Ny ferielov: Få styr på indberetningen inden 1. september 2019

Overgangsår, fratrædelsesdatoer, brutto- og nettoferiepenge. Der bliver nok at holde styr på, når der skal indberettes feriepenge efter den 1. september 2019. Her går vi nemlig ind i et overgangsår i forhold til den nye ferielov. Læs hvad den nye ferielov betyder for din indberetning af feriepenge til eIndkomst.

Overgangsåret inden den nye ferielov står snart for døren, og det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, når du indberetter feriepenge fra den 1. september 2019. På Skattestyrelsens hjemmeside kan du allerede nu læse, hvad den nye ferielov betyder for din indberetning af feriepenge til eIndkomst. Her kan du finde vejledning om overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

Feriepenge – nu kan de også være brutto
Indtil nu har feriepenge altid skullet indberettes som nettoferiepenge, dvs. efter skat. Fra den 1. september 2019 skal du være opmærksom på, om de skal indberettes brutto eller netto. Det betyder, at det bliver ekstra vigtigt at have styr på medarbejdernes lønperioder, overenskomster og fratrædelsesdatoer for at kunne indberette korrekt.

Bliv klogere på alt det nye, når du indberetter feriepenge efter den 1. september 2019 på:

skat.dk/nyferielov

virk.dk/ny-ferielov

Lønservicebureau
Hvis I bruger et lønservicebureau eller lønsystem kan I kontakte henholdsvis bureauet eller udbyderen af lønsystemet, hvis I har brug for hjælp til at indberette.

Indberetning direkte i eIndkomst
Hvis I plejer at indberette direkte i eIndkomst, skal I også gøre det fremover. Her kan I læse, hvordan I indberetter feriepenge i eIndkomst: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234866

Kontakt virk.dk’s kundeservice
Det er også muligt at få hjælp til indberetning ved at kontakte virk.dk’s kundeservice. Se kontaktoplysningerne her:
https://indberet.virk.dk/loenmodtagernes-feriemidler/kontakt-loenmodtagernes-feriemidler

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.