Tid, sted og pris

17/11 2020 kl. 09.00-16.00
Rønne
16 ledige pladser
Kontakt os Kontakt Kursus og Udvikling på telefon 72 16 00 07
Deltagergebyr - Medlem af Træsektionen 0,00 kr. Deltagergebyr - Medlem af Snedkersektionen 0,00 kr.
Alle priser er ekskl. moms

Det er i øjeblikket ikke muligt at tilmelde sig dette arrangement

Beskrivelse

Mange virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har gode erfaringer med at indføre mentorordninger, der hjælper lærlinge og elever med at få succes i jobbet. Med dette kursus bliver du klædt på til mentorrollen, så du kan hjælpe dem med at få en god start på deres arbejdsliv.

Indhold
På dette kursus bliver du rustet til at varetage rollen som mentor, og du lærer at møde de unges spørgsmål og at forholde dig til deres udfordringer og forventninger til fremtidens arbejdsplads. Du lærer også, hvordan du kan hjælpe dem med at finde balancen mellem skole, fritid og virksomheden.


Du får udleveret et arbejdshæfte, der bidrager til, at du får en personlig afklaring på din rolle og planlægning af dine indsatser. I hæftet får du også hjælp til, hvordan du evaluerer samarbejdet med lærlingen.


Program for dag 1:

  • Hvad er en mentor?
  • Rollen som mentor og mentee
  • Hvordan lærer din mentee bedst? Og hvordan understøtter du læringen?
  • Videndeling og inspiration til egen mentorrolle


Program for dag 2:

  • Erfaringsudveksling fra dag 1
  • DISC profil – få indblik i din egen adfærd samt andre persontyper
  • Spot og forstå andre og tilpas din adfærd herefter
  • Kommunikation og den motiverende samtale
  • Ideer til løbende udvikling af lærling/elev


Undervisningsform
Kurset består af to ikke-sammenhængende undervisningsdage. Således er der efter dag 1 god tid til at forberede sig og lave hjemmearbejde til dag 2. Det er muligt at tilmelde sig den første dag eller begge dage. Vi anbefaler dog at deltage på begge dage for at få det størst mulige udbytte. Undervisningen veksler mellem bl.a. indlæg, øvelser og gruppearbejde.


Forventet udbytte
Hvis du deltager på den første dag, får du indblik i, hvordan du kan varetage og udvikle din rolle som mentor. Samtidig får du værktøjer til at strukturere samarbejdet og udviklingen hos lærlingen. Hvis du tilmelder dig begge dage, får du endnu flere vigtige kommunikationsværktøjer, bedre kendskab til dig selv og inspiration til din udvikling, og du bliver introduceret til coaching som udviklingsværktøj.


Målgruppe
Medarbejdere, der er udpeget eller har interesse i at blive udpeget som mentor for lærlinge og yngre medarbejdere i virksomheden.


Det siger en tidligere deltager om kurset:
”Det var et rigtig godt kursus, og det har givet mig en masse værktøjer, som jeg kan bruge til at tackle lærlinge og i øvrigt også andre personer, som jeg møder i hverdagen. Lone var en super underviser og et dejligt, indlevende menneske. Det var tydeligt, at hun gerne ville lære fra sig, og hun har en masse viden om, hvordan man tackler andre mennesker i alle slags situationer. Man skal tage med på kurset for at få den personlige udvikling og efterfølgende en rigtig god oplevelse i dagligdagen, hvor man er klædt bedre på til at hjælpe og håndtere lærlingene".
Søren Sommer, KS- og arbejdsmiljøansvarlig, NHH Service A/S


Mulighed for tilskud
Der er flere af Dansk Byggeris sektioner, der yder tilskud til en del af kursusgebyret, når deres medlemmer deltager på kurser.

Klik her for at se, om din sektion giver tilskud, hvad betingelserne er, og hvor meget tilskud sektionen giver.

Loading...

Som led i dit køb af dette kursus/arrangement gør vi opmærksom på, at du pr. e-mail vil modtage vores kursusnyhedsbrev, som vi sender med information om og tilbud på Dansk Byggeris øvrige kurser og arrangementer.

Hvis du senere vil afmelde dig, kan du altid gøre dette i bunden af hvert nyhedsbrev.

Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet, skal du sætte kryds her

For at du kan modtage kursusnyhedsbreve, der er relevante for dig, beder vi dig sætte kryds i de landsdele, du ønsker kursusnyheder fra.

Relaterede kurser

Produktivitet & arbejdsglæde

Fasthold gode medarbejdere i firmaet, øg produktiviteten og bidrag til god stemning omkring dig. At forbedre sin kommunikation har et stort potentiale.

2 eftermiddage fra kl. 13.00 til kl. 17.00

7/09 2020 til 17/09 2020
Rønne

Ansvar og pligter efter arbejdsmiljøloven for ledelse og ansatte

Få et bedre arbejdsmiljø ved at få bedre styr på dine forpligtelser i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø i virksomheden. Undgå også at få en bøde for noget, som I har gjort alt for at undgå, fordi den ansatte tilsidesætter klare og velkendte regler.

23/09 2020 til 23/09 2020
Rønne

Miljøfarlige stoffer; PCB, bly og asbest

Du er nødt til at kende de vilkår, du skal arbejde under, når vi taler om fjernelse af PCB, bly og asbest. Det er et alvorligt og komplekst område med mange vigtige krav og regler.

7/10 2020 til 7/10 2020
Rønne
Loading...
Scroll til top af siden