Dansk Byggeri IT-Messe 2020

Dansk Byggeri inviterer i samarbejde med BASIT til Danmarks største it-messe for håndværkere og entreprenører. Messen løber af stablen den 4. februar i Taastrup og den 5. februar i Aarhus.

Print artiklen


It-messen er ikke kun en unik mulighed for at få et indblik i alle de nye, smartere og bedre it-løsninger til bygge- og anlægsbranchen. Danmarks mest modne it-virksomheder står også klar til at give jer gode råd til, hvordan I kan implementere og udnytte værktøjerne i jeres virksomhed.


Få hjælp til, hvordan I kan bruge jeres it-løsninger

I år handler it-messen ikke kun om at præsentere alle de nye, smarte og bedre it-løsninger til bygge- og anlægsbranchen. Formålet med messen er også at hjælpe jer med at finde ud af, hvordan I får mest muligt ud af løsningerne hos jer.

I år har vi derfor samlet et panel, der står klar til at komme med gode råd til, hvad I kan gøre, hvis I skal have det største udbytte af jeres it-værktøjer. Panelet har også bidraget til den implementeringsguide, som I kan hente hos panelet på selve messe-dagen. I guiden finder I vejledninger til, hvordan it-værktøjerne kan bruges i håndværks- og entreprenørvirksomheder.


Om it-messen er relevant for dig?

Ja, formentlig. It-markedet inden for bygge- og anlægsbranchen er nemlig i en rivende udvikling. Og der kommer derfor hele tiden nye og bedre løsninger, som måske kan være relevante for jer. Messen er derfor både for jer, der endnu ikke er gået i gang med at bruge it-værktøjer og for jer, der har hele it-værktøjskassen fyldt op og som overvejer at opgradere jeres løsninger.

Hvis I slet ikke har brugt it-værktøjer endnu i jeres virksomhed, kan I bruge messen til at blive inspireret og skabe jer et overblik over, hvad der findes af værktøjer på markedet.

Hvis I til gengæld allerede har værktøjskassen fyldt med forskellige it-værktøjer, er messen en oplagt mulighed for at tjekke op på, om I faktisk får det største udbytte ud af jeres værktøjer.

Uanset hvilket udgangspunkt I har, sørger vi for, at stemningen og rammerne er optimale til, at I kan søge inspiration og vejledning på en let og overskuelig måde.

Se hvem leverandørerne er

It-værktøjerne på messen dækker alle byggevirksomhedernes traditionelle arbejdsopgaver fra tilbudsgivning, planlægning, udførelse, aflevering, kvalitetssikring og administration. Vi har delt leverandørerne ind i fem kategorier for at gøre det lidt lettere for dig.

  • Tilbudsgivning

    Her kan du møde leverandører, der har værktøjer til byggesagsstyring i forhold til kalkulation, håndtering af tegninger og dokumenter og aftalesedler. Værktøjerne kan bl.a. hjælpe dig med at holde styr på en struktureret og ensartet tilbudsproces.

    Hvis du kan nikke genkendende til følgende udfordringer, så er it-værktøjer i denne kategori helt sikkert relevante for dig:

    • Vi har problemer med at håndtere tegningsmateriale i forbindelse med tilbud
    • Vores dokumenter og skabeloner bliver ikke brugt struktureret nok
    • Vores kalkulationer tager for lang tid at lave


    Følgende firmaer udstiller tilbudsgivnings-værktøjer:

    Sigma

    EDH Technology

    Maguru

    Orbit

  • Planlægning

    Her kan du møde leverandører, der har værktøjer til at holde styr på en struktureret planlægningsproces. Værktøjerne kan bl.a. hjælpe dig med at sikre et overblik over virksomhedens forskellige sager samtidigt.

