Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Flot stigning i antallet af lærlinge

2017 var et flot år i forhold til ansættelser af lærlinge i byggeriet. Over hele landet steg antallet, og især tømrere er populære. Se her, hvor mange nye lærlinge der blev ansat i din region.

Over hele landet er der gang i byggeriet, og det kan ses i en analyse fra Undervisningsministeriet, der viser, at byggeriets virksomheder ansatte 15 procent flere lærlinge i 2017 end året før. Det er i høj grad en ros til byggeriets virksomheder.

Sydjylland er højdespringeren
Det er i Region Syddanmark, at der er ansat flest nye lærlinge. Der blev ansat 1.826 i 2017 mod 1.428 året før. Det er dog i alle landets regioner, der er sket en stigning.

Tømrere er populære
Det er især tømrere, der bliver flere af de kommende år. I hele landet startede 17 procent flere end året før. Det er et udtryk for, at der bygges meget, siger Jesper Toftebjerg Andersen, der er regionformand i Dansk Byggeri for Sjælland.

- I min egen virksomhed kan jeg se, at kalenderen er ved at være godt booket frem til 2020, så der bliver brug for flere hænder. Så det er rigtig gode nyheder, siger han.

Tabellen viser, hvor mange nye lærlinge der er startet i de enkelte regioner i 2017 i forhold til året før.

Region

2016

2017

Stigning

Nordjylland

812

988

15 %

Midtjylland

1.736

1.884

9 %

Syddanmark

1.428

1.826

28 %

Sjælland

1.256

1.417

13 %

Hovedstaden

1.960

2.121

8 %