Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Det skal du vide om den nye persondataforordning

Virksomhederne skal allerede nu forholde sig til de nye og skærpede persondataregler, der træder i kraft den 25. maj 2018. Få overblik på vores hjemmeside og tilmeld dig vores informationsmøder.

På Dansk Byggeris hjemmeside har vi lavet et område om den nye persondataforordning, og der er allerede nu meget information håndtering af persondata. Her får du blandt andet svar på:

Læs mere om persondata
I løbet af 2017 udbygger vi hjemmesiden med flere beskrivelser af reglerne. Derudover vil vi offentligøre skabeloner til samtykkeerklæringer, databehandleraftaler og oplysningspligt mv.

Få rådgivning også om reglerne
Dansk Byggeri rådgiver om generelle forhold i relation til persondataret/databeskyttelse, som er knyttet til selve behandlingen af oplysninger i forhold til medarbejdere og kunder mv. Dansk Byggeri rådgiver derfor om de persondataretlige spørgsmål, som er knyttet til behandling af oplysninger om medarbejdere. Derudover rådgiver Dansk Byggeri også om de persondataretlige spørgsmål, som knytter sig til behandling af oplysninger om kunder og samarbejdspartnere.

Dansk Byggeri hjælper med:

  • Overordnet beskrivelse af persondataforordningens regler på Dansk Byggeris hjemmeside
  • Skabeloner til egentlige persondatadokumenter (samtykkeerklæringer, databehandleraftaler, oplysningspligt, fortegnelse mv.)
  • Overordnet telefonisk vejledning om selve igangsættelsen af et ”compliance-projekt” hos den enkelte medlemsvirksomhed
  • Rådgivning om konkrete og afgrænsede juridiske spørgsmål vedrørende persondataforordningen/persondataloven, herunder ikke mindst i forhold til håndtering af med-arbejderdata.

Dansk Byggeri kan imidlertid ikke hjælpe med:

  • En egentlig gennemførelse af en datastrøms-analyse på medlemsniveau
  • Gennemførelse af en ”compliance-analyse” på medlemsniveau
  • Udarbejdelse af fortegnelser for behandlingsaktiviteter på medlemsniveau
  • Udarbejdelse og implementering af interne persondatavejledninger og politikker på medlemsniveau

Eksterne advokater
Hvis du har brug for hjælp til disse aspekter, kan Dansk Byggeri anbefale eksterne advokater.