Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Eksport af byggematerialer steg, men pil ned for byggetjenester

Producenter i Byggeriet eksporterede byggematerialer for tre milliarder kroner mere i 2017 end året før. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den flotte stigning reddede dog ikke den samlede byggeeksport. Læs her, hvorfor det er tilfældet.

Det er et fald i salg af tjenester fra entreprenører, der gjorde, at den samlede eksport faldt i 2017. Det er i høj grad tjenester til Storbritannien og Tyskland, der er faldet.

- Eksporten af tjenester toppede i 2015 og 2016. Men selv om de flotte år ikke kunne fortsætte, så ligger vi stadig på et højere niveau end 2014 og årene før det, siger Henriette Thuen, der er international chef i Dansk Byggeri.

Stor betydning for branchen som helhed
Henriette Thuen fortæller, at byggeriets eksport af tjenester udgjorde ti procent af den samlede aktivitet i bygge- og anlægsbranchen.  Det betyder meget i det store billede. Eksporten er med til at gøre virksomhederne mindre følsomme over for udsving i økonomien herhjemme.

Overrasket over stigning i eksport af byggematerialer
Eksporten af byggematerialer steg med 2,8 milliarder til 40,6 milliarder kroner. Størstedelen af stigningen tegnede eksporten til Storbritannien sig for. En overraskende stigning i kølvandet på Brexit og de udmeldinger der kommer fra erhvervslivet, siger Henriette Thuen.

De vigtigste pointer er:

  • Seks procent af den samlede danske eksport stammede fra bygge- og anlægsbranchen i 2016, svarende til 65,3 milliarder kroner
  • Danmark afsatte byggematerialer i udlandet for 40,6 milliarder kroner i 2017. Det er en fremgang på 2,8 milliarder kroner
  • Danske udførende bygge- og anlægsvirksomheder udførte opgaver for 24,7 milliarder kroner i udlandet i 2017
  • Byggetjenesteeksporten faldt fra 35,5 milliarder kroner i 2016 til 24,7 milliarder kroner i 2017