Energirenovering bliver ved snakken

Masser af grønne ideer og ambitioner om en energirigtig bolig med hulmursisolering og varmepumpe, men for de fleste boligejere bliver det ved snakken. Mere end to ud af tre boligejere er interesserede i energiforbedringer, men kun hver niende gør de grønne ambitioner til virkelighed.

Både temperaturerne, verdenshavene og CO2-udledningen stiger, og det får os til at interessere os mere og mere for varmepumper, isolering og andre tiltag, som kan være med til at forbedre klimaet.

 

Efter flere år med faldende interesse for at spare på energien, er interessen igen stigende. Mere end to ud af tre boligejere siger ifølge Bolius’ boligejeranalyse, at de er interesserede i at energiforbedre deres bolig. Men når det kommer til i praksis at give boligen en grøn ansigtsløftning, så er det kun hver niende boligejer, der i en ny spørgeundersøgelse udført af YouGov for Dansk Byggeri svarer, at de enten har energirenoveret eller forventer at gøre det.

 

- Vi snakker om at spare på energien og gøre noget godt for jordkloden, og her er det jo oplagt at starte med os selv hjemme i privaten. Men når det kommer til stykket, så siger vi et, og gør noget andet. I praksis er det ofte sådan, at et nyt samtalekøkken eller rejsen til Thailand prioriteres højere end hulmursisolering og udskiftning af varmeanlæg, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

 

Ifølge Bolius’ boligejeranalyse vil 58 procent af de boligejere, der har energirenoveret boligen, anbefale andre boligejere at gøre det samme.

 

- Mange opdager nemlig, at ud over at spare penge på energiregningen, så er der en masse andre fordele som, at det ikke længere trækker, indeklimaet er forbedret og så videre. Samtidig stiger boligen i værdi. Rundt regnet stiger salgsprisen 50.000 kroner, hver gang boligen går en energiklasse op. Mange glemmer at se på de fordele ved energirenovering, og det er nok også derfor, at de grønne ambitioner hos en del boligejere bliver ved snakken, siger Camilla Damsø Pedersen.

 

Se tallene i Dansk Byggeris Energianalyse 2019 på side 20-21 her

 

Kontakt

Energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen, telefon 23 28 49 13
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Loading...


Vi har brug for din mening

Dansk Byggeri foretager en måling af brugernes tilfredshed med hjemmesiden. Vi håber derfor, at du vil deltage ved at besvare nogle få spørgsmål. Det tager ca. 3 minutter.

På forhånd tak for hjælpen.
Dansk Byggeri



I forbindelse med at du vælger/fravælger at deltage i denne undersøgelse, oprettes der en cookie på din computer. Cookiens formål er alene at sikre, at du ikke bliver bedt om at deltage igen. Der opbevares ikke personrelaterede oplysninger, og cookien indeholder ikke virus.