige rammer.



    Må mine hjemsendte medarbejdere også arbejde (kombinationsordning)?

    Det er, som følge af den reviderede trepartsaftale, nu muligt at etablere en såkaldt kombinationsordning, hvor medarbejderne kun delvist er hjemsendt med løn. Ordningen muliggør, at man kan hjemsende enkelte medarbejdere eller afdelinger delvist. Det kan fx være for at virksomheden kan løse nogle essentielle opgaver, men at der ikke er arbejde nok til fuldtidsbeskæftigelse i perioden. Det er vigtigt, at der på forhånd er udarbejdet en plan for de berørte medarbejdere, således at virksomheden kan søge om lønkompensation for de dage, medarbejderne er hjemsendt med løn. Det er vigtigt, for at kunne opnå lønkompensation, at minimum gennemsnitligt 30% af medarbejderstaben, i den periode virksomheden har søgt om lønkompensation, er hjemsendt med løn.

     

    Ansøgning

    Det er Erhvervsstyrelsen, der står for administrationen af ordningen. Du ansøger her: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Loenkompensation

     

    Blanket

    Hjemsendelsesblanket


    Her finder du aftaler og vejledninger om lønko
    mpensation:

    Her finder du lov om midlertidig lønkompensation

    Her finder du trepartsaftalen om lønkompensation

    Her finder du vejledning til aftale om lønkompensation

    Her finder du aftale mellem DA og FH om muligheden for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang

    Her finder du fortolkningsspørgsmål til aftale om lønkompensation

     

  • Hvilken dokumentation skal virksomheden fremsende?

    Ansøgningsprocedure:

    Følgende dokumentation skal du have klar, når du ansøger:

    • Oplys andel af medarbejderne i virksomheden, der skal hjemsendes (dette skal udgøre mindst 30 % eller mindst 50 medarbejdere).
    • CPR-nummer, løn og oplysning om, hvorvidt medarbejderen er fuldtids- eller deltidsansat.
    • Oplysning om den periode, virksomheden ønsker kompensation for, samt årsagen herfor, fx arbejdsmangel på grund af COVID-19.
    • Tro- og loveerklæring fra ledelsen i virksomheden om, at oplysningerne er korrekte.

     

     Når COVID-19 situationen er afsluttet skal virksomheden fremsende:

    • Dokumentation for, at virksomheden har hjemsendt de berørte medarbejdere i den periode, som virksomheden har angivet.
    • Medarbejderne omfattet af ordningen skal være ansat før den 9. marts 2020, hvilket skal kunne dokumenteres.
    • Hvis der på virksomheden er valgt en tillidsrepræsentant, skal der i dokumentationen indgå en bekræftelse fra tillidsrepræsentanten om, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbejde.
    • Dokumentation skal ske med revisorbistand.

     

    Ansøgningen skal ske til Erhvervsstyrelsen

  • Hvilke regler gælder for vikarbureauvikarer?

    Vikarer fra vikarbureauer 
    Vikarbureauer kan søge lønkompensation i overensstemmelse med ordningen, og hvis vikarbureauer i øvrigt opfylder betingelserne herfor kan de modtage lønkompensation for hjemsendte vikarer. Både vikarbureauets administrative medarbejdere og vikarbureauvikarerne er omfattet af vikarbureauet for så vidt angår kompensationsordningen.

    Virksomheder der bruger vikarer fra vikarbureauer 
    Virksomheder, der bruger vikarer fra vikarbureauer kan ikke hjemsende vikarer og derved opnå lønkompensation, da virksomhederne ikke er arbejdsgivere for disse vikarer. 

    Øvrige vikarer (oftest tidsbegrænset ansatte) 
    Andre lønmodtagere, som i daglig tale ofte omtales som vikarer (fx ”barselsvikarer” eller ”tilkaldevikarer”), er oftest tidsbegrænset ansatte eller ansatte med varierende timetal. De kan hjemsendes og omfattes af en lønkompensationsordning i den virksomhed, hvor de er ansat, på samme måde som virksomhedens øvrige ansatte.

