Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Får du bonus, eller skal du betale for at tage lærlinge

Fra 1. januar 2018 skal virksomheder med faglærte medarbejdere bidrage til at uddanne lærlinge, ellers kommer de til at betale mere til AUB.   Læs, hvad det betyder for din virksomhed.

Allerede fra 1. januar 2017 blev det billigere at have lærlinge. Lønrefusionen til elever på skoleophold blev sat op med 7,4 %. Nu bliver det dyrere ikke at uddanne lærlinge nok. Fra 1. januar 2018 skal virksomheder med faglærte medarbejdere bidrage til at uddanne lærlinge, ellers kommer de til at betale mere til AUB.  

Hvor mange lærlinge skal vi have?
Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen kan regne med at skulle have omkring 3,0 % lærlinge målt i forhold til antallet af faglærte (personer med en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse). Jeres helt præcise mål, får I med forskudsopgørelsen i april.

Mål for antal lærlinge
Alle virksomheder får derfor et mål for, hvor mange lærlinge, de bør uddanne. I april modtager I en forskudsopgørelse med jeres mål for, hvor mange lærlinge/elever, I skal have ansat i 2018. Her kan I se, om I er over eller under jeres mål. Er I under målet, skal I betale ekstra. I kan dog nå at ansætte en eller flere lærlinge, så I undgår merbetaling. I juni året efter får I jeres årsopgørelse, hvor I kan se, om I har opfyldt jeres mål, eller om I skal betale ekstra.

Elevpoint
Det præcise mål for hvor mange lærlinge, I skal have, opgøres individuelt for hver virksomhed og bliver målt i elevpoint. Hvis I uddanner færre lærlinge, end jeres måltal for elevpoint kræver, så kommer I til at betale 27.000 kr. for hvert elevpoint, I mangler.

Læs mere om elevpoint.


Fordelsbonus og praktikbonus
Når I får jeres årsopgørelse i juni måned det følgende år, får I besked på om uddannelsen endte med at være en fordelsuddannelse, og hvad I eventuelt får i bonus.

Læs om mere om fordelsbonus og praktikbonus


Bidragsnedsættelse for faglærte
I vil blive opkrævet almindeligt AUB-bidrag for alle medarbejdere, som I plejer. I 2018 er AUB-bidraget 2.363 kr. pr. fuldtidsmedarbejder.

Men som en del af det nye praktikplads-AUB får I en nedsættelse for hver faglært medarbejder, I har ansat.

I 2018 er nedsættelsen på 295 kr. pr. faglært medarbejder. Det kommer til at fremgå af årsopgørelsen for praktikplads-AUB.

 

Spørgsmål til praktikplads-AUB

Har I spørgsmål til praktikplads-AUB, kan I kontakte:

AUB, tlf. 70 11 30 70
Dansk Byggeri, tlf. 72 16 00 00