Ghetto-nissen flytter med

Når en nytårstale sætter boligpolitisk dagsorden

Af Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Statsminister Lars Løkke Rasmussen satte i sin nytårstale boligpolitik på dagsorden ved at adressere udfordringerne i udsatte boligområder. Det har siden fyldt meget i Altingets debat om de vigtigste temaer på boligområdet i 2018. Og i Dansk Byggeri har vi selvfølgelig også drøftet det.

 

Der er dog ikke tale om udfordringer af nyere dato men noget, der har været arbejdet med i ganske mange år – både nationalt og internationalt. Som Jørgen Nue Møller den 18.  januar 2018 skrev her i Altinget, så findes der en omfattende værktøjskasse i Boligministeriet med bud på virkemidler, der kan bringes i anvendelse, når bander og kriminalitet i boligområder skal håndteres.

 

Dansk Byggeri med virkede selv til udvikling af denne værktøjskasse tilbage i begyndelsen af nullerne. Det bekymrende er, at der stadig er problemer i en del boligområder. Selvom vi ganske længe har arbejdet hermed, har vi ikke fået sat en endelig stopper for bander og utilpassede unges hærgen. Vi mangler stadig at få gjort op med fjendtlighed mod samfundets institutioner fra grupper af unge, der ikke ønsker at tilpasse sig det danske samfund. Det kan og vil vi som samfund ikke passivt se på. Så statsministeren gør ret i at fastholde denne dagsorden, selvom boligpolitik næppe alene kan levere løsningen.

 

For virkeligheden er mere nuanceret end, at vi ”bare” kan løse problemet ved at fjerne boligerne i de udsatte boligområder. Vi løser ikke problemet med nedrivningspuljer, der muliggør, at vi kan rive boligerne ned. Det handler heller ikke om at rive betonbyggeri ned, som nogen synes at mene er svaret, der hvor udviklingen er løbet løbsk. Beboerne skal jo have et nyt sted at bo – og lur mig om ikke ”nissen flytter med”.

 

Vi bør gå langt mere nuanceret til værks og lære af de gode erfaringer, som er opbygget gennem ganske mange år via både ”hårde indsatser”, som bygnings- og byplanmæssige indgreb, som ”bløde indsatser” med fokus på sociale, beskæftigelsesmæssige og kulturelle initiativer.

 

I Danmark har vi en lang tradition og erfaring med byfornyelse, som går helt tilbage til 1960’ernes sanerings- og byfornyelsesaktiviteter i brokvartererne i de større byer. Den proces forløb synkront med udflytning af rigtig mange mennesker til nye forstadskvarterer. Her såede vi desværre også kimen til nogle af de problemer, vi står midt i. For mange af disse forstadsbebyggelser lukkede sig om sig selv, som element i den funktionsopdelte by, der var en dominerende filosofi blandt arkitekterne i datiden.

 

Præcis dette gør man intelligent op med i fx Gjellerup. Nedrivninger er her et fysisk indgreb i bebyggelsesgeografien, som har til formål at integrere boligområdet med den øvrige dele af Brabrandområdet i Aarhus. Lignede tanker gør man sig andre steder.

 

Der findes heldigvis mange eksempler på, at den almene boligsektor er bevidste om de omtalte udfordringer i deres boligforbedringsprojekter, kvarterløft og sociale indsatser, der netop har til formål at transformere problematiske boligområder til velfungerende og attraktive boligområder.  Også Ishøjplanen er et godt eksempel, hvor der gennem en målrettet indsats er skabt et attraktivt boligområde, som i dag bærer navnet Ådalsparken.

 

Indsatsen i forhold til udsatte boligområder bør derfor fortsætte de initiativer, der mange steder allerede er på tegnebrættet med afsæt i de erfaringer, der er indsamlet og dokumenteret. Samtidig skal vi erkende og agere ud fra, at der skal arbejdes målrettet og vedholdende på, at indsatsen lykkedes og frem for alt, at der skal spilles på en lang række strenge – ikke bare nedrivning, men også boligforbedringer, fortætning, kvarterløft via fx indflytning af offentlige funktioner, erhverv, ungdoms- og studieboliger og så videre. Der skal altså arbejdes med både hårde og bløde indsatser – med afsæt i de gode erfaringer, der er gjort mange steder. Der er allerede folk og ildsjæle, der ved hvad der skal til, og derfor bør der fra politisk side stilles de nødvendige ressourcer til rådighed. Snart sagt alle ministerier skal være klar til at understøtte indsatsen med de nødvendige reguleringsmæssige virkemidler.

 

Samtidig skal vi tænke os godt om, når vi i de kommende år planlægger nye byområder. Det bør stå helt centralt, at vi sikrer en boligforsyning fremadrettet med blandede boligtyper, der fremmer en blandet beboersammensætning. Det vil forebygge mange af de problemer, som vi står midt i.

Loading...