  • I hvilket omfang er det muligt for en lønmodtager at tage efteruddannelse i en kompensationsperiode hvor man er hjemsendt?

    Ja. Medarbejderen kan efter aftale med virksomheden deltage i voksen- og efteruddannelse under hjemsendelse med lønkompensation fra staten. Det er dog under forudsætning af, at hverken virksomhed eller medarbejder søger og modtager VEU-godtgørelse/SVU samtidig. Virksomhed eller medarbejder kan således ikke modtage dobbelt tilskud i form af både lønkompensation fra staten og VEU-godtgørelse/SVU. 

    Hvis medarbejderen under uddannelsen får udbetalt løn, der følger af lønkompensation fra staten, skal medarbejderen kunne stå til rådighed for virksomheden med 1 dags varsel.

    Deltagerbetaling på kurset dækkes som udgangspunkt af virksomhed eller medarbejder.

    Medarbejdere og virksomheder kan overveje at benytte selvvalgt eller aftalt uddannelse, såfremt der er adgang til dette gennem overenskomsten. I disse tilfælde kan medarbejderens løntab blive dækket af kompetencefondsmidler og VEU-godtgørelse, mens lønkompensationen fra staten frafalder i uddannelsesperioden. Efter endt uddannelsesperiode kan virksomheder søge lønkompensation fra staten, såfremt de opfylder de alment gældende betingelser for statslig lønkompensation. 

  • Hvilke regler gælder ved ferie og lønkompensation?

    Hvor mange feriedage skal man holde, hvis man er ansat på deltid?

    Fuldtidsansatte skal afholde 5 feriedage i lønkompensationsperioden, som skal afholdes forholdsmæssigt i forhold til den fulde lønkompensationsperiode fra 9. marts til 8. juli. Deltidsansatte skal afholde et forholdsmæssigt antal ferietimer.

     

    Hvilken betydning har det, hvis medarbejderen på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren indtræder i ordningen har afholdt ferie der er varslet af arbejdsgiveren med forkortet varsel? 

    I tilfælde, hvor der er varslet ferie inden virksomheden indtræder i lønkompensationsordningen, og disse feriedage er afholdt inden indtrædelse i ordningen, er det ikke muligt for medarbejderen at anvende disse feriedage i lønkompensationsperioden.  

    Ferie, der er varslet inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som strækker sig ind i lønkompensationsperioden, er i dette tilfælde muligt for medarbejderen, at anvende som feriedage i kravet om afholdelse af 5 feriedage under lønkompensationsperioden. 

     

    Hvilken betydning har det, at lønkompensationsordningen potentielt medfører, at hovedferien ikke holdes i sammenhæng?

    Der gives mulighed for, at medarbejderen kan anvende ferie fra indeværende og kommende ferieår. Såfremt medarbejderen ikke har flere opsparede feriedage, eller ønsker ferie afholdt på et senere tidspunkt, kan medarbejderen afholde ferie uden løn. 

     

    Er der gjort endeligt op med ferie, der kan varsles i perioden 9. marts til 8. juli i den indgåede aftale?

    Aftalen specificerer udelukkende ferie i tilknytning til den periode som virksomheden har anmodet om lønkompensation for. Efter denne periode vil ferielovens varslingsregler finde anvendelse derfra. 

    Medarbejdere der ikke er omfattet af hjemsendelsen med løn vil også kunne varsles ferie efter ferielovens regler.

     

    Skal arbejdsgiver melde ud til medarbejderne, hvor lang en periode arbejdsgiver søger lønkompensation i? Det er særligt vigtigt i forhold til, at medarbejderen skal afholde en forholdsmæssig del af de pålagte 5 fridage.

    Ja. Arbejdsgiver skal meddele medarbejderen om, hvor lang en periode medarbejderen som udgangspunkt ansøges lønkompensation for og dermed, hvor lang tid medarbejderen skal være hjemsendt.

