Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Ny forenklet procedure for refusion fra DA-Barsel fra 2019

Fra 1. kvartal 2019 udbetales refusioner fra DA-Barsel automatisk i forlængelse af ansøgningen om refusion af de offentlige barselsdagpenge. Virksomheder skal afslutte aktuelle refusionssager for 2018 inden den 23. januar 2019. Læs hvad den ny procedure betyder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hjemtager fra 2019 administrationen af DA-Barsel og laver en række forbedringer og ændringer for ordningen. Virksomheder skal være opmærksomme på:

Refusioner vedrørende 4. kvartal 2018 og eventuelt tidligere perioder skal ansøges via den nuværende selvbetjening i DA-Barsel senest den 23. januar 2019. Hvis fristen ikke overholdes, vil refusionssagerne for 4. kvartal  kræve manuel behandling.

  • Refusion vedrørende 1. kvartal 2019 og fremefter vil automatisk blive udbetalt på baggrund af virksomhedens anmodning om barselsdagpenge via NemRefusion. DA-Barsel får direkte besked fra Udbetaling Danmark. Virksomheden skal således ikke længere aktivt søge om refusion hos DA-Barsel. Refusionen vil blive udbetalt til virksomhedens NemKonto – og fortsat for hvert kvartal bagudrettet.
  • Virksomheder, der indberetter via selvbetjeningen, vil som udgangspunkt modtage fremtidige indberetningsanmodninger på mail i stedet for fysisk post. I den nye selvbetjening er det muligt at betale online via betalingskort eller MobilePay.
  • Virksomheder, der indberetter og betaler via lønservicebureau, kan fortsætte uændret, da det eksisterende dataformat fortsætter.

 

Kontakt

Fra mandag den 4. februar 2019 kan DA-Barsel kontaktes på nyt telefonnummer: 33 38 94 00.

 

Lukkedage

DA-Barsel (herunder dabarsel.dk) holder lukket den 31. januar og 1. februar 2019 i forbidelse med implementering af nyt system og ny hjemmeside.