Alufacadesektionen inviterer til medlemsmøde og golfmatch

Onsdag den 26. august 2020 på Trehøje Golfklub, Røddingvej 21 A, 7480 Vildbjerg

Så bliver det igen sommer i Danmark, og vi kommer nærmere den sidste onsdag i august, hvor vi i år skal have et gensyn med Trehøje Golfklub, og dermed en god anledning til at møde kollegaerne til sektionens ALU-golfmatch og ALU-talentgolf, og dette uanset om man er aktiv eller "ikke aktiv" golfudøver.

For talenternes vedkommende bliver det igen en spændende udfordring, da matchen spilles på klubbens Øst Sløjfe, der er en af klubbens tre store 9 hullers sløjfer. Øst Sløjfen er tillige begunstiget med en del ”vand”, men fortvivl ikke! - Klubben har lovet, at der vil være bolde nok i det udleverede golfgrej.

Pokalstatus
Pokalen har siden sidste års match i Trehøje prydet skrivebordet hos Torben K. Mortensen Hydro Building Systems, og sidste år blev det igen Simon Baden, Kai Andersen a/s, der generobrede Talenternes Pokal, så udfordringer venter, når det skal afgøres, hvor de to pokaler så skal udstilles det kommende år – men det ved vi jo alle mere om til ”fyraften” 26. august.

Der er lavet en aftale med klubbens pro/træner Kristoffer Moesgaard, der får til opgave at give golftalentet endnu ”et bette nøk” opad hos jer ”ikke aktive golfudøvere”, så dagen indledes med undervisning, herefter en tællende golfmatch på Øst Sløjfen, og med en forventet varighed på små fire timer.

Coronaforhold:
Klubbens Cafe er pt. godkendt til 80 pers., så ift. tidligere deltagerantal burde det være ok.

Programmet for dagen er følgende:
kl. 08.30 Morgenbord, briefing og udlevering af scorekort til alle
kl. 10:00 1. start, stablefordmatch
kl. 10.00 Talent/golfskole, mødested foran klubhuset
kl. 15.00 Buffet og præmieoverraskelse

Pris for deltagelse til medlemsmøde og golf er pr. person er 700,- kr.

Kontakt venligst Lars Elkjær Nielsen på tlf. 20292146 eller elkjaer46@hotmail.com, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere oplysninger.

Tilmelding
Tilmelding skal ske her på hjemmesiden – gerne senest den 7. august 2020.
NB: Husk venligst at oplyse jeres DGU-nr.
Ved spørgsmål til tilmelding kontakt: Lone Stendal– los@danskbyggeri.dk

Præmier
Alle såvel aktive som talenter skal på dagen medbringe ”ÈN PRÆMIE”.

Bemærk venligst dette, da det fortsat er bestyrelsens hensigt, at hver deltager medbringer en gave til præmiebordet. Med hensyn til gaven er det tanken og ikke størrelsen, der er det afgørende.
Skulle man være forhindret i at deltage, men gerne vil være præmiesponsor, kan der sendes til: Ventisol A/S, Nordre Ringvej 9, 9760 Vrå, att.: Jan F. Lunde

I bestyrelsen håber vi på, at I har lyst og mod til at sætte kursen mod det vestjyske til en fornøjelig dag med match, golfskole og ikke mindst til en god kollegial snak, aktive som ikke aktive golfudøvere mellem.

Med venlig hilsen
Jan F. Lunde
Formand, Alufacadesektionen

Aktuelle afholdelser af dette kursus

2020-08-26 08:30:00 69 Medlemsmøde og golfmatch Denmark Røddingvej 21 A, 7480 Vildbjerg 8700 Vildbjerg 26/8 2020 kl. 08.30-15.00 Vildbjerg Ledige pladser
Loading...
Scroll til top af siden