Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Elevpoint

Det præcise mål for hvor mange lærlinge, I skal have, opgøres individuelt for hver virksomhed og bliver målt i elevpoint.

AUB regner ud, hvor mange elevpoint jeres lærlinge udgør i alt. Har I for få elevpoint, skal I betale mere til AUB.

Lærlinge/elever vægter forskelligt afhængigt af deres uddannelse. Nogen uddannelser tæller mere end andre uddannelser.

Har I fx en tømrerlærling ansat i et helt år, tæller han  som 1,09 elevpoint. Det skyldes, at vi forventer mangel på tømrere om ti år. Har I haft en malerlærling ansat et helt år, tæller han som 0,91 elevpoint. Det skyldes, at vi ikke forventer mangel på malere om ti år. Derfor tæller en malerlærling færre point end en tømrerlærling.

AUB beregner, hvor mange elevpoint I skal have. Denne udregning foretages på baggrund af, hvor mange faglærte medarbejdere I har ansat. På samme måde som lærlingene vægtes de faglærte medarbejdere også efter deres fag.

Både lærlinge og faglærte tæller med i regnestykket med den tid, de har været ansat i virksomheden i løbet af året. Alt opgøres således i helårspersoner og ikke i antal medarbejdere.

Af forskudsopgørelsen og årsopgørelsen fremgår jeres nuværende antal elevpoint samt jeres måltal for elevpoint. Jeres elevpoint kan ændre sig i løbet af året, hvis antallet og sammensætningen af faglærte og lærlinge ændrer sig.

 

 Vægtning af uddannelser i 2018

 

Snedker

1,21

Teknisk designer

1,17

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

1,17

Elektriker

1,15

Tømrer

1,09

Gulvlægger

1,09

Tækkemand

1,09

Anlægsstruktør

1,09

Bygningsstruktør

1,09

Brolægger

1,09

Anlægsgartner

1,07

VVS – energi

1,06

Kontoruddannet

1,05

Tagdækker

1,04

Murer

1,03

Maskinsnedker

1,00

Overfladebehandler

0,97

Stukkatør

0,97

Stenhugger

0,97

Bygningsmaler

0,91

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål til praktikplads-AUB

Har I spørgsmål til praktikplads-AUB, kan I kontakte:

AUB, tlf. 70 11 30 70
Dansk Byggeri, tlf. 72 16 00 00