Nyt nummer af Byggeriet - Nr. 3 2018/oktober

Hvad er en god omgangstone på arbejdspladsen? Det kan du blive klogere på i det nye nummer af Dansk Byggeris medlemsblad Byggeriet. Her kan du også møde en virksomhed, hvis seniorpolitik får de ældre medarbejdere til at vente med at gå på pension og om et helt særligt kirkebyggeri, som bryder med traditionerne

Den nye Trekroner Kirke bliver langtfra som andre folkekirker. Virksomheden CG Jensen fortæller om udfordringen ved at støbe ni såkaldte in-situ støbninger til en ydremur, der ikke har en eneste lige linje. Og om den faglige stolthed ved at løfte i flok og skabe en bygning, man ikke bare tager på rutinen.

En ordentlig omgangstone, tak!
Entreprenørvirksomheden HJ Huse A/S har rummelighed, troværdighed og loyalitet som nøgleordene for det gode arbejdsmiljø. Det betyder blandt andet, at man taler ordentligt til hinanden. Både ledere og ansatte er enige om, at en rå og respektløs tone ikke hører hjemme på en byggeplads.

Seniorerne er guld værd
De har mange års erfaring i faget, kender kunderne og har lyst til at arbejde. Hos Enemærke & Petersen kan mange af seniorerne ikke undværes. Det har udviklet sig til en helt særlig seniorpolitik, der både gavner de ældste medarbejdere og Enemærke & Petersen. 

I bladet kan du også danne dig et overblik over Dansk Byggeris regionale generalforsamlinger i efteråret, om rekruttering af lærlinge på Facebook og om gevinsten ved at hjælpe udsatte unge ind på arbejdsmarkedet.

Læs Byggeriet som bladrefunktion

Læs Byggeriet som PDF

Loading...