Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Uddannelse for nye byggeledere

  • Venteliste
  • Få pladser
  • Ledige pladser

Få et uddannelsesforløb, der er tilpasset de ledelsesmæssige udfordringer, som en ny byggeleder står over for de første år som leder af entrepriser og små og store projekter.

Træsektionen i Dansk Byggeri har i samarbejde med Kursus & Udvikling sammensat dette kursusforløb, der kan gøre de første år som byggeleder til en bedre oplevelse for både byggelederen og for virksomheden. Efterfølgende er Murersektionen koblet på denne uddannelse, som styrker byggelederens kompetencer i grundlæggende discipliner som kommunikation, samarbejde, planlægning, sagsstyring samt overenskomst og prislister.

Byggelederen får større frihed i de første år, fordi han kan skyde genvej til løsninger i det daglige, og fordi han gennem det halve år, som uddannelsen varer, har fået et netværk af andre nye byggeledere.

Forventet udbytte

  • Grundlæggende forståelse for lederens funktion og roller og forhold omkring ledelse af medarbejdere
  • Forståelse for egen adfærd
  • Indsigt i vigtigheden af planlægning og prioritering af arbejdsliv og privatliv
  • Kendskab til redskaber til motivation, kommunikation og forhandlingsteknik
  • Anvendelse af de vigtigste bestemmelser i overenskomsten og arbejdsmarkedets lov- og regelsæt
  • Anvendelse af prissætningsværktøjer og forhandling af akkorder
  • Opstart og tilrettelæggelse af planlægning af en entreprise
  • Metodevalg
  • Introduktion til projektgranskning og værktøjer til kvalitetssikring
  • Indsigt i vigtigheden af planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet
  • Anvendelse af planlægningsværktøjer som en samarbejdsmulighed med andre aktører
  • Kendskab til sagsøkonomi, risiko og efterkalkulation
  • Kendskab til afleveringsforretningens hovedelementer og vigtigheden heraf
  • Indsigt i byggemødets formelle regler

Modul 1: Personligt lederskab, 29.-31. januar 2018

  • Introduktion til uddannelsen
  • Grundlæggende udgangspunkt for ledelse
  • Motivation
  • Kommunikation
  • Forhandlingsteknik
  • Samarbejdsformer

Modul 2: Arbejdsret og overenskomst, 1.-2. marts 2018

  • Overenskomst
  • Prisliste
  • Arbejdsmarkedsforhold

Modul 3: Planlægning og styring af entrepriserne 1, 19.-20. marts 2018

  • Opstart af sag
  • Planlægning af planlægningen
  • Metodevalg
  • Valg af samarbejdsparter
  • Arbejdsmiljøplanlægning

Modul 4: Planlægning og styring af entrepriserne 2, 16.-18. april 2018

  • Kvalitetsplanlægning
  • Tidsplanlægning
  • Risikovurdering
  • Sagsøkonomistyring
  • Byggemødet

Det forventes, at kursisterne overnatter, da der er kursusaktiviteter om aftenen.

Målgruppe
Nye byggeledere fortrinsvis inden for tømrer- og murerentrepriser samt beslægtede fagentrepriser og hovedentrepriser.

Deltagergebyr
Prisen for Murersektionens og Træsektionens medlemmer er 18.950 kr. ekskl. moms, 
da der fra sektionerne ydes et tilskud på 6.000 kr. ekskl. moms. Prisen for øvrige medlemmer af Dansk Byggeri er 24.950 kr. ekskl. moms og for andre 27.950 kr. ekskl. moms.

Afmeldingsbetingelser
Sektionerne dækker ikke afmeldingsgebyrer og udeblivelser. Dansk Byggeris afmeldingsbetingelser er gældende. Afmelding mere end fem uger før kursusstart er omkostningsfri. Ved afmelding fem-to uger før kursusstart betales 50 % af kursusprisen. Ved afmelding senere end to uger før kursusstart betales fuld pris.  


Tilmeld nyhedsbrev

Få aktuelle kursustilbud og invitationer til arrangementer i vores ugentlige nyhedsbrev. Du deltager samtidig automatisk i lodtrækningen om et supergavekort på 200 kr.

Tilmeld dig her