Robotterne er tættere på end du tror

Droner, 3D-print og anden teknologi er så småt på vej ind på byggepladserne. Men det kunne godt gå hurtigere. På fem arrangementer over hele landet får bygge- og anlægsvirksomheder mulighed for at blive klogere på, hvordan digitale løsninger og ny teknologi kan gøre hverdagen nemmere.

Print artiklen

 

Den modulære robotplatform fra Robot At Work er en af de nye teknologier, man kan opleve på arrangementerne, som TÆT PÅ ny teknologi – Build 4.0 står bag. En robotplatform, der på byggepladsen lynhurtigt kan opbygges til f.eks. at kunne male, skrue og afrense facader, og som både små og store virksomheder kan have glæde af.  

 

- Robot At Work kan mange af de ting, vi gerne vil fortælle om nye teknologier. For det første gør den virksomhederne mere effektive. For det andet sikrer den et bedre arbejdsmiljø, fordi den udfører de nedslidende opgaver. Og så er den nærmest allerede på markedet og kan nemt betjenes uden det store kendskab til robotter, siger Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

 

Det første TÆT PÅ ny teknologi – Build 4.0 arrangement bliver holdt i Aarhus den 11. oktober. De næste finder sted i Næstved, Odense, Høje Taastrup og Aalborg i løbet af oktober og november.

 

TÆT PÅ ny teknologi
Til arrangementerne udstiller regionale virksomheder deres bud på teknologiske løsninger til bygge- og anlægsbranchen. Det kan være kvalitetssikring med droner eller digitale plantegninger. Fælles for alle teknologierne er, at virksomhederne i princippet kan tage dem i brug med det samme.

 

- Arrangementet og de besøgende skal tæt på den nye teknologi. Det betyder, at vi ikke fortæller om fremtidens teknologier, men om dem, som allerede i dag bliver brugt på byggepladserne eller i tegnestuerne, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

 

Der vil også være en række korte oplæg fra rådgivere, virksomheder og andre fra byggebranchen, som anvender nye teknologier i deres hverdag.   

 

Bag TÆT PÅ ny teknologi – Build 4.0 arrangementerne står Dansk Byggeri, TEKNIQ, Arkitektskolen i Aarhus, InnoByg og Teknologisk Institut. Det er gratis at deltage i arrangementerne, og der vil være forplejning undervejs.

 

Læs mere her: https://www.innobyg.dk/media/75690/t%C3%A6t-paa-program_region-midtjylland_final.pdf 

 

Kontakt
Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, telefon 20 28 52 64
Journalistpraktikant Caroline Schrøder, Dansk Byggeri, telefon 29 74 94 44

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.