Gennemslagskraft på byggepladsen

Et kursus om adfærd, indflydelse og kommunikation

Dette kursus øger din positive, personlige gennemslagskraft og evne til at få indflydelse i alle situationer i samarbejdet på byggepladsen. Uanset om det er på større møder eller i en til en-situationer.

Indhold
På dette kursus lærer du at sætte specifikke mål for den indflydelse, du ønsker, og du vil blive trænet i at formulere dig præcist, så ingen er i tvivl om, hvad du vil opnå. Du får desuden træning i at variere din adfærd og kommunikation (indflydelsesstil), så du oparbejder en fleksibilitet, der styrker evnen til at nå i mål, samtidig med at du opbygger eller vedligeholder gode relationer med dem, du ønsker at påvirke.


Vi tager udgangspunkt i følgende emner:

  • Hvordan er din adfærd og kommunikation i dag?
  • Træning i fire forskellige indflydelsesstile efterfulgt af feedback
  • Mentale overbevisninger som kan hæmme dig i at få den indflydelse, du gerne vil have
  • Digitale læringsmiljøer som støtter dig i at få indflydelse i hverdagen


Kurset er med overnatning og fuld forplejning.


Undervisningsform
Kurset er et struktureret udviklingsforløb på mere end seks måneder. Det indledes med, at du udarbejder en analyse, som giver dig indsigt i din nuværende adfærd, når du søger indflydelse, og dermed såvel styrkerne som svaghederne ved din positive, personlige gennemslagskraft. Herefter følger tre dages workshop, hvor du er i centrum hele tiden. Vi lægger vægt på øvelser, som indebærer intensiv, praktisk træning i Influence-modellen efterfulgt af en direkte, personlig feedback til dig.


Efter workshoppen får du adgang til digitale læringsmiljøer, der understøtter din fortsatte træning og hjælper dig med at arbejde videre på dine udviklingsområder. Som afslutning på udviklingsforløbet har du mulighed for at få udarbejdet en ny analyse for at se, hvordan du har udviklet dig.


Målgruppe
Alle, der har brug for at styrke sin positive, personlige gennemslagskraft og evne til at få indflydelse på byggepladsen.


Det siger en tidligere deltager om kurset:
"Kurset var simpelthen så megagodt! Jeg kan næsten ikke få armene ned. Underviseren var superdygtig og meget inspirerende. Han skabte en tryg og rar stemning, hvor man ikke var bange for at sige noget forkert.
På kurset lærte vi om, hvordan man får sagt det, der er nødvendigt. Vi fik rigtig meget træning i forskellige teknikker og metoder. Bl.a. ”De fire indflydelsesstile”, som handler om, hvordan man kan variere sin kommunikation og adfærd. Det er noget, som jeg i høj grad kan bruge i mit arbejde, og jeg er allerede i gang!”
Claire Isabelle Blanchet-Pedersen, kvalitets- og arbejdsmiljøansvarlig hos ASON


Mulighed for tilskud
Der er flere af Dansk Byggeris sektioner, der yder tilskud til en del af kursusgebyret, når deres medlemmer deltager på kurser.

Klik her for at se, om din sektion giver tilskud, hvad betingelserne er, og hvor meget tilskud sektionen giver.

Aktuelle afholdelser af dette kursus

2020-10-20 09:00:00 11 Gennemslagskraft på byggepladsen Dette kursus øger din positive, personlige gennemslagskraft og evne til at få indflydelse i alle situationer i samarbejdet på byggepladsen. Uanset om det er på større møder eller i en til en-situationer. Denmark Abildvej 100, 4180 Sorø 8700 Sorø 20/10 2020 til 22/10 2020 Sorø Ledige pladser
Loading...
Scroll til top af siden