Kære erhvervsminister: slå et slag for de mindste virksomheder

Kronik af Lars Storr-Hansen, bragt i Jyllands-Posten mandag den 23. juli 2018.

Vi hører sjældent om dem i medierne, politikerne overser dem, og de bliver ikke tilgodeset af de utallige støtteordninger. Jeg taler om 93 procent af alle danske virksomheder - de helt små med under ti ansatte.

 

De mindste virksomheder - også kaldet mikrovirksomhederne – har stor betydning for økonomien i samfundet og udviklingen i lokalområderne over hele landet. De bidrager med en fjerdedel af samfundets samlede omsætning og skaber arbejde til næsten en halv million mennesker. Lægger man dem sammen, ja så udgør de en gigant på størrelse med de største virksomheder både hvad omsætning og antal medarbejdere angår.

 

Men politisk bliver de overset. Dansk Byggeri har talt op, at kun fire procent af initiativerne i de sidste ti års erhvervs- og vækstpolitiske aftaler på Christiansborg har rettet sig direkte mod etablerede mikrovirksomheder. Og det selv om de er dårligere økonomisk sikret end mange lønmodtagere, trækker det største bureaukratiske læs og er stærkt underrepræsenterede i den offentlige erhvervsfremmeindsats.

 

Vi kan se, at de mindste virksomheder ofte drukner i diskussionerne om iværksættere og små og mellemstore virksomheder, som kan have op til 250 ansatte. Virksomheder med under ti ansatte, der allerede har eksisteret i nogle år, er tilsyneladende kedelige, og det bekymrer mig.

 

I bygge- og anlægsbranchen har ni ud af ti af virksomhederne under ti ansatte, og lige som i andre brancher er de udfordret af at være meget små. Derfor er Dansk Byggeri klar med 12 erhvervspolitiske anbefalinger, som kan gavne dem. Forslag, der er lige til at gå til, og som er forholdsvis billige at gennemføre.

 

Vi vil gerne have flere til at drive egen virksomhed, og lige nu er der blandt andet i Disruptionrådet fokus på den økonomiske usikkerhed for en lønmodtager, der vælger at blive selvstændig. De mindste erhvervsdrivende bør have samme økonomiske tryghed som lønmodtagere, men sådan er det ikke i dag. Ejerne af små virksomheder er dårligere stillet, når det gælder helt basale økonomiske forhold som forsikring, skat og pension.

 

I dag mister mange selvstændige erhvervsdrivende muligheden for at forsikre sig mod tab af indtægt, hvis de bliver syge eller kommer ud for en ulykke, længe før de når pensionsalderen. I nogle tilfælde siger forsikringsselskabet nej til at forsikre den selvstændige allerede fra 50-årsalderen. Vi opfordrer regeringen til at finde en fælles forståelse med pensionssektoren om at forbedre selvstændiges mulighed for at forsikre sig. 

 

Man bør også gøre det billigere for små erhvervsdrivende at tegne sygedagpengeforsikring for sig selv og deres medarbejdere. Staten har løbende hævet prisen på sygeforsikring for små virksomheder, der samlet set betaler 76 millioner kroner mere i præmie hvert år, end de gjorde for ti år siden.

 

Det er også svært at forstå, hvorfor en medarbejdende ægtefælle ikke må aflønnes frit, men kun tjene 19.600 kroner om måneden. Det betyder, at et ægtepar med samme indkomst som en skolelærer og en tømrer skal betale 9.000 mere i skat hvert år, blot fordi de driver selvstændig virksomhed.

 

Mange ejere af helt små virksomheder er desuden afhængige af at sælge virksomheden for at få en tryg alderdom. Derfor er der brug for at sætte gang i ejerskifterne via skatten. Det bør være muligt at flytte avancebeskatningen over på køberen, som så kan afdrage den over skattebilletten til gengæld for en lavere købspris. Et teknisk forslag, der ikke koster skatteindtægter for samfundet på længere sigt. Men som vil betyde, at væsentlig flere mikrovirksomheder kan blive solgt til næste generation.  

