Nye virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er gode overlevere

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at nystartede virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er gode til at overleve de første kritiske år. Fire ud af fem nye virksomheder overlever det første år.

Print artiklen

Tal fra Danmarks Statistik viser, at hele 80 procent af de bygge- og anlægsvirksomheder, der er startet i 2015, stadig eksisterer i 2016. Det er en bedre overlevelsesrate end blandt virksomheder generelt i Danmark, hvor kun 74 procent af de virksomheder, der er oprettet i 2015 fortsat havde sin gang på jord året efter.

 

Hvis man i stedet følger de nye virksomheder over en femårig periode, ligger overlevelsesraten i bygge- og anlægsbranchen tættere på gennemsnittet på tværs af brancher. 44 procent af bygge- og anlægsbranchens nye virksomheder i 2011 findes stadig i 2016, mens det generelt er 43 procent på tværs af alle brancher.

 

Byggevirksomheder klarer sig godt igennem det første år
- Der er mange virksomheder, som ikke overlever de første kritiske år, men de nye tal fra Danmarks Statistik viser, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen faktisk er bedre til at klare sig gennem de første kritiske år end de fleste andre virksomheder – eksempelvis sammenlignet med virksomheder inden for erhvervsservice eller handel og transport, siger Jacob Hangaard, økonomisk konsulent i Dansk Byggeri.

 

- En af forklaringerne er formentlig, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen ofte startes i forbindelse med en konkret opgave. På den måde er omsætningen i virksomhedens første levetid sikret - modsat i andre brancher, hvor man først skal opdyrke et marked og skabe et kundegrundlag.

 

- Men når de første projekter så er udført, skal bygge- og anlægsvirksomhederne finde nye kunder. Så der er dynamikken ikke meget anderledes end i andre brancher. Derfor ser vi også, at overlevelsesgraden i bygge- og anlægsbranchen på den lidt længere bane, nærmer sig overlevelsesgraden i andre brancher, slutter Jacob Hangaard

 

Kontakt

Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, tlf. 61 66 53 58

Kommunikationskonsulent i Dansk Byggeri Karin Skolnik, kas@danskbyggeri.dk, telefon 23 25 84 69

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.