     

    Kan medarbejderen afslå at holde fx mere end en tredjedel af de pålagte 5 fridage, hvis der fx kun er ansøgt om en lønkompensation i en måned ud af de tre mulige måneder?

    Lønmodtageren skal afholde 5 fridage i lønkompensationsperioden, som skal afholdes forholdsmæssigt i forhold den fulde lønkompensationsperiode fra 9. marts til 8. juli. Såfremt virksomhederne søger lønkompensation for en kortere periode, skal medarbejderen afholde et forholdsmæssig færre antal ferietimer. Fridagene placeres forholdsmæssigt i den ansøgte periode. 

     

    Kan medarbejderen, hvis han/hun ønsker det fastholde allerede planlagt ferie?

    Ferie, der er varslet og aftalt inden indtrædelse i lønkompensationsordningen, og som trækker sig ind i lønkompensationsperioden, er i dette tilfælde muligt for medarbejderen at anvende i kravet om afholdelse af 5 feriedage under lønkompensationsperioden.

  • For hvilken periode gælder lønkompensationen?

    Der er ikke begrænsninger i den periode, en arbejdsgiver kan søge lønkompensation i inden for 9. marts til 8. juli. Det er dog udgangspunktet, at arbejdsgiver skal søge én gang, med mulighed for at lave yderligere ansøgninger, hvis der bliver behov for at hjemsende flere medarbejdere. 

    Virksomhederne har mulighed for at fastsætte én, sammenhængende periode for hver af de medarbejdere, som virksomheden forventer at hjemsende. Det er således ikke et krav, at der indrapporteres samme periode for alle berørte medarbejdere. Det er dog ikke muligt for to medarbejdere at skiftes om en plads i ordningen, da virksomheden indrapporterer medarbejderes CPR-numre og ikke det samlede antal. 

    Virksomheden kan vælge at planlægge hjemsendelsen således, at flere ansatte hjemsendes i en del af perioden, og færre ansatte hjemsendes i en anden del af perioden. Det gennemsnitlige antal hjemsendte skal ved en sådan plan altid udgøre minimum 30 % af medarbejderne eller 50 ansatte.

    Hvis der opstår særlige behov – eksempelvis hvis en virksomhed modtager nye ordrer, som den ikke forventede – kan hjemsendte medarbejdere omfattet af lønkompensation tilbagekaldes til arbejdet i en periode. I den efterfølgende kontrol skal virksomheden tilbagebetale lønkompensation for den periode, hvor de pågældende medarbejdere var tilbagekaldt på arbejde.

    Ved behov for yderligere hjemsendelser end først ansøgt om, kan der søges igen.

  • Hvem er omfattet af ordningen om lønkompensation?

    Elever

    Elever og lærlinge er omfattet af aftalen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at fritage elever, lærlinge og praktikanter fra kravet om afholdelse af 5 ferie/fridage i relation til lønkompensationsperioden. Fritagelsen skal være med til sikre, at kvaliteten af uddannelsen opretholdes i lønkompensationsperioden. Ordningen er gældende med tilbagevirkende kraft fra 9. marts. Hvis der allerede er afholdt ferie eller fridage, vil disse som udgangspunkt ikke blive godtgjort, medmindre andet aftales lokalt.


    For ferie/fridage uden løn, der endnu ikke er afholdt, kan Erhvervsstyrelsen i efterkontrollen foretage efterbetaling af kompensation, hvis det på baggrund af den indsendte dokumentation viser sig, at en virksomhed har fået mindre kompensation, end virksomheden var berettiget til. Det er relevant i de tilfælde, hvor en elev/lærling/ skal afholde mindre ferie/fridage uden løn end forventet på ansøgningstidspunktet, eftersom virksomhederne ikke kan modtage lønkompensation for ferie/fridage uden løn.

    Der gives ikke lønkompensation for den periode, hvor eleven/lærlingen er på skole, da der allerede gives AUB refusion herfor.

    Tilskuddet for elever/lærlinge er 90 pct. af lønnen i praktikperioden – også for elever, der samtidig er funktionærer, og uanset om de ikke er hjemsendte.