    Hvis du kan nikke genkendende til følgende udfordringer, så er it-værktøjer i denne kategori helt sikkert relevante for dig:

    • Vi har ikke et overblik over vores sager og medarbejdernes tidsforbrug
    • Vi får ikke udnyttet vores ressourcer optimalt
    • Vi har ikke styr på vores materiel/anlægsaktiver


    Følgende firmaer udstiller planlægnings-værktøjer:

    Ordrestyring

    Minuba

    E-komplet

    e-Regnskab

  • Udførelse

    Her kan du møde leverandører, der har værktøjer til at holde styr på en struktureret og effektiv byggeproces. Værktøjerne kan bl.a. hjælpe dig med at få kommunikeret ændringer hurtigere og mere præcist fra svendene på byggepladsen til projektleder eller mester.

    Hvis du kan nikke genkendende til følgende udfordringer, så er it-værktøjer i denne kategori helt sikkert relevante for dig:

    • Vores medarbejderes tidsregistrering er ikke god nok
    • Vi mangler et overblik over sammenhængen mellem sag og tidsforbrug
    • Vi taber tid som følge af ventetid
    • Vi får ikke kommunikeret hurtigt og præcist nok


    Følgende firmaer udstiller udførelses-værktøjer:

    Intempus

    Carl Ras

    Handson Simply

    Bülow Management

    Apacta

    Easytime

    Infrasoft

    Calwin

    Intranote

  • Aflevering

    Her kan du møde leverandører, der har værktøjer til at holde styr og struktur på dokumentation og kvalitetssikring. Værktøjerne kan bl.a. hjælpe dig med at skabe en struktur, der går igen fra sag til sag.

    Hvis du kan nikke genkendende til følgende udfordringer, så er it-værktøjer i denne kategori helt sikkert relevante for dig:

    • Vi mangler bedre dokumentation i forbindelse med afleveringsforretningen
    • Vi bruger for meget tid på at skrive på byggepladsen
    • Bedre opsamling af dokumentation og kvalitetssikring


    Følgende firmaer udstiller afleverings-værktøjer:

    Detaljen

    Ikontrol

    Ajour System

  • Administration

    Her kan du møde leverandører, der har værktøjer til at få bedre styr på økonomisk sagsstyring, håndtering af finansbilag og løn. Værktøjerne kan bl.a. hjælpe dig med at få beregnet løn hurtigere.

    Hvis du kan nikke genkendende til følgende udfordringer, så er it-værktøjer i denne kategori helt sikkert relevante for dig:

    • Vores rapporter tager for lang tid at lave
    • Vi mangler faste regler for, hver der faktureres hvornår
    • Det tager for lang tid at beregne løn
    • Vi mangler et bedre system til vores mange bilag


    Følgende firmaer udstiller administrations-værktøjer:

    Proløn

    EG

    PersondataSupport

    IT-Effect

    Lundberg Data

Se program for it-messen

It-messen varer fra kl. 08.00 til kl. 15.00. Og i løbet af det tidsrum har du en række forskellige muligheder for at blive klogere på, hvordan it-værktøjerne kan give værdi hos jer.


Messestandene

Du kan besøge alle de mange it-stande, tage en snak med it-leverandørerne, høre historier fra håndværksvirksomheder, der allerede har oplevet forbedringer med it-værktøjerne eller høre om de konkrete funktioner, som I vil kunne bruge direkte i jeres virksomhed. Leverandørerne på messen står klar til at snakke med jer i hele tidsrummet fra 8.00 - 15.00.


Indlæg

I løbet af hele dagen afholder vi også en række indlæg, hvor leverandørerne fortæller mere detaljeret om deres løsninger og inspirerer til, hvordan I kan udnytte de digitale fordele. I kan frit vælge de indlæg, der er mest relevante for jer. 


Panel
Som noget helt nyt har vi samlet et panel, der står klar til at give jer gode råd om, hvad I kan gøre for at få størst muligt udbytte ud af jeres konkrete it-værktøjer. Panelet er tilgængeligt fra kl. 13.00 – 15.00. Det er også her, I kan hente jeres gratis implementeringsguide, som vi har lavet specifikt til messen med gode råd til, hvordan it-værktøjerne kan bruges i håndværks- og entreprenørvirksomheder.

