Færre konkurser i januar 2018

I januar 2018 var der 51 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er færre end en typisk måned i 2017, hvor der var 68 konkurser

I januar måned var der 51 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er marginalt færre end i januar 2017, men til gengæld mere end en halvering i forhold til december måned.

 

- I januar ser det heldigvis ud til, at de lidt mere normale tider er tilbage igen efter nogle måneder med et højt konkurstal. 51 konkurser er 51 for mange. Men det er trods alt en god start på året og mere end en halvering i forhold til december måned. Det skal dog bemærkes, at december 2017 havde et ekstraordinært højt antal konkurser, fortæller Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri. Han fortsætter:

 

- Det er en start på året, der er meget lig sidste år, hvor der var 54 konkurser i januar. Men det er positivt, når man ser på hele 2017, hvor der i gennemsnit var 68 konkurser om måneden. Vores vurdering er stadig, at når 2018 går på hæld, så vil det være med færre konkurser end i 2017, siger Andreas Fernstrøm.

 

Kontakt
Analysechef Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri, telefon 21 26 66 34
Kommunikationskonsulent Karin Skolnik, Dansk Byggeri, telefon 23 25 84 69

Loading...