Priserne stiger og salget af sommerhuse går strygende

Der bliver solgt 97 procent flere sommerhuse i dag end for seks år siden, viser de seneste tal fra Finans Danmark. Stigende friværdier hos boligejerne og nye lånemuligheder har sat ekstra skub i salget af sommerhuse og fået priserne til at stige.

7.700 sommerhuse skiftede ejer i perioden 3. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018, viser de seneste tal fra Finans Danmark. En stigning på hele 97 procent på blot seks år.

- Der er med tiden kommet godt gang i markedet for sommerhuse. Sidste år blev lånevilkårene for køb af sommerhuse ændret, sådan at man nu kan optage realkreditlån for 75 procent af købsprisen - i stedet for tidligere 60 procent. Det har givet flere danskere råd til at være med på sommerhusmarkedet. Og den større efterspørgsel ser ud til både at have sat ekstra gang i salget og fået priserne til at stige, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Jacob Hangaard.

Mens salget af sommerhuse har været stigende i hele landet i en del år, er det først det seneste år, at priserne er steget over hele landet. I Nordsjælland er prisen på sommerhuse steget cirka 11 procent det seneste år. Også på Fyn, Bornholm og i Østjylland har der været store prisstigninger i løbet af det seneste år.

- Det viser, hvor tæt sommerhusmarkedet er forbundet med det ordinære boligmarked. De stigende friværdier i boligen, særligt for boligejere i hovedstadsområdet, har øget købekraften. Og lægger man de nye lånevilkår oveni, giver det god mening, at interessen og efterspørgslen efter sommerhuse har skubbet prisen op ad særligt i Nordsjælland, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Kontakt
Økonomisk konsulent Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, 61 66 53 58
Pressekonsulent Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, 30 36 02 65

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.