Nøk for nøk får vi færre på offentlig forsørgelse

Danmarks Statistiks tal for antallet af offentligt forsørgede markerer et lille jubilæum. Det er nemlig 25. kvartal i træk, at der kan noteres færre på offentlig forsørgelse. Dansk Byggeri understreger, at der fortsat er brug for at holde næsen i reformsporet

Print artiklen

Der har nu været 25 kvartaler i træk med færre på offentlig forsørgelse. Nøk for nøk går det den rigtige vej med færre på efterløn, dagpenge og førtidspension i de erhvervsaktive aldre.

 

Reformer virker

- Det er en kombination af arbejdsmarkedsreformer og konjunkturer, der giver dette positive resultat, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, der understreger, at der i allerhøjeste grad er brug for at holde næsen i reformsporet.

 

Det er Danmarks Statistik nye tal for antallet af offentligt forsørgede, som dokumenterer den positive udvikling. Korrigeret for sæsonudsving, var der i 1. kvartal 2017 729.200 offentligt forsørgede. Det er et fald på hele 10.700 personer i forhold til det foregående kvartal, og 25.900 færre end 1. kvartal sidste år.

 

Snart ikke så meget hjælp fra konjunkturerne

- Tilbagetrækningsreformerne virker, og i de seneste tre år har statistikken for offentligt forsørgede også fået en håndsrækning fra de økonomiske konjunkturer. Dansk økonomi bevæger sig entydigt i den rigtige retning, og der er nu færre på offentlig forsørgelse end i 2008, da finanskrisen satte ind, siger Bo Sandberg og fortsætter:

 

- Men ledigheden er nu faldet så meget, at der fremadrettet ikke bliver helt så meget hjælp at få fra de økonomiske konjunkturer. Men så er det jo godt, at vi konkret fx med efterlønsreformen har set, at de, der tidligere ville have været på efterløn nu, faktisk bliver på arbejdsmarkedet i stedet. Og i Dansk Byggeris optik er det alt for uambitiøst, at regeringen i sin 2025-plan via reformer kun vil nedbringe antallet af offentligt forsørgede med 20.000 frem mod 2025.

 

Ifølge Danmarks Statistik er der nu 9.800 færre efterlønnere, 6.200 færre på førtidspension og 4.100 færre ledige i løbet af den seneste årsperiode.

 

 

 

Kontaktinformation
Cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, telefon 28 50 38 19
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, telefon 40 29 92 32

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.