    Virksomheder med én ansat

    Ordningen gælder også for virksomheder med én ansat, idet denne potentielt kan omfatte kravet om minimum 30 % af medarbejderstaben.  

    Fleksjob

    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om, at justere lønkompensationsordningen, så muligheden for at få lønkompensation til medarbejdere i fleksjob bliver ens, uanset om medarbejderen er på den gamle eller nye fleksjobordning.

    For medarbejdere på den gamle fleksjobordning kan virksomheder fra den 9. marts 2020 modtage lønkompensation for den del af lønnen, som virksomheden ikke modtager løntilskud for fra kommunen. Virksomhederne skal selv anmelde den arbejdsgiverbetalte del af lønnen til Erhvervsstyrelsen. Dermed sker der ligestilling mellem fleksjobbere på ny og gammel ordning.

    Barsel og sygemeldte medarbejdere

    Medarbejdere på barsel og sygemeldte medarbejdere er også omfattede af ordningen. For sygemeldte medarbejdere fungerede det således, at ved sygdom (helt eller delvist) vil virksomheden alene modtage sygedagpengerefusion for den ansatte og har ingen mulighed for lønkompensation.


    Udenlandske virksomheder

    For udenlandske virksomheder med ansatte i Danmark gælder, at alle private virksomheder der er registreret i de danske centrale virksomhedsregister (CVR) kan gøre brug af aftalen, for så vidt angår medarbejdere med et dansk CPR-nummer.


    Attestation

    Med tillidsrepræsentanter skal virksomhederne være særligt opmærksomme på, at det fremgår af aftalen, at der i dokumentationen for hjemsendelse af de berørte medarbejdere bl.a. skal indgå attestation fra den faglige repræsentant i virksomheden på, at de pågældende medarbejdere har været hjemsendt. Derfor bør tillidsrepræsentanten være til stede under hele forløbet med hjemsendelser i virksomheder, såfremt der stadig er ikke-hjemsendte medarbejdere.

    Hvem er ikke omfattet af ordningen?

    Medarbejdere omfattet af konflikt kan ikke indgå i ordningen, da deres ansættelsesforhold teknisk set er afbrudt under en faglig konflikt. Det vil således ikke være i overensstemmelse med ordningen at give en virksomhed kompensation i en sådan situation, da de selv har mulighed for at trække konfliktvarslet tilbage og dermed være omfattet af ordningen.

  • Hvorledes opgøres lønomkostninger og selve økonomien i forhold til ordningen, og er der mulighed for at kombinere lønkompensationen med andre aftaler?

    De samlede lønomkostninger defineres som bruttolønnen samt eventuelt tillæg fx ferietillæg, genetillæg, nattetillæg, weekendtillæg mv. samt provision. Det er i overensstemmelse med mulighederne for at trække lønmodtageres indkomst fra SKATs e-indkomstregister. På denne måde muliggøres automatisering af sagsbehandlingen og mindre risiko for svig.

    Hvis der har været svingende indtægt eller sæsonarbejde, beregnes lønkompensationen ud fra den forventede indkomst, som opgøres på baggrund af den gennemsnitlige indkomst for henholdsvis de sidste tre og tolv forudgående måneders indkomst i virksomheden for den enkelte medarbejder.

    En medarbejder kan godt omfattes af ordningen selvom han/hun er på barselsorlov m.v. Medarbejderen får den aftalte løn under barsel. Virksomheden vil dog alene modtage forskellen mellem barselsrefusion og lønkompensationen for vedkommende. Dette vil blive efterreguleret i forbindelse med den endelig opgørelse efter endt periode.

    Det er muligt at kombinere lønkompensation med en aftale om lønnedgang. Se aftalen mellem DA og FH om muligheden for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang.

    Se aftalen mellem DA og FH om muligheden for at kombinere lønkompensation med aftaler om lønnedgang.

