Udflytninger alene kan ikke redde landdistrikterne

Debatindlæg af chefkonsulent Anne Gram, Dansk Byggeri, bragt i Altinget den 21. februar 2018

Gennemtænkte udflytninger af statslige arbejdspladser er et fornuftigt tiltag, der kan bidrage til, at alle typer af arbejdspladser er repræsenteret i hele landet, og det kan trække noget vækst og dermed flere job til de områder, hvor arbejdspladserne flytter hen. Samtidig er det ikke uden betydning, at staten har aktiviteter i hele landet og ikke kun altovervejende i det østlige Sjælland. Det er positivsiden.

 

Men udflytninger bliver også nemt en måde at demonstrere handlekraft – måske også større end resultaterne nødvendigvis kan stå mål med. Når udflytninger besluttes, er det vigtigt, at man udover at bibeholde faglige miljøer også er opmærksom på, at mange statslige enheder samarbejder på kryds og tværs.  At opretholde de samarbejder og informationsflows er et hensyn, der ikke må undervurderes.

 

Og så bør udflytning ses i sammenhæng med de øvrige initiativer, der sigter på at opretholde et Danmark i balance. For selv om der uden tvivl kan være mange positive effekter af udflytningerne, så er det ikke dem, der alene kan sikre et Danmark i balance.  Hvis de danske landdistrikter forsat skal være attraktive at bo og drive virksomhed i, skal der mindst i lige så høj grad fokuseres på, hvad der kan skabe en pull-effekt mod landdistrikterne frem for kun push-effekten i form af udflytninger.

 

Skal landdistrikterne have en chance for at tiltrække nye tilflyttere samtidig med den herskende urbaniseringstrend, hvor stadig flere flytter fra land til by, skal det være attraktivt at bo der. Det kunne formuleres som et mål om at være attraktive steder at bo for de medarbejdere, der følger med de udflyttede arbejdspladser.

 

Desværre er der mange landsbyer, som døjer med tomme og faldefærdige huse, hvor hele områder ender i en negativ spiral. Ingen ønsker en ruin som nabo. Derfor er det også et input i udflytningsdebatten, når en rapport fra KORA peger på, at der er op imod 22.000 huse i Danmark, som er egnede til at rive ned. Prisen for at rydde op løber op i mellem 1,5 og 3 mia. kr. Nedrivningspuljen har været både god og nødvendig og et rigtig godt redskab for kommunerne til, med tilskud fra staten, at rive de faldefærdige huse ned.  Derfor er det en kedelig rundbarbering af puljen, der er sket siden den i 2014 - 2015 var på 200 mio. kr. om året. I dag er den nede på ca. 55 mio. kr. årligt.

 

Hvis man ser på de sidste års initiativer; større kommunal frihed i planlovgivningen, nedrivningspulje, udflytning af statslige arbejdspladser, flere uddannelsesmuligheder for unge flere steder i landet og endelig en økonomi i vækst, er der tale om en god cocktail og basis for succeshistorier. Der udestår dog fortsat nødvendige investeringer i fysisk og digital infrastruktur, men også her er der positive toner.

 

Set i denne sammenhæng er udflytning af statslige arbejdspladser ikke odiøst, men det må ikke ske på bekostning af faglige miljøer, samarbejdsrelationer og kvaliteten i myndighedsindsatsen, lige som det ene initiativ ikke kan erstatte det andet.

Loading...