Bevillingsreformens skjulte fadæse

Af Jakob Krohn-Rasmussen, uddannelseskonsulent i Dansk Byggeri

Bevillingsreformen er med i finanslovsudspillet uden, at det endnu er aftalt, hvad den egentlig betyder. Men Dansk Byggeri følger spillet med stor interesse, da bygge- og anlægsbranchen er inde i en rivende udvikling i disse år med ny teknologi. Droner og 3D-modellering giver mange nye muligheder, og for uddannelsesinstitutionerne er der ingen anden vej end at følge med. Selvom det er dyrt.

 

Bevillingsreformen er et opgør med det gamle eksisterende taxametersystems incitamenter til at ekspedere så mange studerende som muligt gennem de videregående uddannelser. I stedet skal vi nu understøtte højere kvalitet, øget beskæftigelse for dimittenderne og bedre regional uddannelsesdækning.

 

Der er blevet taget godt imod regeringens udspil til nyt bevillingssystem med grundtilskud, som skal gøre det lettere for institutionerne at langtidsplanlægge. Landdistrikterne støttes med et særskilt grundtilskud og regeringen vil også fremme hurtigere gennemstrømning af studierne frem til beskæftigelse. Det skal ske gennem et samlet kvalitets- og resultattilskud.

 

Kvalitet og relevans kan ikke adskilles
Men uddannelses- og forskningsminister Søren Pind må hive sig arrigt i skægget, når debatten om bevillingsreformen løbe afsted i et spor om, hvorvidt man overhovedet kan måle kvalitet. Helt glemt er al tale om relevans.

 

For Dansk Byggeri kan kvalitet og relevans ikke adskilles. Hvis de videregående uddannelser ikke fører til beskæftigelse, ja så har de helt grundlæggende ikke kvalitet nok. De er irrelevante.

Det er derfor mildest talt besynderligt, når den sidste del af bevillingsreformen - et løft af de laveste uddannelsestakster til fx pædagog og socialrådgiver – skal finansieres gennem en reduktion af taksterne til uddannelserne inden for byggeri og teknik.

 

Det ligner unægteligt, at man fra ministeriets side har kigget dybt i regnearkene og bestemt sig for, at der nok var lidt at hente på de højeste takster uden at skele til behovet på de ramte uddannelser. Behændigt har man i selve udspillet alene nævnt en reduktion i taksterne til uddannelserne til laborant og radiograf.

 

Der er rift efter nyuddannede i byggeriet
Helt glemt er det, at bygge- og anlægsbranchen står på nakken af hinanden for at aftage de nyuddannede byggekoordinatorer, bygningskonstruktører og ingeniører og ikke mindst tage dem i praktik. Vi kan bruge mange flere på de videregående byggeuddannelser, da vi allerede i 2020 forventer at mangle op mod 3.000 med en videregående byggeuddannelse.

 

Der er ikke det mindste i vejen med pædagoger. De skal være så dygtige, som de overhovedet kan. Men hvem skal finansiere pædagogernes løn, hvis den private sektor ikke kan få dækket sit kompetencebehov?

 

Kvalitetsudvalget slog i 2015 fast, at 75 procent af dimittenderne fra de videregående uddannelser fremover skal finde beskæftigelse i den private sektor. Det får de altså ikke, hvis kvaliteten af deres uddannelser udhules til fordel for offentligt rettede uddannelser. Lad os derfor få geninstalleret den sunde fornuft i ministeriets regneark.

Loading...