Da byggeri af boliger i København tabte til padder og tudser

Byggeriet af almene boliger på den del af Amager Fælled, der ikke er fredet, blev effektivt stoppet af en gruppe ressourcestærke borgere, der med evne for at skabe politisk røre fik et nej trumfet igennem til et planlagt byggeri af stærkt efterspurgte boliger. Begrundelsen var, at der bor sjældne padder i den del af København.

Af Anne Gram, chefkonsulent, Dansk Byggeri

Det bliver næppe sidste gang, at der spændes ben for nødvendige boliger i København. Det er en ærlig sag for den enkelte at opponere mod byggeriet på Fælleden, fordi man hellere vil passe på naturen og have skønne grønne rekreative områder end almen boligbebyggelse som nabo. Men udfordringen består i den konserverende tendens, hvor politikere nemt bliver taget som gidsler på deres rationelle beslutninger, som det skete op til kommunalvalget. Ønsket om at undgå en vælgerlussing reddede padder og tudser, men hjalp ikke på Københavns fortvivlende boligefterslæb.

Højere og tætter

Alternativet kan være at bygge højere, der hvor der allerede er bebyggelser, men lur mig om ikke også det hurtigt vil rejse en folkestorm. Men hvor skal de mange tilflyttere til Hovedstadsområdet så bo?

Ifølge helt nye og omfattende analyser fra Boligøkonomisk Videncenter vil København frem mod 2040 få en stigning i befolkningstal på mellem 40 og 50 procent. Holder prognoserne kan København ende med at lide samme skæbne som en række andre metropoler som fx New York, Paris, London – eller i vores egen baghave, Stockholm, som er blevet til byer, hvor kun de mest velhavende har råd til at bo.

De gennemsnitlige kvadratmeterpriser på lejligheder i København lå i juli 2017 på 38.156 kr. Og med den massive befolkningstilvækst i de kommende år, kan København nemt blive lukket land for mange mennesker med almindelige indkomster som fx lærere, politibetjente, håndværkere eller butiksansatte. Det er ikke fair blot at sige, at det selvfølgelig er ærgerligt for dem, at de ikke har råd til at bo i København. Vi må jo se i øjnene, at det er den type arbejdskraft, der er med til at holde hjulene i samfundet i gang. For vi bør vel ikke byde pædagoger i byens vuggestuer, håndværkere, servicemedarbejdere og politibetjente at pendle over lange afstande for så at tjekke ind og holde byen i gang for dem, der har råd til at bo her.

Plads til flere københavnere

Derfor må vi gøre plads til flere borgere i København, uden at boligpriserne stikker helt af. Der er flere håndtag, som kan drejes på for at give plads til flere københavnere, uden det sker på bekostning af naturen.

For det første skal der gives større fleksibilitet. Det vil sige, at vi skal bygge flere mindre boliger. Det eksisterende krav om, at nybyggeri i København i gennemsnit skal være på 95 kvadratmeter skal blødes endnu mere op. Det var oprindeligt tiltænkt for at gøre plads til flere børnefamilier i byen. Men det har haft den konsekvens, at der i høj grad mangler små boliger, der er til at betale i København.

For det andet kan den planlagte byudvikling i København med fordel fremskyndes. Københavns Kommune faslægger en bestemt rækkefølge for byudvikling for områder med stort potentiale for at sikre en overordnet byudvikling, hvilket er fornuftigt nok. Men processen kan med fordel fremskyndes, så man går tidligere i gang med at udvikle områder, end først planlagt.

For det tredje skal vi give plads til kreativ nytænkning. I forhold til manglen på studieboliger kan man med fordel se mod tomt erhvervsbyggeri. Det er byggerier, som ikke er tidsvarende i forhold til kontorindretning i dag, men som med plads til kreativ udfoldelse i stedet relativt nemt kan omdannes til studieboliger - måske endda kun i en periode, mens der bygges stærkt efterspurgte nye ungdomsboliger.

For det fjerde skal vi give plads til at bygge tættere eller højere. Det er fx oplagt at bygge ekstra etager på eksisterende byggeri eller udnytte eksisterende tagarealer. En analyse, som Dansk Byggeri har været med til at offentliggøre, har påvist, at hvis man i langt højere grad udnytter de københavnske tagetager, vil det give 22.000 ekstra boliger.

Det kan altså lade sig gøre at skaffe plads til flere borgere i København, uden det går ud over naturen. Men københavnerne skal være villige til at dele den luksus, det er at bo i byen. At vi må tolerere, at nabohusene bliver lidt højere, at vi bor lidt tættere, og at der løbende bygges rundt om i bybilledet. Og så skal de københavnske politikere turde stå på mål for de langsigtede planer, som de selv har været med til at beslutte. Det er en forudsætning for, at vi får byen åbnet op for alle, så København også om mange år er en moderne og vital by, vi vil være stolte af.

Loading...