  • Program for messen i Taastrup
      Scene 1 Scene 2
    8.00: It-messen åbner med morgenmad og kaffe    
    8.00 - 9.00 EG Ajour
    Pause    
    9.15 - 9.45 E-komplet Detaljen
    Pause    
    10.00 - 10.30 Maguru Ordrestyring
    Pause    
    10.45 - 11.15 IT-effect iKontrol
    Frokostpause med sandwich    
    11.30 - 12.00 E-komplet Maguru
    Pause    
    12.30 - 13.00 Ordrestyring Ajour
    Pause med kage og kaffe    
    13.15 - 13.45 Detaljen EG
    Pause    
    14.00 - 14.30 IT-effect iKontrol
    15.00: It-messen lukker - tak for i år    
  • Program for messen i Aarhus
      Scene 1 Scene 2
    8.00: It-messen åbner med morgenmad og kaffe    
    8.30 - 9.00 IT-effect iKontrol
    Pause    
    9.15 - 9.45 Maguru Ordrestyring
    Pause    
    10.00 - 10.30 Detaljen E-komplet
    Pause    
    10.45 - 11.15 EG Ajour
    Frokostpause med sandwich    
    11.30 - 12.00 IT-effect Maguru
    Pause    
    12.30 - 13.00 E-komplet iKontrol
    Pause med kage og kaffe    
    13.15 - 13.45 Ordrestyring Detaljen
    Pause    
    14.00 - 14.30 EG Ajour
    15.00: It-messen lukker - tak for i år    

Tilmeld dig it-messen

Det er gratis at deltage for medlemmer af Dansk Byggeri. Ikke-medlemmer er også velkomne mod et gebyr på 400 kr. ekskl. moms. Tilmelding er dog nødvendig - husk at afmelde dig, hvis du bliver forhindret i at deltage. Vi forbeholder os retten til at kræve et no show-gebyr, hvis du melder afbud.

 

Ønsker I at udstille?
Kontakt BASIT, Martin Profit Jakobsen på tlf. 20 10 46 90 eller mail mpj@basit.dk

Få nyheder om it-messen

Du har som noget helt nyt mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor vi sender dig nyheder om og fra it-messen. Det er en unik mulighed for at holde sig opdateret på den seneste viden og de nyeste it-produkter.

Ja, tak. Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra Dansk Byggeri med den seneste viden og de nyeste produkter i forbindelse med It-messen på e-mailadressen

E-mail:

Med din tilmelding giver du samtykke til at modtage de ønskede nyhedsbreve på den angivne e-mailadresse. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig i bunden af hvert nyhedsbrev eller ved at sende en mail til info@danskbyggeri.dk.

Dansk Byggeri bruger kun de personoplysninger, du har afgivet ved din tilmelding, til at udsendelse af Dansk Byggeris nyhedsbreve, og dine oplysninger vil ikke blive videregivet til andre. Dansk Byggeri sletter oplysningerne, hvis du framelder dig, eller hvis vi ophører med at udsende nyhedsbreve, du er tilmeldt. Du kan i Dansk Byggeris persondatapolitik læse mere om, hvordan vi bruger dine persondata i anledning af din tilmelding, samt hvilke rettigheder du i den forbindelse har i henhold til databeskyttelseslovgivningen.

Hvad siger andre om messen?

Du skal tage med for at holde dig skarp på, hvad der sker på markedet. Det er en stor fordel, at alle udstillerne er samlet ét sted, hvor du relativt hurtigt kan få en fornemmelse for, hvad der rør sig. Det får man ikke i en nyhedsmail, og man kan ikke bare google sig frem til de mange muligheder - man er nødt til at være til stede for at få det fulde overblik.

Michael Lund Indehaver af Michael Lund A/S

Michael Lund er heldigvis ikke den eneste, der synes godt om messen.
Se hvad de fremhæver som det bedste ved messen.

Se stemningsbilleder fra sidste år

Se flere stemningsbilleder fra it-messen 2019

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.