Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

STOP TYVEN – Dansk Byggeri sætter ind mod tyveri i varebiler

Dansk Byggeri sætter ny kampagne i søen, der skal sætte en stopper for indbrud i varebiler og på byggepladser. Der er muligheder for at slippe for at betale selvrisiko, hvis uheldet er ude. Læs hvordan du tilmelder dig.

Dansk Byggeri har taget initiativ til en kampagne, der skal gøre op med tyverier i medlemmernes varebiler og på byggepladser.

Kampagnen bliver til i samarbejde med Byggeriets forsikringsservice, yourCompany og politiet.

Varebiler bliver GPS-mærket
Via et samarbejde med Byggeriets forsikringsservice – en del af Gjensidige og firmaet yourCompany tilbydes DNA-mærkning og installering af GPS-udstyr i varebiler og på byggepladser. Varebiler mærkes, så det er synligt for tyve, at værktøj og udstyr er mærket. Skulle uheldet alligevel ske, og der er indbrud, så vil yourCompany med landsdækkende service straks spore det stjålne værktøj m.m.

Samarbejdspartnere
YourCompany har mange års erfaring med at sikre private boliger og virksomheder. Christian Pejtersen, der er ejer, har yderligere 14 års erfaring fra politiet.

Byggeriets forsikringsservice har et mangeårigt samarbejde med Dansk Byggeri om forsikringsløsninger til bygge- og anlægsbranchen. For kunder hos Byggeriets forsikringsservice, der tilslutter sig kampagnen og installerer GPS-udstyr og DNA-mærker, vil der ikke blive opkrævet selvrisiko ved eventuelt indbrud.

Meld dig til her

På linket kan du melde til og høre mere om dine muligheder: www.stoptyven.info