Restart gør det lettere for din virksomhed at ansatte lærlinge

Nu kan virksomheder få et gratis 360 graders eftersyn af virksomhedens svagheder og styrker i forhold til at ansætte lærlinge. Læs om tømrer- og snedkermester Morten Liisberg, der fik hjælp Restart, som er et samarbejde med erhvervsskolerne.

Virksomheder er med til at uddanne fremtidens arbejdskraft, når de tager lærlinge ind i virksomheden. Og det ansvar er der mange virksomheder, der påtager sig, men endnu flere skal bidrage, hvis der også i de kommende år skal være nok hænder til at løse opgaverne.


Fremtidens arbejdskraft
Der er flere gode grunde til at få unge under uddannelse ind i virksomheden, fortæller tømrer- og snedkermester Morten Liisberg, der har mere end 20 mand ansat, og flere af dem lærlinge.

- Jeg synes, det er vigtigt at uddanne fremtidens arbejdskraft, men jeg forventer jo også noget produktion fra lærlingene, og at vi kan tjene nogle penge på dem. Jeg har dem ikke kun, fordi jeg er et godt menneske, fortæller Morten Liisberg, der både har tømrer- og snedkerlærlinge.


Gode ambassadører
Han oplever også, at der er andre fordele ved at have lærlinge.
- Lærlingene er også gode ambassadører, da de anbefaler virksomheden til andre, og her for nylig ansatte jeg en medarbejder, der var blevet anbefalet virksomheden af en tidligere lærling, siger han.

Kunder er positive
Kunderne ser også positivt på virksomheder, der ansætter lærlinge.
- Mange kunder ser det også som en fordel, at vi tager et socialt ansvar ved at tage lærlinge.


Voksenlærlinge
Ifølge Morten Liisberg kan det ofte være en god idé at tage voksenlærlinge. Især for mindre virksomheder, da voksenlærlingene er ældre og derfor mere selvkørende.

- Min erfaring er, at folk der går i voksenlære tit har taget et bevidst valg. De er mere modne og målrettede, og så har de ofte fået kørekortet, hvilket giver en større fleksibilitet, siger han.

Nyt projekt gør det nemmere
Det er ikke alle virksomheder, der som Morten Liisberg er kommet i gang med at ansætte lærlinge, men et nyt tværorganisatorisk samarbejde gør det nu lettere for virksomheder at komme i gang.

Om Restart
Restart er et samarbejde, som omfatter erhvervsskolerne NEXT, TEC, Esnord samt Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Erhvervshus Hovedstaden.

Hvad får I ved at benytte Restart?

  • Én kontaktperson
  • Et samlet overblik over uddannelsesmulighederne
  • Et styringsværktøj til direkte implementering


Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Virksomhedskonsulent, NEXT, Søren Olsen på tlf. 27 89 84 34.

Loading...