     

    Det er anført i aftalen, at der ikke samtidigt kan gøres brug af andre hjælpepakker. Den samme medarbejder kan ikke være omfattet af flere tilskudsordninger. Virksomheden kan godt modtage sygedagpengerefusion for en ansat, der bliver sygemeldt, og ikke er sendt hjem via lønkompensation. For en medarbejder, som er omfattet af lønkompensationsordningen, kan arbejdsgiveren alene modtage forskellen mellem sygedagpengerefusion og lønkompensationen for. Dette vil blive efterreguleret i forbindelse med den endelig opgørelse efter endt periode. 

  • Kan man som lønmodtager arbejde andetsteds under hjemsendelsen?

    Den hjemsendte medarbejder kan fortsætte eller påtage sig anden beskæftigelse, såfremt anden beskæftigelse er i overensstemmelse med den enkeltes ansættelsesforhold, og såfremt den ansatte kan stå til rådighed med én dags varsel.

  • Kan virksomheden sende faste medarbejdere hjem, og lade arbejdet udføre af offentligt støttede medarbejdere, så som virksomhedspraktikanter?

    Reglerne for virksomhedspraktik finder fortsat anvendelse under lønkompensationsordningen. Arbejdsgiveren kan ikke lade virksomhedspraktikanter overtage de faste medarbejderes arbejdsopgaver under en hjemsendelse efter lønkompensationsordningen.

Moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

  • Udskudt momsfrist for små og mellemstore virksomheder

    Folketinget vedtog den 17. marts 2020 ændringer i skatte- og momsreglerne, som har til formål at holde hånden under dansk erhvervsliv og de danske lønmodtagere. Du får nedenfor et overordnet overblik over de ændrede regler, og hvad de betyder for din virksomhed.

     

    Momslån til små og mellemstore virksomheder

    Folketinget har besluttet, at det skal være muligt for små og mellemstore virksomheder, der har indbetalt moms for andet halvår og fjerde kvartal 2019, at få mulighed for at få udbetalt beløbet igen som et rentefrit lån.

    Se mere information og faktaark på Skatteministeriets hjemmeside.

     

    Hvornår er fristen for virksomhedernes betaling af A-skat?

    Virksomheders betalingsfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udskydes for afregningsmånederne april, maj og juni 2020 med 4 måneder. Bemærk at dette gælder kun betalingsfristerne fra 30. april til og med 10. juli 2020.

     

    Hvornår er fristen for virksomhedernes betaling af B-skat?

    B-skat for april og maj 2020 får også udskudt betalingsfristen, så betalingen skal ske henholdsvis den 22. juni 2020 og 21. december 2020.

     

    Hvorfor er fristen for virksomhedernes betaling af moms?

    Betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms månedligt, udskydes for månederne marts, april og maj 2020 med 30 dage. Det vil sige, at fristen den 27. april 2020 udskydes til den 25. maj 2020, fristen den 25. maj 2020 udskydes til den 25. juni 2020, og fristen den 25. juni 2020 udskydes til 27. juli 2020.

    For virksomheder, der betaler moms kvartalsvis, sammenlægges 1. og 2. kvartal 2020, så betalingsfristen bliver 1. september 2020 for begge kvartaler.

    For virksomheder, der betaler moms halvårligt, sammenlægges 1. og 2. halvår, så betalingsfristen bliver 1. marts 2021 for begge halvår.

    Virksomheden skal indberette hver enkelt periode på hver sin indberetning.

     

    Er min virksomhed omfattet af de lempede regler?

    Alle virksomheder, der skal indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er omfattet af de lempede regler om udskydelse.

    Alle virksomheders momsafregning udskydes, men udskydelsestidspunktet afhænger af, om virksomheden afregner moms hver måned, hvert kvartal eller hvert halvår. Det betyder, at indberetnings- og betalingsfristen for henholdsvis første kvartal og første halvår bliver sammenfaldende med fristerne for henholdsvis andet kvartal og andet halvår.

     

    Kan vi selv ændre vores rater for B-skat?

