Indeklimaet i skolerne får stadig dumpekarakterer

Indeklimaet i de danske skoler får stadig hug, når Arbejdstilsynet kommer rundt i landet. I 2017 har der været 84 reaktioner på baggrund af 346 besøg. Det skal vi gøre bedre, mener Dansk Byggeri

Print artiklen

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet ser det ikke ud til, at ventilationsanlæggene er blevet bedre til at fjerne dunsten af vådt overtøj, kridtstøv og gamle spegepølsemadder siden 2014. Andelen af løftede pegefingre på grund af dårligt indeklima er nemlig den samme som dengang. Godt 25 procent i forhold til antallet af besøgte skoler.

 

- At indeklimaet på de danske skoler stadig halter så langt bagefter, at elever og lærere arbejder under forhold, som Arbejdstilsynet er nødt til at reagere på, det er ikke i orden. Slet ikke når vi har fået en folkeskolereform, der gør, at de skal opholde sig længere tid i bygningerne, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

 

Førstepladsen for dårligt indeklima går til Sjælland
Dansk Byggeri har inddelt Danmark i ti regionale områder. Hovedstadsområdet og Sjælland står for over halvdelen af de løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet.

 

- Den geografiske skævvridning i Arbejdstilsynets reaktioner kan tyde på, at man på Sjælland kan lære noget af, hvordan man gør andre steder i landet, siger Michael H. Nielsen og fortsætter:

 

- Indeklimaet er afgørende for indlæring og koncentration. Det er jo tosset, at vi laver en skolereform, som skal sikre mere kvalitet i folkeskolen, og eleverne ikke lærer noget i den ekstra tid, de er i skole på grund af dårligt indeklima. 

 

Handlingsplaner og kvalitetstjek er vejen frem
Dansk Byggeri har tidligere anbefalet kommunerne at lave et grundigt kvalitetstjek af skolerne, og på den baggrund lave en handlingsplan for, hvordan man vil forbedre indeklimaet på den enkelte skole.

 

- Her taler vi både ventilation, solafskærmning og isolering. På den måde kan man sikre, at elever og lærere ikke arbejder under forhold, som ikke kan accepteres af Arbejdstilsynet, siger Michael H. Nielsen. 

 

Læs Barometer

Kontakt
Michael H. Nielsen direktør Dansk Byggeri, telefon 72 16 01 75
Marie Holt konsulent i analyseafdelingen Dansk Byggeri, telefon 72 16 02 71   
Christina Houlind journalist Dansk Byggeri, telefon 29 74 94 44 

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.