Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Arbejdsmiljøkonferencen 2018

Torsdag den 8. marts til fredag den 9. marts 2018 inviterer Dansk Byggeri arbejdsmiljøfolk i bygge- og anlægsbranchen til arbejdsmiljøkonference.

Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 handler om emner inden for :

  • Planlægning, oplæring, instruktion og tilsyn
  • Psykisk arbejdsmiljø

 ”Jeg skulle bare lige” – ulykken er sket og arbejdsgiveren får ansvaret, også selv om arbejdet var planlagt, der var oplært, instrueret, og der var ført tilsyn. Hvordan kan man sikre den gode planlægning? Hvad er bygherrens planlægning? Hvordan kan vi oplære, instruere og føre tilsyn? Disse spørgsmål vil vi drøfte om torsdagen, hvor også Arbejdstilsynet deltager.

Om fredagen sætter vi fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvor vi hører om konkrete erfaringer i og udenfor branchen om håndtering af det psykiske arbejdsmiljø.

Se program 

 

Fagligt netværk onsdag

Ønsker du at starte konferencen allerede onsdag aften, er der mulighed for overnatning og uformelt fagligt netværk. Prisen for netværksmøde inkl. et let aftensmåltid og overnatning i enkeltværelse er 1.200 kr. for medlemmer, og 2.500 kr. for ikke-medlemmer.

 

Tilmelding

Tilmelding er lukket.

 

Pris

Konferencen er gebyrpålagt ud fra hvile-i-sig-selv princippet, og lyder på 4.000 kr. for medlemsvirksomheder / 8.000 kr. for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer deltagelse på konferencen torsdag og fredag, forplejning og overnatning i enkeltværelse.

 

Konferenceledelse

Konferencen er arrangeret af Arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri og vil blive ledet af arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen.

Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Britta Marie Mørk Johansen på bmj@danskbyggeri.dk for spørgsmål.

Kontakt Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøafdelingen

Telefon: 72 16 00 00