    Hvis virksomheden betaler B-skat, og hvis I vurderer, at I ikke får et overskud eller et mindre overskud end budgetteret med, kan I allerede nu rette eller annullere jeres B-skatterater/indbetalingskort i jeres forskudsopgørelse på skat.dk. Så får I automatisk nye indbetalingskort eller betalingslinje i TastSelv til de resterende måneder af året. Det er dog vigtigt, at I husker at hæve overskuddet, når situationen ændrer sig igen.

     

    Er der en oversigt over de ændrede betalingsfrister?

    Betalingsfristen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for små og mellemstore virksomheder:

    Betalingsfristen 14. april er ikke udskudt

    Betalingsfristen 11. maj rykkes til 10. september 2020

    Betalingsfristen 10. juni rykkes til 12. oktober 2020

    Betalingsfristen 10. juli rykkes til 10. november 2020

    Indberetningsfristerne ændres ikke.

     

    Betalingsfristen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og A-skat for store virksomheder:

    Betalingsfristen 31. marts er ikke udskudt

    Betalingsfristen 30. april rykkes til 31. august 2020

    Betalingsfristen 29. maj rykkes til 30. september 2020

    Betalingsfristen 30. juni rykkes til 30. oktober 2020

    Indberetningsfristerne ændres ikke.

     

    Hvilke frister gælder der for indberetning- og betaling af moms?

    For små og mellemstore virksomheder gælder det, at afgiftsperioderne for første og andet kvartal og første og andet halvår lægges sammen.

    Betalingsfristerne for moms ændres til følgende:

    For små virksomheder:

    For første halvår 2020 med 6 måneder

    Mellemstore virksomheder:

    For første kvartal 2020 med 3 måneder

     

    For store virksomheder:

    Fristen 27. april rykkes til 25. maj 2020

    Fristen 25. maj rykkes til 25. juni 2020

    Fristen 25. juni rykkes til 27. juli 2020

    Du kan se alle indberetnings- og betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag her.

  • Kan virksomheder ansøge om at få indbetalt moms tilbage?

    Folketinget har aftalt, at der kan ske udbetaling af indbetalt moms til små og mellemstore virksomheder som et rentefrit lån.

    Med henblik på at styrke små og mellemstore virksomheders likviditet kan virksomheder, der den 2. marts 2020 har indbetalt moms for hhv. andet halvår og fjerde kvartal 2019, ansøge om at få udbetalt beløbet igen som et rentefrit lån.

    Der kan anmodes om udbetaling af beløbet fra forventeligt den 5. maj til og med den 15. juni 2020. Lånet skal tilbagebetales den 1. april 2021.

    Skattestyrelsen har udtalt, at de sidder klar fra tirsdag d. 5. maj, og forventer at kunne udbetale de første penge i løbet af fem arbejdsdage.

    Læs mere om mulighederne på Skattestyrelsens hjemmeside

Støtte til eksport

  • Har du brug for hjælp til finansiering ved eksport?

    Eksportkreditfonden EKF har netop lanceret to nye initiativer, som skal hjælpe danske eksportører.

    Som eksportvirksomhed kan du via EKF få likviditetskaution via din bank. Regeringen har netop udvidet hjælpen til også at gælde større virksomheder. Det forventes at være på plads umiddelbart efter påske. Se mere om ordningen her:

    https://www.ekf.dk/vores-ydelser/kautioner/likviditetskaution-til-smv

     

    Har du behov for kreditforsikring - også i OECD lande - så kig her:

    https://www.ekf.dk/vores-ydelser/garantier/genforsikring

     

    Kurssikring af valuta er altid vigtig, når du handler i andre valutaer end danske kroner og euro. Der er tre oplagte måder at sikre sig på:

    • Få din kontrakt i danske kroner
    • Få din kontrakt i euro
    • For enhver anden valuta lav en valutakurssikring. Dog kan du, hvis muligt afholde dine udgifter i den lokale valuta, som et alternativ til kurssikring.

     

    Desværre har vi set at den norske kroner er faldet meget, og hvis du ikke har sikret dig mod denne ændring, så skal du nok ikke forvente at få et eventuelt tab dækket.

Loading...
Scroll til top af siden