Bøde til Brønderslev Kommune for at overtræde loven

Brønderslev Kommune er ved Retten i Hjørring blevet idømt en bøde for ulovligt at have udført kloakarbejde på to skoler. En vigtig principiel sag, der viser, at kommunerne ikke bare kan gøre, som det passer dem, mener Dansk Byggeri. Det ulovlige arbejde var ifølge erhvervsorganisationen også unfair konkurrence over for private virksomheder med autorisationen i orden.

Print artiklen

Brønderslev Kommune skal betale en bøde på 15.000 kroner for i to tilfælde at have overtrådt autorisationsloven for el, vvs og kloakinstallationsområdet. Kommunen udførte i 2016 kloakarbejde på Flauenskjold Skole og Asaa Skole, men den slags opgaver kræver autorisation, og det havde kommunen ikke. Derfor anmeldte lokale entreprenører kommunen til Sikkerhedsstyrelsen. Sagen blev afgjort i Retten i Hjørring den 19. februar, hvor Brønderslev Kommune erkendte ulovlighederne og fik en bøde på 15.000 kroner.

- Det er en lille bøde, men signalet er stærkt. Lige som private virksomheder skal overholde loven, så skal kommunen også, og det viser den her sag meget klart. Ud over at afgørelsen om det ulovlige arbejde er meget klar, bør sagen også give anledning til overvejelser om, hvordan en kommune opfører sig som konkurrent i forhold til de private virksomheder i kommunen. Det uautoriserede arbejde var jo unfair konkurrence i forhold til de autoriserede kloakvirksomheder, der burde have udført arbejdet, siger chefkonsulent for Kloaksektionen i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen.

Det er ikke første gang, Brønderslev Kommune har udført ulovligt kloakarbejde. Allerede i 2013 fik kommunen en såkaldt ”næse” af Sikkerhedsstyrelsen for at udføre separatkloakering til en bolig. Begrundelsen dengang var den samme, - kommunen havde ikke den nødvendige autorisation.

- Men kommunen fortsatte med at kloakere, og derfor opstod sagen om kloakering af de to skoler i 2016. Det har på mange måder været provokerende at se på som autoriseret kloakvirksomhed, og jeg er glad for, at vi nu en gang for alle har fået slået fast, at det var ulovligt, siger Erik Frederiksen fra JE Byg Murer og Entreprenør i Dronninglund, der er en af de lokale entreprenører, der har klaget over kommunen.

Brønderslev Kommune har i dag autorisation til at udføre kloakarbejde.

Kontakt

Chefkonsulent for Kloaksektionen i Dansk Byggeri, Mikael Mortensen, telefon 30 16 37 99
Erik Frederiksen fra JE Byg Murer og Entreprenør, telefon 40 15 55 48
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.