Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Invitation: Værdiskabende udbudsproces

Hør erfaringer med dialog i udbud. Den 16. januar udgiver Værdibyg to nye vejledninger om dialog i udbud. Arrangementet er gratis. Tilmeld dig her.

At gennemføre udbud og afgive tilbud er en krævende og omkostningstung proces. Men det er også det afgørende tidspunkt i byggeprocessen, hvor priser og ydelser fastlægges, og hvor samarbejdsparter finder hinanden. Værdibyg er klar med to nye vejledninger og anbefalinger til en god og værdiskabende udbudsproces. 

Dialog i udbudsprocessen - samtale fremmer forståelsen
Den nye vejledning viser forskellige muligheder for, at byggeriets parter kan bruge dialogen til at komme bedre igennem udbudsprocessen og dermed få et bedre fundament for den efterfølgende byggeproces. Helt konkret kommer vejledningen med anbefalinger til, hvordan man kan have dialog før og under udbud samt efter tilbudsgivning. 

Udbud med forhandling - en vej til bedre byggeprojekter
Vejledningen synliggør mulighederne for brug af udbud med forhandling og giver anbefalinger til, hvordan bygherre og bydende kan agere i de forskellige faser af udbudsprocessen. Med den nye vejledning i hånden bliver du klogere på hvad udbud med forhandling er, hvornår udbudsformen kan anvendes samt hvilke typer udbud, der egner sig til forhandling. Derudover indeholder vejledningen bl.a. anbefalinger til, hvordan bygherre og de bydende forbereder sig bedst til forhandlingerne, så de er værdiskabende for alle parter. 

Program

  • Velkomst ved Jan Eske Schmidt, TEKNIQ/Værdibyg
  • Præsentation af de to nye vejledninger ved Rolf Simonsen, Værdibyg
  • Dialog i udbudsprocessen i praksis ved Michael Ryager, Bygningsstyrelsen
  • Udbud med forhandling i praksis ved Lasse Grosbøl, JJW ARKITEKTER.


Tilmelding
Det gratis at deltage. 

Tilmed dig her


Tid og sted 

Arrangementet finder sted 16. januar 2018, kl. 14.00-17.00 i Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K.