 

Karakteristisk for de helt små virksomheder er, at ejeren enten arbejder alene eller på lige fod med de ansatte – ofte i døgndrift. Overskuddet til at udvikle virksomheden forsvinder let i vrimlen af praktiske opgaver. Der er nemlig en verden til forskel på, om man driver en virksomhed med tre eller tredive ansatte.

 

Derfor er der brug for i højere grad at gøre op med det administrative bøvl for de mindste virksomheder. I dag står de selv for en lang række opgaver med at indberette alle mulige forskellige data, som før blev håndteret af det offentlige. Og på trods af digitaliseringen koster det foruden nattesøvn også kassen i tabt arbejdsfortjeneste. I Dansk Byggeri har vi kortlagt, at alene de syv mest benyttede registreringer som sygedagpenge, moms og elev- og lønrefusion mv. koster mikrovirksomheder 1,2 milliarder kroner i alt hvert år. 

 

Men selv om det bliver til mange penge, er det værste frustrationerne. Det tager lang tid for de mindste erhvervsdrivende at finde alle de relevante oplysninger frem, komme ind på de forskellige hjemmesider og kæmpe sig igennem de mange sider med informationer, der skal indtastes. Vi vurderer, at der er mindst 350 millioner kroner at spare ved at lade de offentlige myndigheder overtage indberetningsopgaver i forbindelse med årsrapport, momsregnskab og løntilskud. Det svarer til næsten ti procent af de fire milliarder kroner, som regeringen ønsker at lette erhvervslivets byrder med inden 2020.

 

Det bør også være lettere for de mindste virksomheder at levere varer og tjenester til det offentlige. En simpel venteliste med interesserede virksomheder ved små offentlige indkøb kunne spare alle parter for en masse besvær med at sende opgaverne i formelt udbud, ikke mindst i kommunerne.

 

Erhvervsfremmeindsatsen er et kapitel for sig. Her er der hidtil set forbi stort set hele gruppen af etablerede mikrovirksomheder, når der hvert år er blevet uddelt omkring en milliard kroner i regional erhvervsudvikling. Det er både dumt og uhensigtsmæssigt.

 

Fremtidens erhvervsfremme skal have direkte fokus på de etablerede små virksomheder, som har det største behov for hjælp. Det gælder ikke mindst i de nye fælleskommunale erhvervshuse, som skal erstatte det regionale erhvervsfremmesystem. De etablerede mikrovirksomheder må ikke igen komme til at stå i skyggen af hurtigt voksende iværksættere og virksomheder i forskerparker.

 

Og det behøver ikke at være så dyrt. Der er for eksempel mange lavt hængende digitale frugter, som vi aldrig får høstet i de mindste virksomheder, fordi den offentlige innovationsindsats som regel ender med at gå op i robotter, automatisering og 3D-teknologi. Simple digitale løsninger med en mobiltelefon eller tablet kan forbedre mikrovirksomheders effektivitet i det daglige, og det koster ikke meget at hjælpe med at indføre.

 

Der er i det hele taget brug for at aflaste mikrovirksomheder med de opgaver, som det er svært at finde tid og overskud til i det daglige. Lad mig nævne hjælp til at ramme rigtigt, når der skal ansættes nye medarbejdere så dyre og opslidende fejlansættelser undgås. Eller hjælp til at indgå praktikpladsaftaler, da papirarbejdet ofte kan være både besværligt og tidskrævende, så alene dét kan afskrække mindre virksomheder fra at tage en lærling ind.

 

Danmark er historisk en nation af mange små selvstændige håndværkere, landmænd, butiksejere, restauratører og lignende. De har været med til at skabe vores høje velfærd, og det skal vi være stolte af. Men det er som om, at politikerne på Christiansborg har glemt, at ni af ti danske virksomheder har under ti ansatte.

 

Derfor håber jeg, at vores nye erhvervsminister Rasmus Jarlov vil bruge ferien på at finde visionerne frem for de små mikrovirksomheder. Det koster overraskende lidt - faktisk mest af alt lidt velvilje. Og Dansk Byggeri bistår gerne med inspiration

Loading...