To virksomheder i Dansk Byggeri indstillet til priser for godt arbejdsmiljø

To af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, Gardit A/S, der er en del af C G Group A/S, og Arkil , er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2018 i hver deres kategori. Arkil for at have mere end halveret antallet af arbejdsulykker og Gardit for at have opfundet en sikkerhedsafbryder, der forhindrer dødsulykker og reducerer smerter og kramper i fingre og arme ved sandblæsning.

Print artiklen

Den landsdækkende entreprenørvirksomhed Arkil er nomineret for at have reduceret antallet af arbejdsulykker med hele 60 procent på bare fem år. Det er blandt andet sket ved, at virksomheden har udviklet en app, som bruges til at kommunikere direkte ud til alle ansatte om arbejdsmiljø og sikkerhed, og ved at udpege arbejdsmiljø-ambassadører.

- Vores seneste tiltag er at udpege 85 arbejdsmiljø-ambassadører. De skal tage hånd om de nyansatte, der statistisk set står for over halvdelen af vores arbejdsulykker, ved at fortælle og vise dem, hvordan vi arbejder med sikkerhed, og hvor de kan få viden og hjælp, siger Tina Thaarup Jakobsen, chef for arbejdsmiljø, miljø og kvalitet hos Arkil.

 

Ny opfindelse forhindrer dødsulykker
Nomineringen af Gardit er resultatet af, at de sammen med Industrilakerernes Landsforening og arbejdsmiljøafdelingen i Dansk Byggeri løbende har testet og forbedret en sikkerhedsafbryder til sandblæsningsudstyr, der kan forhindre dødsulykker. Det er sket i et tæt samarbejde med Arbejdstilsynet og Byggeriets Arbejdsmiljøbus (BAMBUS).

 

To dødsulykker i 2014 på virksomheder uden for Dansk Byggeri fik Industrilakerernes Landsforening og Arbejdstilsynet til at fokusere på, hvordan ansatte i byggeindustrien håndterer sandblæsningsudstyr.

 

- Vi var klar over, at man på arbejdspladserne brugte mange kreative løsninger med elastikker og strips ved sandblæsning for at fastlåse sikkerhedsafbryderen, så hånd og arm blev aflastet. Men det kan få alvorlige konsekvenser, hvis operatøren ved et uheld eller en ulykke ender i en situation, hvor sandblæsningsstrålen risikerer at ramme operatøren. Da det kostede to mennesker livet, blev der for alvor sat gang i at finde en løsning, der sikrer et godt arbejdsmiljø og forhindrer dødsulykker, siger Søren Eggert Beck, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri.

 

Gardit A/S har testet afbryderen
Gardit A/S har været testvirksomhed i udviklingsarbejdet, der har strakt sig over halvandet år. Her er medarbejderne glade for den nye sikkerhedsafbryder, der fjerner den fysiske belastning på hænder og arme, der tidligere var ved at klemme på en sikkerhedsafbryder. 

 

- Som en af største virksomheder inden for overfladebehandling og korrosionsbeskyttelse er sandblæsning en stor del af vores arbejde. Derfor har vi fundet det naturligt at vi er gået ind i dette udviklingsarbejde for et bedre arbejdsmiljø til gavn for både vores egne medarbejdere og alle andre, der arbejder med sandblæsning, siger Morten Lindholt Laursen, CEO i familievirksomheden C G Group A/S, som Gardit er en del af, og formand for Industrilakerernes Landsforening i Dansk Byggeri.

 

Hvem, der vinder Arbejdsmiljøpriserne 2018, offentliggøres den 11. april. Tre virksomheder er indstillet i hver af de fire kategorier: Arbejdsulykker, Muskel- og skeletpåvirkninger, Psykisk arbejdsmiljø samt Forandringer og ny teknologi.

 

 

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.