Har vi udsigt til en ny guldalder eller et spildt årti?

Debatindlæg af adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri. Bragt i PolicyWatch den 29. april 2019.

Når man skal vurdere de muligheder, udfordringer og trusler, dansk erhvervsliv står over for frem mod 2030, er det er tankevækkende, at vi her i foråret 2019 jo står nøjagtig halvvejs mellem finanskrisens udbrud i 2008 og netop 2030. De seneste 10,5 år har vi oplevet både bund og top i vækst og beskæftigelse. Det havde ingen forudset op til, at det hele brød løs. Hvis nogen kan huske begrebet ”new economy” fra 1990’erne, indebar det troen på, at teknologien nu var så udviklet, at økonomiske tilbageslag var aflivet for altid. Historiens gang viser behovet for at være mere ydmyg.

 

Ydmyghed eller ej, så er der jo fortsat forhold, der kan påvirkes. Og det forestående folketingsvalg er en passende lejlighed til at se på, hvordan den førte politik er helt afgørende. Årene frem mod 2030 kan blive historien om en ny guldalder for dansk erhvervsliv og dermed hele velfærdssamfundet. Men det kan også blive historien om et spildt årti.

 

Den største trussel mod velstand og velfærd er den samme, som også kan ramme erhvervslivets muligheder – nemlig at væksten udebliver. Og netop her har politikerne en afgørende indflydelse. Hvis der ikke til stadighed er en bred forståelse for, at vækst er en uomgængelig betingelse for velstand og velfærd, går det galt. Eller sagt med andre ord. Hvis politikerne bilder vælgerne ind, at velfærd bare er noget, man kan dele ud af, men de ikke samtidig har blik for, at velstand faktisk skal skabes ved hårdt arbejde, så vil den politiske diskussion i 2020’erne komme til at handle om at fordele en kage, der kronisk vil være for lille.

 

At stimulere vækst er ikke let, men at dræbe væksten er let. Grundlæggende handler det om, at vi til stadighed skal arbejde for at stimulere investeringer i at forbedre produktiviteten, både i den enkelte virksomhed i form af IT, uddannelse, nye produkter og nye services og i samfundet i form af uddannelse, infrastruktur, intelligente bygninger mv. Det er byggestenene til et velstående samfund, der både er attraktivt for de erhvervsaktive og for dem, der på grund af alder, sygdom eller nedslidning ikke kan bidrage.

 

Her på tærsklen til 2020’erne står vi ved en skillevej. Handel og internationalt samarbejde over grænserne har æren for, at der er skabt rigdom i alle udviklede lande. Der er skabt megen rigdom, men flere steder er det primært eliten, der har fået del i den. Og så kan det gå galt. Den manglende fairness i fordelingen af både materielle goder og muligheder i livet i mange lande har fundet vej til den politiske dagsorden i form af krav om protektionisme og en overbevisning om, at problemerne kommer udefra. Dén udlægning er meget ulykkelig, for problemerne med unfair fordeling løses jo ikke ved, at alle bliver fattigere, hvilket er det uundgåelige resultat af et mindsket samarbejde. Tænk på hvor fattigt og kedeligt det ville være i Danmark, hvis vi ikke kunne sælge vores varer til udlandet og kun kunne købe danske varer.

 

De danske virksomheder er dygtige og omstillingsparate. Men det er i høj grad de rammer, politikerne skaber, der bestemmer, hvor meget vi får ud af erhvervslivets evner. Når politikerne tænker tanker og får visioner op til både folketings- og Europa-Parlamentsvalg, vil jeg derfor opfordre til, at de rækker længere end til de dagsaktuelle problemer og næste valgperiode. Politikere skal være bevidste om, at de påvirker hele strukturer i samfundet, også når de laver politiske aftaler, der skal løse helt aktuelle og kortsigtede udfordringer.

 

Hvis man eksempelvis øger erhvervsbeskatningen for at betale for, at flere skal have ret til at forlade arbejdsmarkedet tidligere, så laver man i virkeligheden to strukturelle indgreb. Det første vil sænke investeringerne og aktiviteten, og det andet vil trække helt nødvendig arbejdskraft ud af virksomhederne med det resultat, at produktionen falder, og at der må skæres i velfærden.

 

Pointen her er, at sådan en manøvre påvirker på både kort og langt sigt. Og sådan er det næsten uanset, hvad politikerne rører ved.  Derfor bør de forud for hvert eneste forslag og indgreb nøje overveje, om det hæmmer eller gavner væksten. Om de bidrager til en guldalder eller et spildt årti.

Loading...