Nye virksomheder i bygge- og anlægsbranchen overlever

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er gode til at overleve de første kritiske år

Print artiklen

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 77 procent af de virksomheder, som er startet i 2014, stadig findes i 2015. Det er bedre end for virksomheder generelt, hvor tallet er 70 procent. Hvis man i stedet ser på de virksomheder, som er startet i 2010, er noget af forskellen blevet udvisket. Her findes 46 procent stadig i bygge- og anlægsbranchen, mens det generelt er 43 procent.

 

- Mange virksomheder overlever ikke de første kritiske år, men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen faktisk er bedre til det end de fleste, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

 

- En af forklaringerne skal nok findes i det forhold, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ofte startes i forbindelse med en konkret opgave. Det vil sige, at omsætningen i det første stykke tid er sikret modsat andre brancher, hvor man typisk først skal opdyrke et marked, siger Andreas Fernstrøm og tilføjer:

 

- Når de projekter, som byggevirksomhederne er startet op med, er gennemført, så skal virksomhederne finde nye kunder på lige fod med alle andre brancher. Det betyder, at vi også på lidt længere sigt ser, at overlevelsesgraden i bygge- og anlægsbranchen efterhånden ligner den i andre brancher mere og mere.

 

 

 

 

Kontaktinformation
Analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, tlf. 21 26 66 34
Pressechef Mogens Hjelm, Dansk Byggeri, tlf. 40 29 92 32

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.