70 konkurser i oktober måned

I oktober måned var der 70 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Hermed er antallet af konkurser i år nået op på 608. Selvom konkursniveauet de seneste måneder har ligget højere end sidste år, har 2017 samlet budt på 14 % færre konkurser

Print artiklen

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 70 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i oktober. Det betyder, at der samlet set har været 608 konkurser i branchen i år. Sidste år havde der på dette tidspunkt været 707 konkurser, og man skal helt tilbage til 2012 for at finde et sammenligneligt år.

 

- Det er naturligvis positivt, at konkursniveauet samlet set ligger lavere end sidste år. At antallet af konkurser har ligget højere i de seneste tre måneder, bør man ikke lægge for meget i. Vi har en forventning om, at det nok skal vende igen – men vi kommer nok til at vente længe før vi igen ser konkursniveauer som tidligere, der ofte lå mellem 200 og 400 om året, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri, og fortsætter:

 

- Det kan samtidig synes paradoksalt, at vi har det samme antal konkurser som i 2012, selvom vi er i en ganske anden konjunkturmæssig situation. Der er simpelthen tale om, at selv med en bedre økonomi og langt mere aktivitet, så er der stadig stor konkurrence i branchen, som er med til at presse virksomhederne på marginalerne, og så er der ikke så meget at tære på, hvis noget går galt.

 

Kontakt

Analysechef Andreas Fernstrøm i Dansk Byggeri, afe@danskbyggeri.dk, tlf. 21 26 66 34

Pressechef Mogens Hjelm i Dansk Byggeri, moh@danskbyggeri.dk, tlf. 40 29 92 32

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.