Fortsæt ghettopolitikken hvor jobreformen slap

Debatindlæg af Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri. Bragt i Børsen den 27. februar

Det vigtigste mål for en ny ghettopolitik er at få beboerne i arbejde. Men mange steder er det gået lige omvendt. Seneste eksempel så vi, da TV 2 besøgte en somalisk kvindeforening i Vollsmose, hvor ingen kunne tale dansk, og alle var arbejdsløse. En falliterklæring ikke bare for det danske samfund, men også for de mennesker, der lever halve og hele liv i Danmark uden at bidrage og blive en del af fællesskabet.

 

At rive betonblokke ned og skærpe straffen for kriminalitet i de socialt belastede områder kan være en del af løsningen. Men hvis vi skal fastholde vores velfærdssamfund, som vi kender det, er det helt afgørende at få flere af dem i job, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.  Ikke mindst de herboende udlændinge og deres efterkommere.

 

I dag er hver tredje ikke-vestlig indvandrer langtidsledig. Det har vi simpelt hen ikke råd til i en tid, hvor alle europæiske lande kæmper med hinanden om at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

 

Lavere skat på arbejde ville være gevaldigt fremmende for at få både indvandrere og danskere til at arbejde eller yde en ekstra indsats. Regeringen har udvist rettidig omhu med jobreformer og trepartsaftaler, men de store skatteforslag overlevede desværre ikke mødet med Folketingets flertal. Derfor må kampen for at få flere ud på arbejdsmarkedet nu fortsætte med andre redskaber, og ghettopolitikken skabe fodfæste på arbejdsmarkedet for de langtidsledige indvandrere. Et synspunkt, som borgmestre i hele landet bakker op.

 

Et godt sted at starte kunne være at fortsætte arbejdet med at få flere indvandrere erklæret jobparate. Ifølge DA vurderer kommunerne deres evne til at passe et arbejde vidt forskelligt. Mens 46 procent af indvandrerkvinderne på kontanthjælp vurderes som jobparate i Greve er det kun 15 procent i Hillerød.

 

For at sætte indvandrernes kræfter fri, må vi derfor bruge både gulerod og pisk. Sidstnævnte ved at trække dem i de sociale ydelser, hvis de reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Meget tyder på, at renovering af boliger, institutioner og ungdomsarealer i socialt belastede boligområder også kan være med til at løfte både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen i området. Det er set før, og selv om det kræver store investeringer, er det på længere sigt langt billigere end at lade være.

Loading...